Sekundær navigation


Førlederudvikling

Unge har mistet lysten til ledelse

04.02.09

Unge vender chefstolen ryggen, viser ny undersøgelse. For meget arbejde og vanskeligheder med at få job- og familieliv til at hænge sammen får seks ud af ti lederuddannede til at vælge lederjobbet fra.

Af Pernille Bekke
På kun tre år er andelen af lederuddannede, der vender chefstolen ryggen steget fra 39 til 61 procent. Især konflikten mellem job og privatliv og det store arbejdspres afskrækker de unge potentielle ledere.

Det viser en undersøgelse, som fagforeningen C3, Ledelse og Økonomi har foretaget blandt 1392 af sine medlemmer.

- De unge vil fremad, men når de kommer ud på arbejdsmarkedet og oplever, hvor hårdt det er at være leder, og hvor meget de knokler, så ombestemmer de sig, siger professor Anders Drejer fra Handelshøjskolen i Århus til DR.

Ifølge Anders Drejer er det ikke lederjobbet, der har ændret sig, men derimod den nye generation af unge, som er kommet ud på arbejdsmarkedet.

- Den generation i alderen 25-35 er vokset op med forældre, der ikke kunne få arbejde og fritid til at hænge sammen, og derfor ønsker de selv at gøre det anderledes. De vil ikke være urslaver, og prioriterer deres privatliv med ægtefælle og børn højt, siger Anders Drejer.


De unge er ambitiøse på livet

Denne tanke bakkes op af Helle Lund, direktør for Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv:

- Det kræver forskellige strategier for at rekruttere og fastholde de forskellige generationer, siger Helle Lund og fortsætter:

- Den nye generation, som er på vej ind på arbejdsmarkedet, har en helt anden karriereforståelse end ældre generationer. De er ambitiøse på livets vegne og ikke så meget for at nå til tops i hierarkiet. De vil have et liv ved siden af jobbet.

Bodil Otto, Formand for HK/Kommunal og næstformand i Væksthus for Ledelse, ser undersøgelsen som et stærkt signal til arbejdspladserne:

- Der skal strammes op, hvis man vil være med i konkurrencen om de unge ledertalenter. Det er og skal være muligt at være leder og have et liv ved siden af.


Sæt fokus på før-lederudvikling

Ifølge Bodil Otto ligger der også en stor opgave i at ruste de kommende ledere til lederjobbet: 

- Undersøgelsen bekræfter et akut behov for at sætte fokus på før-lederudvikling. Det er vigtigt, at arbejdspladserne giver deres medarbejdere mulighed for at teste, om ledelse er noget for dem. Ledertalenterne skal være ordentligt klædt på til at tackle de udfordringer, som de uundgåeligt vil møde på deres vej.

- Samtidig er det også vigtigt at få fortalt, at ledelse er sjovt. Det er ikke altid noget, der tynger, det kan også løfte, slutter Bodil Otto.

Ledelse der spirer

Om en måned udgiver Væksthus for Ledelse et gratis værktøj til førlederudvikling. Det er et elektronisk værktøj til potentielle ledere. Værktøjet indeholder en række videoklip/cases, der kan give potentielle ledere en bedre viden om, hvad et lederjob består i, samt give indblik i en lang række af de spændende dilemmaer, som ledere står overfor i deres hverdag. 


Læs også

Mandlige ledere har også et liv
Fremtidige medarbejdere tiltrukket af job med mening
Sådan vinder du konkurrencen om talenterne






Væksthus for ledelse , Weidekampsgade 10 , 2300 København S , Tlf. 22 43 11 00 , E-mail info@lederweb.dk
Luk vindue

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes

Et tip om denne side er sendt til den angivne e-mail.

Anmeld upassende kommentar

Vil du anmelde denne kommentar?


Der vil blive sendt en mail til moderator, der vil tage stilling til anmeldelsen

Din anmeldelse er modtaget og vil blive behandlet snarest

Kontakt os

Hvis du har tilføjelser eller ideer til ord, så send dem til os.

Felter markeret med * skal udfyldes

Din kommentar er sendt.
Tak for din henvendelse.