Førlederudvikling

Førlederudvikling i Gentofte Kommune

11.02.09

Vi ved alle sammen godt, at der inden for få år bliver mangel på ledere i den offentlige sektor. Men hvad gør vi ved det? I Gentofte Kommune har man med stor succes gennemført en ny før-lederuddannelse, som målrettet udvikler de personer, der i fremtiden skal indgå i ledelsen af kommunen.

’Ledelse på vej’ er navnet på uddannelsen, som er en karrieremulighed for kommunens medarbejdere, der gerne vil beskæftige sig med ledelse.

Udannelsen er en del af Gentofte Kommunes ambition om at rekruttere og udvikle ledere internt.

Rie Dalberg Hansen har deltaget på kurset og har fået et lederjob som souschef i sin egen organisation, Vangede fritidscenter.

Sammen med sin lønseddel fik Rie Dalberg Hansen for godt 1 ½ år siden et brev med et tilbud om at deltage i ’Ledelse på vej’. Tilbuddet blev sendt ud til samtlige medarbejdere i kommunen.

I Gentofte Kommune kan ledelse være personaleledelse, men det kan også være al mulig anden form for ledelse, fx projektledelse, teamledelse, souschef-stillinger, forandringsledelse, konsulentfunktioner.

- ”Jeg har altid vidst, at jeg ville arbejde med ledelse”, siger Rie Dalberg Hansen, som allerede havde haft mulighed for at snuse til lederjobbet som konstitueret souschef i fritidscentret. Og det skræmte hende ikke. Tværtimod.

”Skulle jeg blive inden for det pædagogiske område – så skulle det være som leder”, siger Rie Dalberg Hansen, som straks gik til sin leder for at høre, om hun kunne komme på uddannelsen.

Rie Dalberg Hansen fik et ok fra sin leder, skrev en ansøgning og var til samtale, inden hun fik den positive melding, at hun var blandt de få udvalgte til at følge Gentofte Kommunes førleder-uddannelse igennem det næste halvandet år.

Hvad skal fremtidens ledere kunne?

Før-lederuddannelse handler om at uddanne fremtidens ledere. Men hvordan ser god ledelse ud i fremtiden? Det spørgsmål var omdrejningspunktet for personerne bag uddannelsen, da de skulle finde ud af, hvad uddannelsen skulle indeholde. De kom hurtigt frem til, at det ville være umuligt at forudsige kravene til ledelse i fremtiden:- ”Når vi ikke ved, hvad god ledelse er i fremtiden, kan vi ikke uddanne deltagerne i de rette teorier, værktøjer, handlinger og holdninger”, siger uddannelsesleder Conni Prüss.

Uddannelsen starter med en optagelsesfase, hvor man skriftligt ansøger om at få lov at deltage. Deltagerne bliver bl.a. bedømt på, om de har et relevant læringsprojekt. Deltagerne formulerer selv, hvad de gerne vil bruge uddannelsen til, og hvad de ønsker at udforske, lære noget om og undersøge i løbet af uddannelsen. Direktionen udvælger i alt 20 medarbejdere, som får lov at deltage. Der er mulighed for at få godtgjort udgifter til vikar. Uddannelsen adskiller sig fra andre ved, at deltagerne har et stort ansvar for deres egen uddannelse.

På uddannelsen får deltagerne derfor ikke ét svar på ledelse eller én sandhed om ledelse, men en mangfoldighed af forskellige perspektiver.

- ”I stedet for at uddanne deltagerne til det samme ideal eller sæt af faste forestillinger om ledelse, har vi valgt at uddanne dem til at kunne improvisere og skabe nyttig ledelse på forskellig vis i forskellige kontekster,” siger Conni Prüss.

Mulighed for at afprøve teorier i praksis

Uddannelsen veksler mellem praktik og klasseundervisning.

- ”Den første dag får deltagerne en tour de force gennem ledelsesteoriens historie. På den måde har de et minimum af basisviden. Efterfølgende undervises de kun i emner, som de selv har efterspurgt,” siger Conni Prüss.

Derudover er de i praktik i 14 uger fordelt på 3 praktiksteder. Gennem praktikken får deltagerne mulighed for at afprøve de forskellige perspektiver på ledelse, som de har lært i undervisningen.

- ”Ideen har været at deltagerne selv skal prøve at udøve ledelse. Men de skal også forstyrres i deres perspektiver på ledelse og deres perspektiver på sig selv i forhold til ledelse. Læring sker ved, at deltagerne iagttager, reflekterer og eksperimenterer med så mange forskellige perspektiver på ledelse som muligt”, siger Conni Prüss.

Netop blandingen mellem praktik og teori har Rie Dalberg Hansen været glad for. Rie valgte at gå i praktik som projektleder i kommunen for at afprøve en anden ledelsesform.

Derudover var hun også i praktik i sin egen institution, hvor hun havde fokus på personaleledelse og kompetenceudvikling. Under praktikforløbet kunne hun iagttage og afprøve nogle af de ting, hun havde lært under klasseundervisningen – en form for mesterlære.

Også praktikværterne havde stort udbytte af at have ledelsespraktikanter:

- ”Det, at der blev stillet nysgerrige og kritiske spørgsmål til praktikværternes ledelsespraksis, har tvunget dem til at reflektere over deres ledelsespraksis. Samtidig har flere af værterne også givet udtryk for, at det har været enormt rart at opleve en tosomhed omkring deres ledelse, hvor man normalt har ensomhed", siger Conni Prüss.

Deltagerne har selv skulle finde praktikpladser, hvor de kunne udforske og udøve ledelse.

Ifølge uddannelseslederen er en af årsagerne til "Ledelse på vejs" succes netop, at deltagerne selv er meget ansvarlige for forløbets udformning:

- ”Deltagerne skal blandt andet selv finde en egnet praktikplads og aftale praktikforløbet med praktikværten. På samme måde har deltagerne været ansvarlige for indholdet af den undervisning, de har fået i klasseundervisningen. Andre kommuner uddanner også førledere, men ikke hvor deltagerne har samme grad af ansvarlighed”, siger Conni Prüss.

Et stort netværk

Udover et job som souschef har ”Ledelse på vej” udrustet Rie Dalberg Hansen med en række faglige kompetencer, som hun kan bruge i sit lederjob. Især har hun fået stor gavn af det netværk, der er opbygget med de andre deltagere:

”Jeg har fået et kæmpe fagligt netværk i kommunen og fået meget større kendskab til Gentofte Kommune og forskellige ledelsesformer og teorier, siger Rie Dalberg Hansen og fortsætter:

- Jeg har især indset vigtigheden af anerkendende og synlig personaleledelse. Men mest af alt, har jeg fået en større selvtillid i min egen ledelsesrolle og i forhold til min egen kommunikation”.

Inden for få år vil der mangle ledere i den offentlige sektor. Rie Dalberg Hansen mener, at det er vigtigt, at lederne giver deres medarbejdere mulighed for at afprøve om ledelse er noget for dem, og dermed klæde dem på til et fremtidigt lederjob.