Sekundær navigation


Karriere

Hvem er jeg og hvad kan jeg?

27.10.10

Tag mål af dine personlige forudsætninger. De er med til at bestemme dine udviklingsmuligheder.

Når man skal finde udviklingsmulighederne i relation til arbejdsplads og -liv er forudsætningerne ikke alene institutionens/virksomhedens planer og muligheder, men også dine personlige forudsætninger i form af din faktiske livssituation (familie, økonomi, etc.) og dine specifikke interesser og behov.

Dine forudsætninger omfatter:

  • hvordan du opfatter din situation nu i relation til arbejdet
  • hvordan du opfatter din situation nu i relation til familie og fritid
  • hvad dine formelle og uformelle kvalifikationer består i
  • hvordan dine sociale kompetencer er
  • hvor dine faglige styrker og svagheder er.

Det kan være der er afsnit, som du synes er irrelevante, eller som du af andre grunde ikke ønsker at gå i gang med. I så fald - brug det du finder interessant. Du bør dog tage dig tid til at overveje alle temaerne.

Flere af overvejelserne er din egen personlige baggrund for de meninger, du i øvrigt fremkommer med inden for de fælles rammer. Formålet er at du afklarer dit udgangspunkt for at gå ind i udviklingsprocesser i dag.

Du skal gøre dig klart, hvad dine egne motiver og interesser er, så du kan se, hvor der er sammenfald - og hvor der er modstrid i forhold til de krav, arbejdspladsen præsenterer dig for. Det vil give mulighed for at lave en afbalanceret, fælles plan, der på længere sigt må kunne sikre dig indflydelse på dine egne udviklingsmuligheder.

Hvordan synes du dine behov tilgodeses på arbejdet?

Vi beder dig tænke på fem områder: faglig udfoldelse, personlig realisering, sociale kontakter, tryghed og de fysiske rammer.

  1. Faglig udfoldelse
    Hvordan synes du dine muligheder for faglig udfoldelse og selvrealisering er? Hvordan synes du generelt set dine muligheder er for at bruge din faglige viden, træffe beslutninger og afgørelser ud fra dine faglige kundskaber og for eksempel udvikle din viden og kunnen i den takt, du gerne vil?

  2. Personlig realisering
    Hvordan synes du mulighederne for at udfolde dig selv som person er? Kan man for eksempel - ud over det faglige indhold - se at det er dig som person, der har løst en opgave. Synes du at du er mere end "bare arbejdskraft" på din arbejdsplads?

  3. Sociale kontakter
    Hvordan er muligheden for at have sociale kontakter med andre medarbejdere? Har du for eksempel mulighed for at opbygge stabile relationer hvor I kan tale om andet end arbejde, oplever du et fællesskab på arbejdspladsen?

  4. Tryghed
    Hvordan synes du trygheden er? Tryghed skal forstås såvel i forhold til ansættelse som til større ændringer i jobindhold og arbejdsforhold - det vil eksempelvis sige om du har følelsen af, at du også fremover vil kunne varetage dit job?

  5. De fysiske rammer
    Hvordan er de fysiske rammer? Er der et godt arbejdsmiljø? Oplever du omgivelserne som behagelige og så videre?

 

Nu?

Prioriter forbedringer

1

2

3

4

5

Lavt

Middel

Højt

Faglig udfoldelse

Personlig realisering

Sociale kontakter

Tryghed

Fysiske rammer

(1 - svarer til "meget dårligt", 3 til "middel" og 5 til "meget godt")

 

Læs mere

Hent skemaet som Pdf






Væksthus for ledelse , Weidekampsgade 10 , 2300 København S , Tlf. 22 43 11 00 , E-mail info@lederweb.dk
Luk vindue

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes

Et tip om denne side er sendt til den angivne e-mail.

Anmeld upassende kommentar

Vil du anmelde denne kommentar?


Der vil blive sendt en mail til moderator, der vil tage stilling til anmeldelsen

Din anmeldelse er modtaget og vil blive behandlet snarest

Kontakt os

Hvis du har tilføjelser eller ideer til ord, så send dem til os.

Felter markeret med * skal udfyldes

Din kommentar er sendt.
Tak for din henvendelse.