Sekundær navigation


Karriere

Medarbejderne er ledernes vigtigste kilde til udvikling

13.01.09

Hvis lederne søger deres ledelsesfaglige udvikling hos topchefen, kurser eller coachen, så er det sandsynligvis ikke der de vil finde den. Den finder lederne nemlig hos medarbejderne. Det viser en ny undersøgelse.

Af Claus Christian Jensen, Væksthus for Ledelse

At lederen skal sikre og sørge for medarbejdernes udvikling er ikke nyt. Men at medarbejderne er vigtigste kilde til at udvikle lederne, vil derimod være en øjenåbner for mange.

Medarbejderne spiller nemlig en stor rolle i lederens udvikling. For mere end 2/3 af de adspurgte ledere peger på medarbejderne, når de bliver spurgt til, hvad der er de vigtigste kilder til ledelsesfaglig udvikling.


Kilder til ledelsesfaglig udvikling 

Feedback fra medarbejderne 

67%

Fra min ledergruppe  

52%

Forandringsledelse 

41%

Netværksgruppe 

35%

Fra min leder   

28%

Af en Coach 

16%

- Respondenterne fik mulighed for at sætte op til tre krydser1)

Lederens udvikling skal kobles med medarbejdernes udvikling

Rollen som leder udvikles i dag i tæt dialog med medarbejderne. Hvis lederne og organisationen gør sig det bevidst,  kan lederne aktivt bruge medarbejderne til at udvikle sig som ledere.

Resultatet giver dermed anledning til at lederne bør overveje at koble udvikling af medarbejderne sammen med udviklingen af sig selv som ledere.

”Personaleledelse bør tænkes som en win-win-situation mellem ledere og medarbejdere, hvor sparring og udveksling af ideer og løsningen af hverdagens opgaver, gør at lederen også får feedback på sin rolle og opgavevaretagelse fra medarbejderne. Det kræver tid, men bør tænkes som fundamentet for god ledelse.” siger Anne Jøker, der sammen med Gitte Bøcher Carlsen er forfatter til bogen Ledere med magt og kraft.

Hvor er chefen henne i lederens udvikling?

Det gennemgående træk hos lederne er, at lederne udvikles i det nære og under forandringer. For efter medarbejderne er ledergruppen og forandringsprocesser de vigtigste kilder til lederudvikling.

Kun omkring 1/4 nævner, at deres leder udvikler dem gennem feedback. Forklaringen kan være, at lederne ikke vil vise deres svage sider over for de chefer, som gerne ses som perfekte ledere.

”Magtrelationen mellem lederniveauerne kan være en barriere for den ledelsesmæssige udvikling. At det simpelthen er et slags tabu. Det kan blive et problem for den offentlige sektor som arbejdsplads, hvis der ikke sættes mere fokus på ledernes udvikling af lederne.” siger Anne Jøker.

1) Undersøgelsen stammer fra bogen Ledere med magt og kraft og er baseret på en undersøgelse af 150 ledere i den offentlige sektor.

Læs mere:

Ledere med magt og kraft

Ledere der lykkes - hvad er det de kan?






Væksthus for ledelse , Weidekampsgade 10 , 2300 København S , Tlf. 22 43 11 00 , E-mail info@lederweb.dk
Luk vindue

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes

Et tip om denne side er sendt til den angivne e-mail.

Anmeld upassende kommentar

Vil du anmelde denne kommentar?


Der vil blive sendt en mail til moderator, der vil tage stilling til anmeldelsen

Din anmeldelse er modtaget og vil blive behandlet snarest

Kontakt os

Hvis du har tilføjelser eller ideer til ord, så send dem til os.

Felter markeret med * skal udfyldes

Din kommentar er sendt.
Tak for din henvendelse.