Perspektiver i ledernetværk

18.10.07

Det er ikke tilfældigt, at ledernetværk er i vækst i danske kommuner. Netværkenes popularitet hænger sammen med et generelt ændret syn på kommunal styring og ledelse. Dels er den offentlige sektor blevet mere kompleks og dynamisk. Dels er en større del af opgaver og ansvar delegeret ud til de decentrale institutioner.

Begge dele gør det vanskeligt at lede den kommunale organisation. Derfor er der brug for metoder til at styrke koordination og styring, så kommunens mange aktører alligevel løser deres opgaver i overensstemmelse med de overordnede politiske mål og strategier på deres serviceområde.

Det er her ledernetværk byder sig til – som en egnet ramme om et vidtstrakt selvstyre og som et godt supplement til det formelle beslutningshierarki, der stadig er rygraden i den kommunale organisering. Blandt ledernetværkenes fortrin som udviklings- og ledelsesværktøj kan følgende tre fremhæves:

1. Mere professionel ledelse
Ledernetværk kan være med til at professionalisere den kommunale ledelse, det vil sige udvikle ledere med en mere sikker forståelse af deres profession som ledere. Ledernetværket bygger på den filosofi, at man bedst udvikler sin identitet og kapacitet som leder ved at tage afsæt i hverdagens udfordringer og dilemmaer og få dem spejlet i lederkollegernes erfaringer.

Erfaringen viser, at både nye og garvede ledere har brug for et fristed, hvor de kan reflektere over deres praksis, hente ny inspiration og stille skarpt på deres ledelsesfaglige udfordringer. Et sådant fælles fokus på ledelse som profession kan samtidig få kommunen til at hænge bedre sammen både organisatorisk og strategisk, fordi der med tiden dannes en mere ensartet ledelseskultur på tværs af forvaltninger og institutioner.

2. Udvikling og fornyelse
Ledernetværk er også et af svarene på, hvordan kommunens topledelse mere systematisk kan udnytte ledernes samlede innovationskraft. Det vil sige sikre sig deres selvstændige input til og feedback på fremtidige politikker, strategier og konkrete indsatser.

I kraft af deres daglige kontakt med borgere og brugere kan lederne samle og formidle viden, problemer og løsningsforslag til forvaltningen og politikerne. Via ledernetværk kan dette ske på en mere struktureret måde, fordi den enkelte leder her kan kvalificere sine indtryk og ideer i dialog med ligemænd.

Ledernetværk kan på den måde bidrage til at styrke organisationens evne og kapacitet til at reagere på nye behov hos borgerne – fx ved at udvikle nye løsninger og tilbud. Og al erfaring viser, at ledere er mere tilbøjelige til at påtage sig ejerskabet til initiativer, som de selv har været med til at udvikle, koordinere, afprøve og forankre. Samtidig kan netværkene gøre kommunikationen mellem lokale ledere og den centrale administration mere effektiv.

3. Kulturel integration
Mange kommuner har i dag lagt ansvar og kompetence ud til de decentrale institutioner, der bliver betragtet og styret som en art virksomheder. Styringen sker typisk ved hjælp af en aftale eller en kontrakt, der giver ledere og medarbejdere betydelige frihedsgrader.

Modellen frigør ideelt set ressourcer til en bedre opgaveløsning, men kan også have uheldige bivirkninger. Hvis hver virksomhed blot meler sin egen kage, eller hvis der opstår en destruktiv indbyrdes konkurrence, kan det skade den kommunale helhed – og dermed samlet set føre til dårligere kvalitet i opgaveløsningen. Ledernetværk kan udgøre en modvægt til en sådan suboptimering.

I netværkene får lederne mulighed for at opnå en fælles forståelse af politik, rammer og vilkår og får et forum til at dele viden og koordinere initiativer på tværs af virksomheder.

Læs mere om projektet Ledere i netværk her

Væksthus for Ledelse har udgivet publikationen "Ledere i netværk - en ledelsesstrategi", samt en pixi-udgave "Ledernetværk der virker", der fremhæver de vigtigste pointer. Bestil eller download dem her