Ståsted i lønforhandlinger

05.02.04

Institutionsledere kan spejle sig i nyt netbaseret spørgeskema om, hvordan det går med at forhandle Ny Løn

Af Sidsel Boye

En støt voksende del af de kommunale institutionsledere står med tilbagevendende mellemrum i den situation, at de skal forhandle Ny Løn med deres medarbejdere. Det er ikke nogen enkel øvelse, og der kan være grund til at vende problemerne med afdelings- eller forvaltningschefen. Til den situation har KL udviklet et netbaseret værktøj,T@l-om-LØN, i form af et skema, som hjælper brugerne med at komme godt ud i hjørnerne på alle de problemstillinger, der følger med Ny Løn. Alle skemaets 24 udsagn vurderes dels for deres betydning og dels for, hvor godt det nu er lykkedes i praksis. Eksempelvis kan skemaet vise, at lederen synes, det er ret vigtigt at være klædt på, så løntillæggene fremmer institutionens målsætning. Men den anden vurdering viser så, at det endnu ikke sker i virkelighedens verden.

– Jeg har endnu ikke prøvet at forhandle Ny Løn, men jeg tror skemaet er et kanon værktøj, fordi det måler mine forventninger op imod, hvordan det så egentlig forholder sig i praksis, siger John Hansen, leder af den integrerede institution Landsbyen i Nibe Kommune.

Værktøjet virker
I Nibe er institutionerne netop overgået til lønsumsstyring, og det er i den anledning, det nye værktøj er blevet præsenteret. Foreløbig har i alt 87 ledere fra 17 forskellige kommuner besvaret spørgeskemaerne. Det viser, at afstanden mellem forventning og realitet er mindst, når det gælder medarbejdernes viden om, hvad løntillæggene gives for. På samme måde får medarbejderne stort set de udviklingssamtaler, som lederen mener, de bør have. Når det gælder lederens eget udgangspunkt for forhandlingerne, så går han en del op i at være klædt ordentligt på og bruge lønnen til at nå de fastsatte mål. Men i virkelighedens verden giver det i mindre grad det ønskede resultat. Personale- og organisationschef i Holstebro, Jens Kabell har, sammen med en lille gruppe af kommunens i alt 125 institutionsledere, været med til at teste løn-værktøjet, og vurderingen er, at det virker og er et interessant og anvendeligt samtaleredskab.

– Det kan give et skub der, hvor lederen gerne vil have en dialog med chefen, men har savnet en ramme for det. Emnerne er de samme, som man typisk tager op i en udviklingssamtale mellem leder og chef, men skemaet sikrer en større detaljeringsgrad, og at man får emner frem, for eksempel behovet for lønstatistik, man ellers ikke ville være kommet i tanke om, siger Jens Kabell. Han tror eksempelvis heller ikke, at alle ledere vil kunne nikke bekræftende til, at de drøfter Ny Løn, økonomi, målsætninger, løn og personalepolitik med deres chefer, og det vil værktøjet kunne bane vejen for.

Styr på økonomien
Man kan se af landsgennemsnittet for de 87 besvarelser, at Jens Kabells antagelse er rigtig nok. Der er en pæn afstand mellem den betydning, lederen tillægger en lønpolitisk snak med chefen og den faktiske virkelighed. Af de foreløbige besvarelser kan man udlede, at noget af det, der betyder meste for ledere, er, at have styr på økonomien, og at forhandlingerne om Ny Løn foregår i en åben og seriøs atmosfære. Netop ansvaret for at der er styr på pengene, tynger mange ledere, når de får overdraget det økonomiske ansvar og selv skal styre budgettet.

Holstebro Kommune var en af de første til at decentralisere det økonomiske ansvar, og her er det gået godt.

– I starten er det svært, men lokalt vurderet gør de det utroligt godt. De kommer af med Ny Løn-midlerne og til noget, de synes er fornuftigt og støtter institutionens målsætning, siger Jens Kabell. Han ser skemaet som en mulighed for at få fokus på betydningen af, at lønnen bliver forhandlet decentralt af lederne selv.

– Det er langt mere motiverende, når man som leder træffer afgørelsen selv. Det tager tid at skrive en indstilling til en forhandling, som skal foretages af en anden. Hvert ord skal vejes og vendes, og man skal analysere både modpart og medpart, siger Jens Kabell.

Artiklen har tidligere været bragt på Danske Kommuner