Beskrivelse:
Susanne Larsen blev født for 60 år siden i et arbejderhjem på Amager. Opvæksten hos en stridbar far og en mor med et skrøbeligt sind var urolig og betød blandt andet, at de tre piger en overgang kom på henholdsvis spædbørne– og børnehjem. Men det var også en opvækst, der tidligt lærte en lille pige at tage ansvaret for sit eget liv.
Som 17-årig blev Susanne enlig mor til datteren Kari-Ann, færdiggjorde sin uddannelse til kon-torassistent og blev ansat i SAS. Her mødte hun sin nuværende mand og sammen fik de i 1979 datteren Karin, som er handicappet. Med en glubende appetit på at lære tog Susanne først stu-dentereksamen og læste bagefter samfundsfag på universitetet, indtil et fast job i 1987 sendte hende op ad karrierestigen – først som personalekonsulent, siden som personalechef, udviklingschef og personaledirektør og fra 2003 som adm. direktør.
Mønsterbryderen fra Amager er en af de ganske få danske kvinder, der er nået helt til tops i et mandsdomineret erhvervsliv. Som blandt andet ligestillingsambassadør, fundraiser for stærke afrikanske kvinder og mentor for yngre erhvervskvinder er ligestilling en hjertesag. Susannes historie, fortalt i øjebliksbilleder, er ikke et minderigt memoire, men snarere en livsklog kvindes kommentarer til livet, samfundet og til, hvordan vi lever vores liv.
Marianne Schjøtt Rohweder er forfatter og journalist og har bl.a. skrevet bestselleren "Viljen sidder i hjertet" om coachen Arne Nielsson.
- Forfatter:
- Marianne Schjøtt Rohweder
- Forlag:
- Lindhardt og Ringhof
- År:
- 2009
- Sider:
- 300
- Pris:
- 299,950012207031
- ISBN:
- 9788776644598
- Køb bogen her