Sekundær navigation


Ny leder

Fra medarbejder til leder - En grønspættebog for nye ledere


Beskrivelse:

Selv om bogen er skrevet til den nyudnævnte leder, henvender den sig også til ”dem der har et par år på bagen, og som kan trænge til at reflektere over deres ledelsesstil”, som han skriver.

En appetitvækker

Bogen er ment som en appetitvækker, og forfatteren anbefaler at dykke ned i den omfattende litteraturliste for videre læsning.

Forfatteren har på kyndig vis skåret mange siders omfattende litteratur på de enkelte temaer ned til forståelige grundbegreber og teknikker, som enhver leder vil kunne få gavn af.


Acceptable mangler

Bogen kan steder virke tynd, og der kunne have været meget mere med. For eksempel omhandler bogen ikke de personaleøkonomiske aspekter af ledelse, den organisatoriske struktur, omverdensanalyser og lignende, men det er heller ikke dens sigte.

Jeg tror forfatteren har set rigtigt, når han i sin afgrænsning har fokuseret på lederens egen identitet, personaleledelse og grunddisciplinen kommunikation.


Er du en del af ledelsen eller medarbejdergruppen?

Første del fokuserer på ”Lederen som person”, hvor temaet om identitet i overgangen fra medarbejder til leder adresseres – hvad siger de gamle medarbejdere nu til dig? Er du en del af ledelsen eller medarbejdergruppen? Der gives en række konkrete værktøjer til at arbejde med sig selv som leder, såsom coaching, supervision, ledernetværk og stresshåndtering.

Anden del handler om ”Lederen og medarbejderen”, og her tages fat om temaer som motivation, delegering, coaching, gruppeudvikling, konflikthåndtering og MUS/GRUS.


Redskaber til feedback og effektiv kommunikation

Tredje del hedder ”Kommunikation – lederens stærkeste værktøj”, og her introduceres grundbegreber for god og effektiv kommunikation, såsom aktiv lytning, jeg-budskaber, feedback og der gives redskaber til at blive tydeligere i sin kommunikation fx præsentationsteknik.


Velstruktureret, kort og klar

Det er generelt en velstruktureret bog, der på en kort og klar måde introducerer væsentlige temaer og problemstillinger, som du som leder generelt og som ny leder især, konfronteres med.


Mange klare anvisninger og formaninger

At bogens forfatter er systemisk uddannet slår tydeligt igennem: Der er fokus på kommunikation, ligeværdig dialog, fokus på inddragelse, selvudvikling osv.

Det er en ledelsesstil, som vinder indpas i flere og flere kommuner, og jeg kan klart anbefale bogen til udbredelse af systemisk ledelse i praksis.

For en bog med et systemisk udgangspunkt er der overraskende mange klare anvisninger og formaninger, hvilket kan blive tungt og overvældende.

Omvendt er det befriende, at forfatteren har truffet en masse valg for den nye leder. Således varer MUS 1½- 2 timer, ledernetværk er godt, og de tre typiske tidsrøvere for ledere er møder, manglende orden og tilgængelighed!


Cases kunne styrke bogen yderligere

Det kunne have givet bogen mere dybde, hvis der havde været casehistorier at relatere til, men det er faldet i sorteringsmaskinen, så dem må kommunerne selv i gang med at producere, og der bliver mange af dem, de kommende år.

Du bliver ikke en god leder af at læse bøger, det kræver træning, men næste gang du går i felten for at bedrive ledelse, så tag denne grønspættebog med i lommen, så farer du ikke helt vild!

Forfatter:
Kim Judson
Forlag:
L & R Business
År:
2005
Sider:
180
Pris:
249
ISBN:
8776640809
Køb bogen her





Væksthus for ledelse , Weidekampsgade 10 , 2300 København S , Tlf. 22 43 11 00 , E-mail info@lederweb.dk
Luk vindue

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes

Et tip om denne side er sendt til den angivne e-mail.

Anmeld upassende kommentar

Vil du anmelde denne kommentar?


Der vil blive sendt en mail til moderator, der vil tage stilling til anmeldelsen

Din anmeldelse er modtaget og vil blive behandlet snarest

Kontakt os

Hvis du har tilføjelser eller ideer til ord, så send dem til os.

Felter markeret med * skal udfyldes

Din kommentar er sendt.
Tak for din henvendelse.