På vores kursus 'Positiv psykologi i ledelse' får du en lang række praktiske ledelsesværktøjer, som vil styrke dit personlige lederskab og hjælpe dig til at udvikle handlekraftige, motiverede og ikke mindst positive medarbejdere, som yder en ekstra indsats, der kan mærkes i hverdagen og på bundlinjen.
Du kan mere, end du tror…
- find ud af hvor meget mere med positiv psykologi
Hvorfor har vi ofte en tendens til at fokusere på det negative – på vores svagheder og de ting, der ikke fungerer? Hvorfor ikke bruge tid på det positive – på at udforske vores styrker og de mange ting, som vi hver eneste dag gør rigtigt?
Med positiv psykologi lærer du, hvordan du som leder kan optimere det daglige arbejde og frigøre dine medarbejderes fulde potentialer ved systematisk at arbejde med de ting, der fungerer.
Positiv psykologi – en videnskab, der virker
Der er de seneste ti år blevet forsket meget i positiv psykologi, og hvad det er, der skal til, for at vi som mennesker fungerer optimalt på jobbet. Dette kursus bringer den positive psykologis resultater ind i en arbejdsmæssig kontekst specielt skræddersyet til ledere og HR, der ønsker øget produktivitet og arbejdsglæde.
Du lærer at fokusere på styrker frem for svagheder og får en række konkrete idéer, trin-for-trin guides, værktøjer og personlige tests – alt sammen for at du kan omsætte kursets indhold til din hverdag som leder.
Stort udbytte
Kurset 'Positiv psykologi i ledelse' giver dig en grundig indføring i muligheder, teknikker og metoder inden for den positive psykologi som ledelsesværktøj. Dit udbytte af kurset er bl.a.:
- Praktiske erhvervspsykologiske værktøjer, der giver mentalt og socialt overskud i hverdagen
- Øget energi og performance – hos dig selv og dine medarbejdere
- Nye banebrydende test- og udviklingsværktøjer
- Viden om hjernens arbejdsmønstre, og hvordan du bringer alle dine kompetencer i spil
- Metoder til at forebygge mod konflikter, stress, mistrivsel og dårligt arbejdsmiljø