Beskrivelse:

Nissen i Damernes Magasin

Christian S. Nissen er ikke kendt for at holde sig tilbage. Han er derimod kendt som manden med leen, der grønthøster og omstiller større organisationer. Umiddelbart bagefter finder han så et nyt job og ser sig ikke tilbage. Nissen plejer samtidig ikke at holde sig tilbage med at sige sin mening offentligt.

Det undrede derfor, at Nissen ikke kommenterede på sin afskedigelse fra DR for 2 år siden. Det kan det ikke længere. Den forhenværende general(direktør) skulle samle krudt.

Christian S. Nissens gengiver i ”Generalens veje og vildveje - 10 år i Danmarks Radio” oplevelsen af, hvordan han som den første eksterne person at blive hentet ind som generaldirektør i DR.

10 år efter fik han også den mindre behagelige oplevelse af, at være den første generaldirektør, som blev gået.

Managere og journalister

- En fremtrædende journalist fra DR fortalte mig for et par år siden om en speciel oplevelse i DR-regi. Journalisten havde af DR fået penge til en række interviews med kendte personer. Da serien var færdig, havde han penge tilovers. Pengene ville han naturligvis aflevere tilbage til DR – men det var aldrig sket før og var ikke muligt, da pengene jo var afsat til projektet!

Nissens bog forklarer, hvordan sådanne tilfælde var muligt: ”Isolationen fra omverdenen og fra andre normale arbejdspladser havde givet DR en særegen arbejdspladskultur” og giver en række eksempler: ”Der var arbejdsledere i DR’s værksteder, som ikke turde give ordre til deres medarbejdere.

De lukkede sig inde på deres kontor og lod medarbejderne passe sig selv. På parkeringspladser i TV-Byens omegn kunne man se store fuldt bemandede optagevogne holde stille i lang tid, så ”køreturen” kunne udstrække så længe, at det udløste et særligt udlæg…Man fik sin bil repareret i DR’s værksteder, frisuren sat og kjolen syret af kollegaerne…som det naturligste i verden. Sådan havde det jo altid været. Ingen havde gjort noget ved det.”

Men som bekendt stod omverdenen ikke stille. TV2 fik ifølge Nissen DR til at ligne Damernes Magasin. Noget måtte gøres inden DR led samme skæbne som manufaktur Arnesen. Derfor hyrede Nissen konsulentbureauet McKinsey og satte en ny kurs.

Resten af direktionen havde foretrukket et af de konsulentbureauer, hvor – som Nissen malende beskriver – at chefkonsulenten gik i sweater, fodformede sko og fløjlsbukser. Men ikke generaldirektøren. Hvilket gav et af mange kultursammenstød.

Primadonnaer og pølsefabrikken

Kultursammenstødet mellem generaldirektøren og DR-kulturen er nok det mest lærerige i bogen. Kampen mellem DJØF’erens rationelle pølsefabrik og så den faglige selvforståelse og selvtilstrækkelighed i de enkelte afdelinger.

Det er samtidig en kamp mellem en stærk personlighed og en stærk organisationskultur. Nissen virker arrogant og bedrevidende over for stålsatte medarbejdere, som Nissen kalder primadonnaer. Man krummer tæer over at læse de brevudvekslinger og stormøder, hvor de 2 verdener støder mod hinanden.

Der er i sandhed tale om en general, men i kamp med egne tropper eller selvstyrende celler. Det er interessant læsning, og selv om Nissen styrer pennen, lyder han undertiden som en usikker og prøvet ensom leder.

Man kan ikke helt undgå at undre sig over, at Nissen bliver sat til at lede DR. Han forstår sig ikke på mennesker. Han slår sig på mennesker. Han prøver at lægge kursen, men er helt og aldeles afhængig af, at andre hjælper ham gennem omstillingerne, da hans egen ”kassekredit er opbrugt”.

Heldigvis giver bogen undertiden mere analytiske og distancerede overvejelser om baggrunden for konflikterne. Specielt interessant er Nissens selvkritiske bemærkninger om managementkulturen, der trænger sig ind i fagmiljøer.

Kritikken går primært på at medarbejdernes engagement drukner bureaukratisk kontrol- og papirarbejde. Han drager paralleller til den raserende debat om udviklingen i ældre, social og sundhedsområdet i kommuner og regioner. Meget uforløsende afslutter Nissen med at generalistmiljøer og fagmiljøer nok har brug for hinanden.

Ikke den nye Krøniken

Hvis DR vil købe rettighederne til bogen, bliver det nok mere i dramaafdelingen end dokumentarafdelingen. Måske endda underholdningsafdelingen. Formen er meget personlig og den hudløse åbenhed om interne processer og personer i DR kan godt få én til at ryste på hovedet.

Som læser kan man dog godt savne en kronologisk fremstilling. Temaformen virker ikke helt overbevisende og det forvirrer eller irriterer, når der flere gange står ”det vender jeg tilbage til” eller ”som tidligere skrevet”.

Hvis man ikke er interesseret i DR eller medieverden, så kan bogen i kortere og længere passager bliver indforstået læsning. Meget drejer sig om (DR)Huset og DR-personer.  Men samtidig giver generaldirektørens beskrivelser et fantastisk billede af og i indblik i udviklingen af en stor organisation, der skal tilpasse sig at omverdenen ikke har stået stille.

DR bliver helt konkret udfordret af TV2, Internettet, kabel-tv - og ja - fjernbetjeningen. Samtidig stillede managementkulturen nye krav om kunde/brugerorientering. Her må man sige at det under Nissen synes at være en mindre revolution, at han langt hen af vejen har fået vendt stationen fra at være afsender- til modtagerorienteret.

Hvad kan ledere lære af generalens veje og vildveje?

Medier, administration og politikere har over de seneste år oplevet et tættere samarbejde, som en naturlig udvikling i at medierne er blevet vigtigere for politikere. Nissens bog giver flere eksempler på, hvor han mener at politikerne er gået for langt i styringen af DR.

Altså at der er blevet gjort overgreb på hans og dermed DR’s uafhængighed. Han vælger dog ikke at gå eller at gøre noget ved det. Bogen kan dog tjene til på ny at rejse debatten om grænserne mellem politik og medier. DR’s relation til bestyrelsen og politikere fylder ligeledes meget i bogen. Det skal man derfor interessere sig for – ellers keder man sig.

Læses bogen som en håndbog for topchefer er der risiko for at blive skuffet. Det er en mere biografi, der giver indblik i omstillingen af en medievirksomhed. Nissens fortæller formodentlig om udfordringer og dilemmaer, som mange ledere vil genkende dele af.

Man kan derfor godt læse Nissen bog, hvis man som leder vil undgå at begå fejltagelser, når man søger at ændre en organisationskultur.

Det er langt fra sikkert, at det ville være gået bedre med andre løsninger eller personer end Christian S. Nissen. De forskellige forestillinger om mål og midler – og ledelsen og medarbejderne  - var simpelthen for stor.

Derfor kommer Nissen også flere gange galt af sted. Både overfor andre ledere, medarbejdere og politikere. Men det kan vi andre jo lære af. Som fx at passe på, hvad du skriver i en mail…

Forfatter:

Christian S. Nissen

Forlag:

Gyldendal

År:

2007

Sider:

265

Pris:

269

ISBN:

8702052288

Køb bogen her