Hofnarren - den kreative udfordrer
20.08.08
I denne metode udnævnes en hofnar, hvis opgave det er at overrumple, perspektivere og udfordre andres udsagn i dialogen om trivsel og stressbelastninger. Formålet er at styrke kreativiteten i processer og møder.
Overvej hvordan I kan give næring til de kreative processer/møder i løbende planlægger.
Udnævn evt. en ”hofnar”. Lad gerne rollen gå på skift. Hofnarens opgave er stille de spørgsmål, som kan overrumple, perspektivere, stille på hovedet eller udfordre.
Når det lykkes bedst kan det både kan give plads til fælles refleksion eller forløsende latter. Begge dele hjælper på trivslen.
Har I overvejet hvilke spørgsmål, der kan hjælpe jer til at få ny energi, nye øjne og lyst til forandring? Nogen gange kræver det blot en blyant og en ”poster”.
Hæng dem op et fælles sted og tag nogle stykker ned, hver gang i er sammen. Find ud af, om der skal handles på spørgsmålet eller om spørgsmålet skal parkeres tilbage på tavlen. Skriv dato på, hver gang i parkerer det. En dag er spørgsmålet eller dilemmaet måske løst eller blevet uaktuelt ?
Hvis I beslutter jer for at handle på spørgsmålet, så overvej og hold hinanden fast på, hvordan I skaber de trygge rammer for både dialogen herom og gennemførelsen heraf?
Du har mulighed for at skrive en kommentar og vurdere artiklen. Om kommentarer