Beskrivelse:
Er du mellemleder, og vil du videre i din faglige og personlige udvikling, så er denne bog måske noget for dig. Bogen giver dig redskaberne, som gør dig i stand til at performe bedre i hverdagen, og som hjælper dig med at udstikke en klog karrierestrategi.
Jens Moberg ser mellemlederen som en ekstremt central aktør i de danske virksomheders omstilling til fremtiden. Ifølge Moberg er mellemlederen et knudepunkt for alle kommende moderne organisationer. Som mellemleder navigerer du mellem to poler – på den ene side skal du implementere ledelsens strategier og mål, på den anden side skal du have medarbejderne i din afdeling til at spille optimalt sammen. Hvordan agerer du succesfuldt i dette rum, samtidig med at du løbende optimerer dine lederevner og opnår de ønskede resultater? Det er det brændende spørgsmål, Mobergs nye bog hjælper dig med at give svarene på.
Den faktor, der skaber størst engagement og tilfredshed blandt medarbejderne, er dens nærmeste leder. Det er relationen til ens tætteste chef, som afgør, hvordan den enkelte medarbejder trives og præsterer på sit job. Udgangspunktet i bogen er, at du for at kunne forstå dine medarbejdere skal kunne forstå dig selv. Og for at kunne udvikle andre skal du kunne udvikle dig selv.
Bogen tilbyder et rum, hvor du får lov til at vende blikket indad og blive klogere på dig selv. Det er Jens Mobergs klare holdning, at din evne til at udvikle dig og forandre dig gennem din personlige vækst er et uomgængeligt aspekt ved moderne ledelse. Derfor har han skrevet denne bog som et redskab til din udvikling.
- Forfatter:
- Jens Moberg
- Forlag:
- L & R Business
- År:
- 2011
- Sider:
- 224
- Pris:
- 475
- ISBN:
- 9788711400012
- Køb bogen hos forlaget her.