KL, KTO, Danske Regioner og Sundhedskartellet har med Væksthuset skabt et forum for drøftelse af fremtidens arbejdsplads og arbejdsformer. Ønsket er at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommunerne og regionerne.
Formålet med Væksthuset er:
- At styrke lederne i kommuner og regioner
- At hjælpe lederne med at blive bedre ledere
- At gå ind i projekter, der fremmer ny viden om ledelse
- At markedsføre god offentlig ledelse – også gerne overfor private ledere
- At dele og nyttiggøre viden om ledelse
Aktiviteterne i Væksthus for Ledelse involverer sine modtagere ved at lave konkrete forsøgs- og udviklingsprojekter med kommuner og regioner, der afprøver nye ledelses- og samarbejdsformer i praksis.
Dermed søger vi at formidle og synliggøre KL, Danske Regioner, Sundhedskartellet og KTOs arbejde med ledelse, så flere kommuner og regioner får gavn af de erfaringer, der er udviklet i Væksthus-regi.
Dialogen mellem arbejdsgiver og arbejdstager i Væksthuset er samtidig et forsøg på at modernisere og professionalisere samarbejdet om ledelse, så der parallelt med forhandlingssporet kan udvikles nye (sam)arbejdsformer i kommunerne og regionerne.