Sekundær navigation


Afskedigelser

Fratrædelsessamtalen

30.08.06

Fratrædelsessamtalen kan bruges, når en medarbejder fratræder sin stilling. I samtalen fortæller medarbejderen om sine erfaringer fra arbejdspladsen.

Hvad er en fratrædelsessamtale?

Fratrædelsessamtalen kan bruges, når en medarbejder fratræder sin stilling. I samtalen fortæller medarbejderen om sine erfaringer fra arbejdspladsen.

Hvad er tanken med fratrædelsessamtalen?

Feedback

Medarbejderen får lejlighed til at give feedback til arbejdspladsen. Medarbejderen øser ud af sine iagttagelser, idéer, erfaringer, kritik, holdninger og vurderinger.

Overdragelse

I samtalen samarbejder medarbejder og leder om at formulere og overdrage medarbejderens erfaringer og viden om arbejdsopgaverne.

Der er også plads til, at medarbejderen giver sine særlige og personlige nuancer videre om måden, han eller hun har løst sine arbejdsopgaver på. Formålet er at sikre kontinuiteten i arbejdet.

Gode råd fra medarbejder til arbejdspladsen

I samtalen får lederen - på arbejdspladsens vegne - mulighed for at gøre sig overvejelser om udvikling i den pågældende stilling. Medarbejderens gode råd og anbefalinger kan give anledning til eftertanke og kan sætte nyt i gang på arbejdspladsen.

Processen

Forberedelse

Medarbejder og leder forbereder sig ved hjælp af dette materiale. Samtalen bør finde sted i tilpas tid, inden medarbejderens sidste arbejdsdag, så der er tid til efterfølgende supplerende spørgsmål.

Selve samtalen

Medarbejderen fortæller og beskriver ud fra de forberedende spørgsmål. Lederen forholder sig åbent og undersøgende til medarbejderens feedback og erfaringer. Samtalen foregår som en dialog.

Opfølgning

Lederen overvejer hvilke initiativer, han eller hun skal tage på baggrund af samtalen. Lederen overvejer også hvilke budskaber, der skal bringes videre til en eventuel efterfølger i stillingen og til resten af arbejdspladsen.

Forberedelsen til fratrædelsessamtalen

Medarbejder og leder aftaler tid og sted for samtalen, og medarbejderen får dette materiale til at forberede sig med.

Forberedelse for medarbejderen

Du skal skabe dig et overblik over dit arbejdsområde og gøre dig nogle overvejelser om disse spørgsmål:

  • Hvilke opgaver er du i gang med?
  • Hvad er og har været den røde tråd i dit job og i dine arbejdsopgaver?
  • Hvordan havde du tænkt dig at arbejde videre med opgaverne, hvis du var blevet i stillingen?
  • Hvilken forskel vil det gøre for arbejdspladsen, at du holder op?
  • Forberedelse for lederen

Du skal gøre dig overvejelser om:

  • Hvilke arbejdsopgaver skal løses, når medarbejderen er holdt op?
  • Hvilken måde skal der arbejdes videre på?
  • Hvilken forskel gør det for arbejdspladsen, at medarbejderen holder op?

Selve samtalen

Den medarbejder, der er ved at skulle forlade arbejdspladsen, præsenterer sine iagttagelser og giver dem videre til lederen. Det er lederens opgave undervejs nysgerrigt at spørge til iagttagelserne på en måde, så samtalen folder iagttagelserne ud.

I samarbejde finder leder og medarbejder frem til, hvor de vigtige erfaringer ligger, og hvad arbejdspladsen kan lære af dem.

Til slut taler medarbejder og leder om hvilke initiativer, der skal tages i fremtiden, og hvilke budskaber, der skal formidles til resten af arbejdspladsen. Lederen er ansvarlig for denne formidling.






Væksthus for ledelse , Weidekampsgade 10 , 2300 København S , Tlf. 22 43 11 00 , E-mail info@lederweb.dk
Luk vindue

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes

Et tip om denne side er sendt til den angivne e-mail.

Anmeld upassende kommentar

Vil du anmelde denne kommentar?


Der vil blive sendt en mail til moderator, der vil tage stilling til anmeldelsen

Din anmeldelse er modtaget og vil blive behandlet snarest

Kontakt os

Hvis du har tilføjelser eller ideer til ord, så send dem til os.

Felter markeret med * skal udfyldes

Din kommentar er sendt.
Tak for din henvendelse.