Et godt arbejdsklima kræver mere end frugtskåle og motionsordninger

20.11.07

Velvære og godt arbejdsklima skabes ikke alene ved frugtskåle og motionsordninger. Det er også vigtigt at sætte fokus på kommunikationen.

- Af Hanne-Lene Hvis Breesen

Mange virksomheder tilbyder i dag deres medarbejder en bred vifte af sundhedsløsninger. Rygestopkurser, ernæringsrigtig, sund og lækker mad i kantinen, et motionsrum, som frit kan benyttes o.s.v. Det har hjulpet flere til at blive fit for fight. Alligevel brænder mange ud - og sammen.

Alle de gode intentioner, maskiner og store salatbuffeter gør det ikke alene. De kommer til kort, hvis tonen på arbejdspladsen er skinger, sladderen hersker og samarbejdet halter. Hvad hjælper det at have balder af stål, når kommunikationen blandt kollegerne er skarp som japanske grønsagsknive?

Mange ting kan vi som medarbejder trække på skulderen af, og sige med velberådet hu : ”Det er ikke vores bord. Hvis tingene skal ændres, skal det ske oppefra. ” Men lige præcis på det her område, kan vi alle med ganske få midler, skabe store forandringer. Det koster ikke noget. Ingen nye investeringer i dyr teknologi er nødvendig. Bare lidt omhu – rettidig omhu for hinanden og sig selv.

Væk med det negative fokus

I bund og grund handler det om, at vi skal blive lige så gode til at fortælle, hvad vi sætter pris på, som vi er mestre i at fortælle, hvad vi er trætte af. De fleste af os tøver ikke med at fortælle, når der er ting, vi er utilfredse med. Vi klager eller vi beklager os. En amerikansk undersøgelse fra University of Washington viser hvor meget et brokkehoved kan påvirke hele arbejdspladsen. 

Ikke på den fede måde. Tværtimod. Stemningen bliver derefter. En lignende undersøgelse, hvor det modsatte blev undersøgt kunne være interessant. Kan en person, som fremhæver de positive ting på arbejdspladsen have lige så meget indflydelse på stemningen, som et brokkehoved? Jeg tror det. 

Vi kunne lave vores egen uvidenskabelig undersøgelse ved ganske enkelt at udfordre os selv. Opgaven kunne lyde: Giv mindst tre anerkendelser til dine kolleger i dag. Forestil dig, hvad der vil ske, hvis du går til personen, som sørger for, at toiletterne altid er rene og fortæller, hvor meget du påskønner at kunne komme på et rent toilet hver dag, hele tiden. Eller at sige til din kollega, der sidder lige overfor, at du nyder stilheden hver morgen.

Derfor vil du gerne gøre opmærksom på, at det andre kalder morgensurhed, det kalder du” morgenen har guld i mund.” Eller banke på døren til chefen og sige: ”Jeg glad for, at du har givet mig mulighed for at komme på kursus i næste uge. Desværre er jeg forhindret, men jeg er glad for at blive spurgt.” I virkeligheden er det ikke så meget, der skal til. Man skal bare gøre noget andet, end man plejer.

Personalemødet som forum for succes

Det samme kunne gælde på personalemøder. Mange medarbejdermøder, personalemøder har problemer på dagsordnen. De skal diskuteres, vendes og gerne løses. Var det muligt at være en lyttende flue på væggen én gang hvert år, ville man undre sig. Det samme problem – måske i en ny forklædning – bliver vendt igen og igen. Men hvad skal man ellers gøre? Problemet skal jo løses. Måske det stik modsatte.

Personalemødet kunne være det forum, hvor succeserne kom frem i lyst, snakket om og fejret.” Alle fortæller en succeshistorie fra ugen der er gået”. Første punkt på dagsordenen hver gang. Det giver overskud at rette fokus mod det, som allerede fungerer. Når man graver dybere og undersøger omstændighederne ved succeserne, finder man nye veje til at løse andre problemer. Man lærer af sine erfaringer. Af de gode erfaringer.

Historierne vi fortæller

På arbejdspladserne fortæller vi historier om hinanden. Historierne er uskyldige og harmløse, tror vi. ”Vi har en meget konfliktsky-leder”, kunne være en af dem. ”Han ser altid det negative ved alt”, kunne være en anden. Men hvad er der galt i det? Hvis nu virkeligheden er sådan, hvorfor så ikke beskrive den, som den er? Fordi historierne har det med at være selvopfyldende profetier. De bliver til virkelighed. Sproget er ikke alene beskrivende. Det er også skabende og handlende.

Derfor er det vigtigt, hvilke historier vi fortæller om os selv og om hinanden. Dog uden at lyve. Kunsten er at blive bedre til at fortælle den samme historie på en livsbekræftende måde. En ny historie om lyseslukkeren kunne være: ”Han forhindrer os ofte i at gøre noget ufordelagtigt. Når vi andre bliver grebet af begejstring, sætter han fingeren på det ømme punkt. På den måde har vi undgået at tabe penge på mange projekter”. Samme person, ny historie.

Hans særlige egenskaber er nu en fordel for virksomheden. Måske er den konfliktsky leder i virkeligheden den, som sørger for at konflikterne ikke trappes op og eksploderer. Også en anderledes historie, som sætter lederen i et andet lys, hvor han bedre kan agere. Der er altid en forside og en bagside af medaljen. Hvis vi vender medaljen, kigger på forsiden og fortæller om den, ser vi en ny historie. Ved at sætte de gode historier i omløb, er vi med til at skabe en bedre arbejdsplads for os selv og vores kolleger.

Indflydelsesfæren - du kan gøre noget!

Stephen R. Covey, som blev verdensberømt for sin bog: ”7 gode vaner”, beskriver, hvordan vi har en stor interessesfære og en mindre indflydelsesfære. Interessesfæren indeholder alt det, som interesserer os. Politik, familien, problemer på jobbet, en dårlig chef, det regnfulde vejr o.s.v. Meget ligger uden for vores indflydelse.

Inde i interessesfæren ligger indflydelsesfæren. Et område, hvor vi kan handle, agere og ændre noget. Det kan være måden vi kommunikerer på, vores helbred, vores motionsvaner o.s.v. Når vi bruger vores energi på det, vi kan ændre, udvides vores indflydelsesfære og vi oplever overskud.

Modsat kan det være deprimerende at fokusere på alt det, som er uden for vores indflydelse. ”Det er samfundets skyld”, som Steffen Brandt sang. Det hjælper os ikke. Det gør os hjælpeløse og handlingslammede. Vi bliver som brokhovedet, der spreder sorte skyer.

Vi kan gøre noget andet. Vi kan flytte fokus fra det trælse til det positive, sætte gode historier i omløb og fortælle, hvad vi er glade for. På den måde kan vi skabe en arbejdsplads, der er rar at være på.

En arbejdsplads med trivsel frem for stress, arbejdsglæde i stedet for udbrændthed. Det er kun et spørgsmål om ord, historier og fokus. Du bestemmer.