Sekundær navigation


Coaching

Bliv uddannet konfliktcoach – og lær at opløse konflikter

Kursusbeskrivelse

Lær at coache andre til at håndtere og løse konflikter

På denne uddannelse til konfliktcoach lærer du hvordan du kan coache andre til at håndtere konflikter konstruktivt og ligeværdigt. Målet med konfliktcoachingen er at støtte alle parter i konflikten til at skabe fælles løsninger på deres uoverensstemmelser og til at styrke relationen mellem de involverede parter.

Hvem deltager på konfliktcoach uddannelsen?

Uddannelsen til konfliktcoach er en praktisk baseret uddannelse for dig som ønsker at blive bedre til at støtte og vejlede andre i at håndtere og løse konflikter. Du har måske brug for at støtte den ene part i at håndtere konflikten, eller at fungere som mægler/mediator mellem to parter eller at agere som konfliktcoach i mindre grupper. Du kan også selv være påvirket af konflikten og have brug for at få den løst. Du arbejder typisk som leder, projektleder, teamleder, tillidsrepræsentant, HR-konsulent, konsulent eller coach.

Dit udbytte på konfliktcoach uddannelsen:

På konfliktcoach uddannelsen får du en grundig indføring i konflikters væsen – hvorfor konflikter opstår og hvordan de kan op- og nedtrappes. Du lærer at bruge den specielle samtalestruktur i konfliktcoaching til at støtte den konfliktramte til at få en dybere indsigt i sin egen og modpartens konfliktadfærd og til at se nye veje og muligheder for at håndtere og løse konflikten.

Du træner også metoder og kommunikative værktøjer der støtter og motiverer den konfliktramte til at turde konfrontere den anden part i konflikten på en ligeværdig og konstruktiv måde.

Desuden lærer du at mægle mellem to eller flere parter, og du får en indføring i konfliktcoaching af grupper.

På uddannelsen får du en komplet gennemgang af Praktikons konfliktcoaching-model. Og du træner alle trinene i den konfliktcoachende samtale. Du vil løbende få feedback på dig selv som konfliktcoach af underviser og kursusdeltagere så du helt konkret oplever hvordan du gør fremskridt.

Selvom fokus er på at støtte andre i at håndtere konflikter, vil du gennem denne uddannelse også opleve at du styrker din egen personlige udvikling i forhold til at håndtere konflikter som du selv er part i.

Efter uddannelsen vil du som professionel konfliktcoach være i stand til at:

● opdage og afdække konfliktsignaler hos andre

● identificere forskellige grader af konfliktbelastninger

● coache den konfliktramte til at få indsigt i egen konfliktadfærd

● støtte og motivere den konfliktramte til selv at håndtere konflikten

● støtte den konfliktramte til at bevare roen og overblikket

● håndtere stærke følelser og bruge konfliktdæmpende sprog

● mediere/mægle mellem flere parter i en konflikt

● arbejde med konfliktcoaching i grupper.

Udbytte for din virksomhed:

Konflikthåndtering er et udviklingsområde som kan forbedre arbejdsmiljøet. En leder der besidder evnen til at opfange og reagere på konfliktsignaler, og som forstår at håndtere konflikter inden de eskalerer, er en værdifuld resurse for en virksomhed. Ved brug af konfliktcoachende samtaler vil virksomheden opleve konfliktramte medarbejdere blive mere bevidste og handlekraftige i forhold til at kommunikere klart og ligeværdigt i konfliktsituationer.

Konflikter der håndteres rigtigt, bringer oftest de involverede parter tættere sammen og skaber positiv forandring og udvikling hos de implicerede. Løses konflikterne i tide, skaber det tryghed, arbejdsro, positivitet, bedre samarbejde, mere motivation, færre sygedage og større forståelse og rummelighed for forskelligheder -alt i alt et velfungerende psykisk arbejdsmiljø.

Små hold med tid til refleksion

På Praktikons konfliktcoach uddannelse er holdene små - maks. 12 deltagere – for at sikre tid til selvrefleksion, dialog, og en grundig feedback til den enkelte deltager.

På modulerne veksles der mellem teoretiske oplæg, diskussion, rollespil og masser af træning i at bruge teknikkerne i praksis. Træningen kan tage udgangspunkt i cases fra din egen hverdag.

Program

Form og varighed af konfliktcoach uddannelsen:

Forløbet strækker sig over 3 moduler á 2 dage – i alt 6 intensive dage. På og imellem modulerne trænes de lærte konfliktcoaching-modeller og værktøjer, således at teorien bliver omsat i praksis og integreret til professionel brug.

Indholdet på modul 1, modul 2 og modul 3:

Modul 1: Grundlæggende konfliktcoaching

På dette modul får du et indgående kendskab til hvad en konflikt er og består af, og hvordan den kan udvikle sig hvis der ikke tages hånd om den i tide.

Du træner Praktikons konfliktcoaching model, og du vil lære at gennemføre konfliktcoachende samtaler. Du arbejder bl.a. med:

1. Hvad en konflikt er – og hvordan den kan eskalere og udvikle sig

2. Konfliktcoachens rolle og vigtige egenskaber

3. De enkelte trin i Praktikons konfliktcoaching model:

● Afklaring af den konfliktramtes situation, tilstand og perspektiv

● Afdækning af den konfliktramtes behov, ønsker, og motivation

● Formulering af konfliktens kerne og problemstillinger

● At afdække forhindringer i forhold til at håndtere konflikten

● At styrke den konfliktramtes motivationen til at gå ind i konflikten

● Udforskning af løsninger og udarbejdelse af en handlingsplan

4. Træning af konfliktcoachens vigtigste kompetencer:

● Aktiv, fokuseret og anerkendende lytning

● Træning af spørgeteknikker

● Masser af træning i at gennemføre konfliktcoachende samtaler.

Modul 2: Udforskning og håndtering af konfliktrummet

På dette modul udforsker vi konfliktrummet endnu mere. Du får indsigt i forskellige reaktionsmønstre i konflikter og den psykologi der ligger bagved. Du arbejder med hvordan kroppen, stemmen og sproget kan bruges til enten at optrappe eller nedtrappe konflikter. Du får indsigt i hvilke ydre og indre faktorer som udløser konflikter, og du lærer bl.a. at træne konfliktramte i at styrke deres evne til at kommunikere. Du arbejder bl.a. med:

1. De typiske reaktionsmønstre i konflikter

● Indsigt i forskellige typer af konfliktmønstre

● Indsigt i psykologien bag den konfliktramtes reaktionsmønstre

● Spontan konfliktadfærd – hvad sker der i kroppen og hjernen

2. Optrapning og nedtrapning af konflikter

● Negative og positive tankemønstre og konflikters udvikling

● Kropsproget, stemmen og sprogets indflydelse på konflikter

● Hvordan den konfliktramte holder fokus når konflikten er i gang?

● Træning i konfliktdæmpende samtaleteknik.

3. Hvad udløser konflikten?

● Et kig på de ydre og indre faktorer der har udløst konflikten

● Udforskning af de involverede parters behov og følelser.

4. Træning af den konfliktramtes kompetencer

● Håndtere stærke følelser og bevare roen, overblikket og fokus

● Sige fra under pres og modstå manipulation

● Bruge konfliktdæmpende kommunikation

● Styrke gennemslagskraften ved hjælp af krop og stemme

● Undgå at tage ting personligt.

Modul 3: Konfliktcoachen som mægler/mediator

På dette modul får du indsigt og træning i hvordan du gennemfører konfliktcoachende samtaler med flere parter. Du lærer om hvornår konfliktmægling kan bruges og om din rolle før under og efter mæglingen. Du får også indsigt i hvordan du arbejder med konflikthåndtering i mindre teams/grupper. Dagene vil veksle mellem korte teoretiske oplæg, masser af øvelser og praktisk træning i metoderne ved hjælp af rolle- og forumspil. Du arbejder bl.a. med:

1. Konfliktmægling mellem to parter

● Hvad er konfliktmægling og hvornår kan det bruges?

● Konfliktcoachens rolle før, under og efter mæglingen

● Konfliktmæglings-processen trin for trin

● Håndtering af typiske problemer under konfliktmæglingen

● Masser af trænings-sessioner i mæglerrollen.

2. Konfliktcoaching i grupper og teams

● Forskellen mellem grupper og teams

● Konfliktløsningsmetoder i teams

● Teams udvikling og teambuilding

● Forumspil om konflikter i grupper.

3. Uddannelsens afslutning

● Din egen fremtid som konfliktcoach – dine mål og ønsker

● Afslutning og evaluering.

Målgruppe
Alle
Pris
19.800 kr. ekskl. pr. deltager
Start dato
23. august 2012
Slut dato
16. november 2012
Tilmeldingsfrist
23-07-2012
Sted
Hotel Ascot, Studiestræde 61, 1554 Kbh. V
Arrangør
Praktikon
Tilmelding

Tilmelding kan ske på følgende website

http://praktikon.dk/tilmelding-konfliktcoachuddannelse.html

Tilmeldingsemail

Tilmelding kan ske på følgende email

kursus@praktikon.dk

Kontaktperson

Pia Hardy

Tlf: 70 23 06 08






Væksthus for ledelse , Weidekampsgade 10 , 2300 København S , Tlf. 22 43 11 00 , E-mail info@lederweb.dk
Luk vindue

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes

Et tip om denne side er sendt til den angivne e-mail.

Anmeld upassende kommentar

Vil du anmelde denne kommentar?


Der vil blive sendt en mail til moderator, der vil tage stilling til anmeldelsen

Din anmeldelse er modtaget og vil blive behandlet snarest

Kontakt os

Hvis du har tilføjelser eller ideer til ord, så send dem til os.

Felter markeret med * skal udfyldes

Din kommentar er sendt.
Tak for din henvendelse.