Sekundær navigation


Medarbejdersamtaler (MUS)

Udviklingssamtalen

30.08.06

Udviklingssamtalen er et redskab til udvikling og styring til gavn for dig som medarbejder, for din leder og for hele organisationen

Væksthus for Ledelse

Samtalen og din forberedelse af samtalen kan hjælpes på vej med beskrivelse, vurdering og forslag som forklaret på modstående side.

Produkt-synsvinklen drejer sig om arbejdets indhold og resultater. Det afgørende er din og arbejdspladsens professionalisme.

Beskriv indholdet og resultatet af dit arbejde

Hvad kommer der ud af din indsats?
Vurder mulighederne for at dine kvalifikationer, din viden og dine erfaringer kommer i spil:

  • Får du mulighed for at bruge det, du kan og ved?
  • Har du brug for mere viden og indsigt, så du kan gøre dit arbejde bedre og mere effektivt?
  • Hvordan fungerer den faglige støtte og udfordring, du får af din ledelse?
  • Hvordan stemmer det overens med amtets og arbejdspladsens idealer, værdier og målsætninger?

Foreslå på den baggrund forbedringer eller forandringer, der kunne højne kvaliteten af dit arbejde

Proces-synsvinklen drejer sig om sociale og materielle vilkår for dit arbejde.

 Det afgørende er tilliden mellem de mennesker, der er involveret i og berørt af arbejdet.

  • Beskriv hvordan arbejdsprocessen forløber og de vilkår, der er for dit arbejde. Hvad og hvem har indflydelse på, hvordan din arbejdsdag går?
  • Vurder de vilkår, der stilles til rådighed for arbejdsprocessen: Er der passende ressourcer - tid, plads, materialer og så videre - til rådighed for din arbejdsproces?
  • Hvordan er samarbejdet med andre - kolleger, ledelse, brugere, patienter, borgere, politikere, forvaltning og andre ? Hvordan støtter ledelsen vilkårene for din arbejdsproces?
  • Hvordan stemmer det overens med amtets og arbejdspladsens idealer, værdier og målsætninger?


Foreslå på den baggrund forbedringer eller forandringer, der kunne forbedre kvaliteten af din arbejdsproces

Perspektiv-synsvinklen drejer sig om betydningen af dit arbejde og resultatet af dit arbejde - både for dig selv og for de brugere og borgere, der er direkte og indirekte berørt af dit arbejde. Det afgørende er, om arbejdet er meningsfuldt både for dig og for brugere og borgere.

Beskriv det, du selv synes, giver dit arbejde mening og indhold. Beskriv også hvad dit arbejde betyder for de brugere, der tager imod resultatet af dit arbejde.

Hvornår synes du, at dit arbejde gør en forskel - for dig selv og andre?

Vurder fremtidsperspektiverne for dine arbejdsopgaver og for dit arbejdsliv de kommende år - og på langt sigt:

  • Hvilken udvikling er på vej?
  • Hvad truer og hvad virker inspirerende? Hvordan er du med i de beslutninger, der træffes om disse forhold?
  • Hvad betyder det for din trivsel og din arbejdsglæde?
  • Hvordan stemmer det overens med amtets og arbejdspladsens idealer, værdier og målsætninger?

Foreslå på den baggrund forbedringer eller forandringer, der kunne gøre dit arbejde endnu mere meningsfuldt.

Værktøjet er en del af Storstrøms Amts samtalesystem.






Væksthus for ledelse , Weidekampsgade 10 , 2300 København S , Tlf. 22 43 11 00 , E-mail info@lederweb.dk
Luk vindue

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes

Et tip om denne side er sendt til den angivne e-mail.

Anmeld upassende kommentar

Vil du anmelde denne kommentar?


Der vil blive sendt en mail til moderator, der vil tage stilling til anmeldelsen

Din anmeldelse er modtaget og vil blive behandlet snarest

Kontakt os

Hvis du har tilføjelser eller ideer til ord, så send dem til os.

Felter markeret med * skal udfyldes

Din kommentar er sendt.
Tak for din henvendelse.