Sekundær navigation


Medarbejdersamtaler (MUS)

Miskmask medarbejdersamtale

01.12.08

En undersøgelse i en stor norsk bank har vist, at medarbejdersamtaler ikke fremmer produktiviteten. Gælder det mon også i Danmark? Er medarbejdersamtaler et dødt værktøj – et spild af tid?

Medarbejdersamtaler hører til ledelsesværktøjskassens ældre opfindelser. De bruges i mange virksomheder, men der er ikke den begejstring og juhu-stemning om dem, som der er om mange nyere, hippe værktøjer.

Samtalerne er blevet træt rutine udført efter et fantasiløst skema og en stor belastning for mange ledere med mange medarbejdere. Hvis det heller ikke virker, så lad os afskaffe det og bruge tiden på noget bedre.

MBO og Balanced Scorecard-systemer

Medarbejdersamtaler er gennem tiderne blevet koblet for flere vogne. De har skullet noget forskelligt. Én variant, de såkaldte MBO-samtaler, sigtede på at aftale konkrete arbejdsmål for medarbejderen for en kommende periode samt se tilbage på målopfyldelsen for en forløben periode.

I de senere år har man set denne anvendelse koblet med Balanced Scorecard-systemer, hvor virksomhedens samlede mål brydes ned i delmål for den enkelte medarbejder. Så ved man som medarbejder, hvad man bliver målt på og skal stræbe efter. Og til gengæld skulle man så i perioden være forskånet for detailindgreb fra ledelsen. Denne type samtaler skulle gerne have forbindelse med produktivitet, ellers er de spild.

Hvis det er MBO-samtaler med eller uden Balanced Scorecard, den norske bank gennemfører, er det ikke godt for konceptet. Det tvivler jeg dog på.

Få bruger dette system. Og endnu færre gør det rigtigt og præcist nok. De tør så at sige ikke i den skandinaviske kultur være skarpe nok over for medarbejderne mht. målene. Og medarbejderne tør ikke stå så alene, som systemet forudsætter. Og i øvrigt er virksomhedens mål normalt heller ikke særlig skarpe (og kan ikke være det).

Når målene ikke er skarpe, kan de ikke med god mening nedbrydes i delmål. Forsøger man at gøre det alligevel, bliver resultat ofte en smule absurd. Der er også faren, at de mål, man præciserer, normalt bliver overopfyldt, mens vigtige, men underforståede mål bliver glemt og nedprioriteret.

Medarbejderudvikling

En anden, lidt blødere variant af medarbejdersamtaler sigter på medarbejderudvikling i forhold til den udvikling, der skal og vil ske i arbejdsopgaverne som følge af virksomhedsstrategi og anden ændring.

Har medarbejderen forstået, hvor han eller hun skal udvikle sig hen, har han eller hun de fornødne kompetencer, og hvad er i øvrigt medarbejderens ønsker til udvikling i opgaverne? Det er nogle af de spørgsmål, man kan rejse. Problemet er, at de faktisk er utrolig svære at svare på.

Medarbejderens udvikling er en relevant opgave, men ofte bliver de svar, medarbejderen giver i samtalen, til almindeligheder, som medarbejderen og lederen ved i forvejen, og det koger ned til spørgsmålet om, hvilket kursus medarbejderen nu skal på. Det resultat kunne man have nået betydelig lettere og billigere. Så endnu engang: Medarbejdersamtalen er dødt arvegods.

Disse typer udviklingssamtaler sigter ikke på at styrke kortsigtet produktivitet, så her er de norske data nok ikke et relevant mål.

Den psykologiske samtale

En tredje variant af medarbejdersamtaler kan man kalde den psykologiske samtale. Her er tesen, at man i al den daglige arbejdssamtale mellem leder og medarbejdere ikke "rigtig" taler sammen, man får ikke åbnet for følelser, håb, drømme, aggressioner, små irritationer, glæder og sorger mht. arbejdet m.m. Man taler om noget konkret (arbejdet), man løfter sig ikke over det og taler om "forholdet". Det er nok den mest givende form for samtale, efter min mening.

I arbejdssociologiens helt store, klassiske undersøgelse, Hawthorne-undersøgelserne, eksperimenterede man med noget, der senere er blevet kaldt Non-directive Counselling, hvor lederen/rådgiveren mest af alt lytter til medarbejderen uden for mange styrende indgreb. Ja, jo mindre styrende, jo bedre. Det virkede meget motiverende på medarbejderne; der var aldrig nogen før, der havde "set" dem og lyttet til dem.

I sådan en samtale kan der ske et kvalitativt løft for medarbejderen og lederen. Men det er også den sværeste samtale. Medarbejderen skal have tillid til lederen og til virksomheden – tillade, at disse går ind på, hvad man kan kalde privat område.

Man kan spørge, om det er et område for lederen og virksomheden. Det kan blive til en form for subtil undertrykkelsesteknik. Det kræver også af lederen et psykologisk talent og træning, en evne til at lytte og spørge og også sætte sig selv i spil, som de færreste har. Heller ikke denne model sigter direkte på produktivitet, men måske langsigtet tillid og medarbejderfastholdelse.

Medarbejdersamtalerne som ægteskab

Skal man kort omsætte de tre medarbejdersamtaleformer til ægteskabet, vil MBO-samtalen afklare, hvem der skal tage opvasken og hente børnene, etc. – et godt formål. Medarbejderudviklingssamtalen vil svare på, hvor vort ægteskab skal være om 2 år. Og den psykologiske samtale vil åbne på en ordentlig måde for det, som vi ellers kun berører i dumme skændsmål: hvad vi drømmer om, hvad der går os på. Både i ægteskabet og i arbejdslivet har man gavn af sådanne samtaler.

Men samtalerne er, på hver sin måde, sværere, end man tror. De tages i dag ikke alvorligt nok i virksomhederne. De er i mange virksomheder blevet en træt og trættende rutine, som man lirer af efter et standardskema.

Uanset hvilken form man sigter efter (og det ved mange virksomheder ikke – de sigter efter en blandet form), så er der brug for oprustning og træning, begejstring og kærlighed til værktøjet. I mange virksomheder var det nok en god ide at nedlægge det for en periode og genopfinde det med nye ord og ny begejstring om nogle år.

Artiklen er tidligere blevet bragt på Kommunikationsforum

Kommentar

5. December. Fra Jan Fanøe, Direktør i Punctum Management:

Jeg har med interesse læst Bøje Larsens oversigtsartikel om medarbejdersamtalens udviklingshistorie og fortrædeligheder, og jeg er i det store og hele enig i de fremførte synspunkter og analysen bag.

Ved at acceptere dette som et nyt udgangspunkt er vi altså blevet klogere, og det næste skridt må nu være: Hvad gør vi så ved det? Spørgsmålet rummer indirekte et andet spørgsmål: Skal vi så overhovedet bruge kræfter på medarbejdersamtaler?

Det første af spørgsmålene vil jeg betragte som et teknisk - altså noget med organisering, teknik og værktøjer, og det er en del af dét, vi ofte betegner som 'ledelse'. Det at gøre tingene rigtigt.

Det andet af spørgsmålene handler derimod om lederskab - altså det at gøre de rigtige ting. Her handler det om holdninger og mere grundlæggende spørgsmål som, hvorfor er vi her. Spørgsmålet er ikke religiøst eller eksistentielt som menneske(race), men alligevel grundlæggende: Hvorfor driver vi den her virksomhed? - Hvad er den røde tråd i det jeg gør? - Hvordan hænger holdninger og handlinger sammen?

For at komme handlingsorienteret videre fra det punkt, hvor Bøje Larsens analyse har bragt os, må vi lige opholde os et øjeblik ved det andet spørgsmål om hvorfor.

'Hvorfor' er et rigtigt svært spørgsmål, som man som leder faktisk bør bruge megen tid på. Nogle (få) naturtalenter har svaret i sig, men de fleste af os skal bruge bevidst energi på at arbejde med svaret. Og det er helt fint at bruge lederuddannelse, erfagrupper, coach osv. på at blive klog på hvorfor. Det her 'hvorfor' handler om, at man skal finde en afklaring med sig selv som leder - og menneske. Afklaringen skal bruges til at man kan skabe - og nu bruger jeg et andet stort ord - ægthed i sit lederskab. Ægthed i lederskabet handler om at skabe sammenhæng mellem det man siger og gør. Det handler om at få forståelse for, hvordan man virker på andre mennesker.

Det banale eksempel er, at man som leder siger, at her i virksomheden er vi alle i samme båd, og det er nødvendigt, at vi bruger al vores energi på opgaven. Men at man så murer sig inde på sit (leder-)kontor, og når man endelig vover sig ud, er det med hængende skuldre og slæbende fødder på vej hen til kopimaskinen. Dét kan enhver se, ikke hænger sammen.

Et lidt mere kompliceret eksempel handler om medarbejdersamtaler. Som leder indfører man medarbejdersamtaler, og man begrunder det med, at medarbejderne er den vigtigste ressource man har. Herefter fortsætter man med stort set aldrig at være tilstede, så medarbejderne ikke kan træffe chefen for de små daglige samtaler, og man indfører medarbejdersamtaler, hvor man har afsat en time fra 9 til 10, hvor man løber det valgte spørgeskema igennem.

Måske karikerer jeg stadig en smule, men jeg holder fast i synspunktet: Dette er ikke sammenhængende, ægte lederskab.

For at komme videre fra Bøje Larsen-udgangspunktet starter du altså med - som leder - at overveje og gøre noget ved 'hvorfor'. Du skaber med andre ord sammenhæng i dit lederskab. Og hvis du således kommer frem til, at medarbejdersamtaler er noget, der vil passe ind, så er du klar til næste skridt. At afholde samtaler der fungerer. Og hvordan gør du det?

For det første fører du samtaler! Jeg påstår, at gode medarbejdersamtaler er netop - samtaler. Altså ordet i flertal! Gode medarbejdersamtaler med en medarbejder er noget, du fører løbende. Kortere og korte samtaler spredt ud over året, og så - måske én gang årligt - en grundig og dyb samtale. De løbende samtaler tjener flere formål, men husk: De er en integreret del af din medarbejdersamtale. Du stopper op ved medarbejderens arbejdssted, og spørger ind til noget relevant, medarbejderen kommer til dig på dit kontor, eller I sidder overfor hinanden i en frokostpause. Uanset formen skal du betragte det som en del af den løbende samtale, hvor dit lederskab er i spil. Den dybe samtale er også nødvendig, og den kræver organisering og struktur. Jeg har erfaring for, at det ikke nødvendigvis er vigtigt for alle medarbejdere at holde en dyb samtale hvert år, så lad ikke det blive en absolut målestok. Sørg blot for, at I finder en frekvens, som I begge kan bruge til noget.

For det andet lærer du at føre samtale. "Samtale er noget vi alle kan, og derfor er det da heller ikke noget problem!" Hvis dette er din holdning, så bliver du nødt til at tro om igen. Medarbejdersamtaler er ikke bare to mennesker der mødes og konverserer. Det er professionelle samtaler. I har forskellige roller og I har forskellige dagsordner. Måske er du et stort naturtalent lige netop her, men hvis du ikke tilhører den lille undtagelse, så er den professionelle samtale noget du skal øve dig på. Det er et ledelsesfelt, hvor du skal have værktøjer i din værktøjskasse. Værktøjerne kan handle om samtaleteknik generelt, om lytning og spørgeteknik og kropssprog, og det er noget, du kan træne og blive bedre til.

For det tredje organiserer du samtalerne. Helt grundlæggende består gode medarbejdersamtaler af tre hovedelementer: Forberedelse - Afvikling - Opfølgning. Jeg skal ikke komme med smarte meldinger om, hvad hvert element skal fylde, for det er nok individuelt. Noget falder lettere for nogen og andet for andre, men som god leder erkender du, hvor du er svagest, og skal gøre en ekstra indsats. Forberedelsen er vigtig, og det gælder både din egen og medarbejderens. Sørg for, at I har klarhed over hvorfor I samtaler, hvor og hvornår det foregår og hvad dagsordenen er. Et skemamateriale kan være en god hjælp, men husk nu, at det ikke må komme til at handle om at udfylde skemaet. I skal samtale, og det gør man ikke ved at kigge ned i et skema, men ved at have øjenkontakt. En god tommelfingerregel er, at skemamaterialet er mest værd til forberedelse og opfølgning og mindst under samtalen.
Som et helt afgørende element i afviklingen af de dybe samtaler vil jeg godt fremhæve, at samtalen skal slutte med, at I sammen fastholder og nedskriver alt - jeg siger alt - I har aftalt, og alt der skal følges op på.

For det fjerde sikrer du rum til samtaler. Det er ikke respektfuldt eller sammenhængende at signalere, at du lige har puttet en medarbejdersamtale ind i din travle hverdag. De dybe medarbejdersamtaler kræver tid. Jeg har ofte skullet bruge 2,5 til 3 timer på disse samtaler, og selv efter det, kan der have været løse ender, som skulle følges op på efterfølgende. Derfor er et godt råd, at du organiserer samtalerne uden bagkant. Hvis du har dagsarbejde, så læg f.eks. de lange medarbejdersamtaler efter frokost - kl. 13 eller 14-stykker, og lav ikke aftaler senere den samme eftermiddag. I og med, at du bedriver åben og sammenhængende ledelse, kan medarbejderne se din kalender, og du kan roligt gå ud fra, at den enkelte kontrollerer din kalender for den dag, hvor hun skal tale med dig. Skulle samtalen så kun vare halvanden time, har du blot lidt tid til at tage en uventet tur rundt i huset og tale med folk. Samtale!

For det femte følger du op. Aftaler og løfter afgivet under en samtale er noget, der let smutter over ens læber. Pas på med det. Halve løfter som: "Ja, det skal vi også have set på..." noterer man dårligt selv, at man siger, men for medarbejderen er det et løfte, og måske på et vitalt emne for hende. Betragt opfølgning på medarbejdersamtaler som et hjertebarn i dit lederskab, og sørg for at følge op præcist som aftalt, og sørg for at kommunikere om alt hvad du gør. Skulle du så bøffe en aftale, så kommuniker straks med den pågældende om det. Det værste opfølgningsproblem for lederen er ofte at have fået lovet eller skabt forventning om noget, som så - alligevel - ikke kan leveres efterfølgende. I de tilfælde kan du ikke hurtigt nok tage fat i den berørte medarbejder og sikre dig en aflysning eller ændring af aftalen. At lade stå til eller håbe, at det går over, er det værste du kan gøre.

Og husk så, at de råd jeg har givet her ikke er den endegyldige sandhed. Det er forhåbentligt øjenåbnere, som du kan anvende til at reflektere og komme videre. Jeg ved f.eks. godt, at det for nogle ledere er uoverskueligt at organisere dybe og indsigtsfulde samtaler med alle medarbejdere - enten på grund af antallet af medarbejdere eller på grund af medarbejdernes forventninger og forudsætninger.

Under alle omstændigheder: Held og lykke med jeres fremtidige samtaler.

Med venlig hilsen

Jan Fanøe
Direktør, Punctum Management


6. December. Fra Klaus Falkenberg, Erhvervspsykolog.
MUS skal finde sin balance mellem at være indsigtsfuld, udveksling af mening og gerne skabe erkendelser til gavn for leder, medarbejder og  organisation. Med fordel kan resultatskabelse og opgavefokus have  forrang for de "bløde" psykologiske " se mig, hør mig, accepter mig, anerkend mig". I den nærværende krise vil de dygtigste organisationer være i stand til at bevare resultatskabelse, innovation og forbedringsevne, så mit råd vil være; "drop navlepilleriet, og fokuser så kerneydelserne".

Man behøver ikke lave et langt indlæg for at have en præcis pointe.

Klaus Falkenberg, Erhvervspsykolog, cand. psych. aut. spec.

Hvad mener du?

Har du en kommentar til denne artikel? Send den til info@lederweb.dk

 

Læs også

Læs Lederwebs guide til MUS her

MUS afskediger sig selv

Artikler, værktøjer og meget mere om MUS






Væksthus for ledelse , Weidekampsgade 10 , 2300 København S , Tlf. 22 43 11 00 , E-mail info@lederweb.dk
Luk vindue

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes

Et tip om denne side er sendt til den angivne e-mail.

Anmeld upassende kommentar

Vil du anmelde denne kommentar?


Der vil blive sendt en mail til moderator, der vil tage stilling til anmeldelsen

Din anmeldelse er modtaget og vil blive behandlet snarest

Kontakt os

Hvis du har tilføjelser eller ideer til ord, så send dem til os.

Felter markeret med * skal udfyldes

Din kommentar er sendt.
Tak for din henvendelse.