En seniordning der virker
02.12.05
Gentofte er en af de få kommuner, der har en seniorordning, som medarbejderne har krav på. Ordningen fungerer
- Af Christian Askou, Danske Kommuner
Gentofte Kommune er en af de kommuner, der arbejder aktivt for ikke at komme til at mangle medarbejdere. Her har man nemlig en seniorordning, som samtlige ansatte har krav på at komme på, hvis de ønsker det, og det har man haft i mere end fem år, oplyser personalechef Per Jensen. Når man er fyldt 58 år, har man krav på at gå op til 20 procent ned i tid (og løn), men beholde sin pensionsindbetaling. Kommunen har cirka 8.000 ansatte, hvilket svarer til 5.300 fuldtidsstillinger, og Per Jensen anslår, at omkring 100 ansatte er på ordningen i dag. Ordningen bruges især af ansatte i administrationen og af folkeskolelærerne, fortæller han.
Arne Frost Nielsen er en af medarbejderne i administrationen, og han har netop søgt om at komme på en seniorordning. Hvis ikke han kunne det, ville han sandsynligvis stoppe helt. Han er 62 år og arbejder i kommunes budget- og regnskabsafdeling, hvor han blandt andet koordinerer økonomien på tværs af organisationen og laver principperne for kommunes økonomistyring.
Et tredie liv
– Ved sidste medarbejdersamtale nævnte jeg over for min chef, at jeg overvejede at gå på en seniorordning her i løbet af 2005. For der er sket det, at min kone er blevet syg, og det har desværre udviklet sig sådan, at hun er kommet på plejecenter, og det betyder, at mit liv nu faktisk er delt op i tre dele, og det er svært at nå det hele. Den ene del er mit arbejdsliv her, og det andet er det liv, jeg nu har med min kone på plejecentret, og når jeg tager hende hjem, jeg har hende hjemme i weekenderne indimellem. Og den tredje er mit eget hjemmeliv og min fritid, og det er den tid, jeg nogle gange har følt var for kort, og så bliver jeg stresset, siger Arne Frost Nielsen, der foreløbigt har valgt at gå ned fra 37 til 30 timer.
– Jeg har valgt at holde fri om onsdagen, for hvis man lægger det i forlængelse af weekenden, tror jeg ikke, effekten er lige så stor. Nu går jeg på arbejde mandag-tirsdag og har fri onsdag, og der kan jeg booke noget ind, jeg skal gøre. Jeg har for eksempel også et hus derhjemme, jeg skal passe, siger han.
Et år ad gangen
Ordningen løber indtil videre et år.
– Jeg er jo 62, så jeg tager et år ad gangen. Det kan være, jeg bare forlænger ordningen, men det kan også være, jeg vil gå helt på pension, eller det kan være, jeg vil arbejde 15 eller 20 timer om ugen, siger Arne Frost Nielsen. Han havde overvejet at gå ned i tid, før hans kone blev syg, men havde ikke endeligt taget stilling.
– Men da hun så blev syg, tog jeg beslutningen, siger han. På spørgsmålet om, hvad han ville have gjort, hvis ikke han havde muligheden for at gå ned i tid, svarer han:
– Ja, så havde alternativet nok været, at jeg måske ville have stoppet helt. Men så stift er systemet heldigvis ikke længere.
Det er jo som om, folk bliver lidt længere på arbejdsmarkedet i dag, og det synes jeg sådan set også, jeg vil, for jeg synes, at jeg både fysisk og mentalt fungerer godt. Jeg vil jo stadig gerne have kontakt med mine kolleger, og jeg føler, at jeg laver meningsfyldte opgaver, og jeg kan give min viden og mine erfaringer videre til organisationen. Det vil jeg gerne bruge noget tid på, inden jeg holder op, for når jeg har været her så mange år og har siddet med specialfunktioner, er det vigtigt at få den viden bredt ud, siger Arne Frost Nielsen.
I Gentofte Kommune er seniorordningen noget man har krav på, men derudover kan kommunen, efter en konkret vurdering, vælge at tilbyde en medarbejder forskellige ekstra ordninger, hvis det er en medarbejder, man meget gerne vil beholde.
Der er ikke lavet nogen evaluering af, hvorvidt seniorordningen får medarbejderne til at blive længere.
– Men det er vores klare fornemmelse, siger personalechef Per Jensen.
Derfor går de
SFI har lavet en undersøgelse af 52-57-årige ansat i offentlige og private virksomheder.
Den viser, at hverken stress eller tilfredshed med lønnen påvirker det forventede tilbagetrækningstidspunkt nævneværdigt.
Blandt de 52-57årige…
• Oplever en tredjedel problemer med at honorere arbejdspladsens krav om efteruddannelse, brug af ny teknologi og omstilling til nye opgaver. Problemerne er især relateret til brug af ny teknologi.
• Er der generel tilfredshed med job, løn og arbejdstid.
• Forventer de, der har et arbejde, som kræver fysisk styrke, at trække sig tilbage tidligere end andre.
Følgende jobforhold påvirker tilbagetrækningen:
• Fysiske krav i jobbet.
• Problemer med at honorere jobkrav (påvirker især kvinder).
• Tilfredshed med arbejdstid (påvirker især kvinder).
• Den normale tilbagetrækningsalder på arbejdspladsen (påvirker især mænd).
RAPPORTENS ANBEFALINGER
Ændring af jobforholdene kan have en effekt på tilbagetrækningsalderen, men ændringen skal være forholdsvis stor. Hvis det er de fysiske krav i jobbet, der er et problem, er løsningen ikke lavere arbejdstid, men flytning af medarbejderen til et mindre krævende job Arbejdsgiver skal give eksplicit udtryk for, at arbejdspladsen ønsker at fastholde medarbejdere over 60 år.
Ledelsen skal drøfte forskellige muligheder med den enkelte og være villig til at lave individuelle løsninger.
Virksomheders sociale engagement, årsrapport 2004, SFI
Det er Arbejdsmarkedsstyrelsens vidensbank, hvor man blandt andet finder guidede ture for ledere, personaleansvarlige, tillidsrepræsentanter eller medarbejdere, der ønsker at sætte sig ind i seniorområdet, og hvor man finder en køreplan for, hvordan en virksomhed kan udarbejde sin egen seniorpolitik.
– Det er min opfattelse fra min erfaring ude i marken, at nogle seniorer opfatter det der med en seniorpolitik som et spørgsmål om, at nu skal de snart ud. Og det er jo lige det modsatte. Måske er der populært sagt gået lidt for meget stok og hat og ældresag i seniorpolitikken, siger Henrik Ingemann, informationschef i Institut for Serviceudvikling A/S, der hører under Arbejdsmarkedsstyrelsen. Instituttet relancerer netop nu Den Seniorpolitiske Konsulentordning, hvor offentlige og private virksomheder tilbydes fem timers gratis konsulentbistand med henblik på at styrke virksomhedens seniorpolitik. Her kan virksomheden blandt andet få ”tegnet det seniorpolitiske landkort”, det vil sige få et bud på hvor mange medarbejdere, der vil være tilbage efter en given årrække.
Se mere på Institut for Serviceudvikling |
Artiklen er bragt i Danske Kommuner nr. 36 2005
Du har mulighed for at skrive en kommentar og vurdere artiklen. Om kommentarer