Har du mødt netværksmennesket?

19.08.09

Hvilke problematikker står virksomhedslederen overfor i konflikten mellem den traditionelle medarbejder og de nye” generation y’er” Læs et portræt af den nye mennesketype, der bebor netværkssamfundet - netværksmennesket.

- Af Morten Bay, www.mortenbay.dk

Ordet “netværk” er formodentlig dette årtis mest slidte business-buzzword. Hvor end man kommer, hører man om ”at netværke”, at “pleje sit netværk” og kurser i ”networking” har sågar set dagens lys.

Men netværksbegrebet er ikke en døgnflue. Det er kommet for at blive og øver kontinuerligt stærkere indflydelse på samfundet, efterhånden som netværksgenerationen vokser op; generationen der aldrig har oplevet verden uden Internet og mobiltelefoni.

Tænkere verden over taler ligefrem om et paradigmeskift i en størrelsesorden, der allermest minder om, da Gutenberg skød renæssancen i gang ved at opfinde trykpressen og dermed accelererede vidensspredningen.

Hvis der virkelig er tale om et paradigmeskift, er det fordi mennesket, ifølge den nye viden, står på vippen til et nyt udviklingstrin: et menneske, der lever og ånder netværk rent socialt og identitetsmæssigt. Og det er her, det bliver vigtigt for den gode leder at forstå, at der er store forandringer på vej.

Prestige, fritid og høj løn er ude

Tag for eksempel job- og uddannelsesvalg. I 2007 lavede CEFU, Center For Ungdomsforskning, en undersøgelse blandt danske unge i Generation Netværk.

De blev blandt andet bedt om at prioritere deres kriterier for jobvalg, og den top 8, der kom ud af det, var ganske overraskende:

 1. At jeg kan udvikle mig og få nye udfordringer
 2. At der er et godt sammenhold blandt kollegerne
 3. At jeg kan gøre noget for andre
 4. At det er godt betalt
 5. At arbejdet ikke er for stressende
 6. At der er lille risiko for at blive arbejdsløs
 7. At jeg får meget fritid
 8. At arbejdet giver høj prestige.

Det er netværksværdierne, der scorer topplaceringerne.
Krav om selvudvikling og evig bevægelse er typiske træk hos netværksmennesket. Det massive informationsbombardement, har på ingen måde mættet Generation Netværk. Snarere er de sultne som aldrig før; efter ny viden, nye udfordringer og nye forandringer

Det stærke individ i fællesskabet

Andenpladsen afspejler ligeledes en klar netværkstanke: fællesskabet (og dermed muligheden for udvidelse af sit personlige netværk) er vigtigere end den individuelle jobposition. Det samme gælder tredjepladsen. Først på fjerdepladsen kommer penge i spil.

Man kan også forestille sig at jobsikkerhed på sjettepladsen ville ligge højere på listen, hvis undersøgelsen blev lavet i dag, hvor arbejdsløsheden er skudt i vejret.

Men det allermest overraskende ved top 8-listen er formodentlig, at prestige i jobbet kommer ind på en klar sidsteplads. Det vidner om en helt anden måde at se samfundet på end tidligere.

Det virker som om, netværksmennesket ikke tænker i den typiske op-ned-dimension, som industrisamfundet hidtil har været båret af: At der var prestige i at komme op ad den sociale rangstige, at man skulle op i løn; at vi taler om samfundets top og samfundets bund.

Tankegangen er snarere flerdimensionel. Det handler om konstant at udvide netværket i alle retninger: Netværksmennesket spinder sit netværk, som en edderkop spinder sit spindelvæv.

USA i omvæltning

Tendenserne bliver bekræftet fra et overraskende sted: USA. Der findes formodentlig ikke en mere individorienteret og konkurrencepræget kultur end den amerikanske, men selv her er der store forandringer på vej.

Karine Barzilai-Nahon, leder af Center for Information and Society ved University of Washington i Seattle, har sammen med to kolleger stået bag en undersøgelse, der viste store modsætninger i arbejdsværdier hos industrisamfundsmennesker og nutidens netværksmennesker:

• Hvor industrimennesket tænker i lineær opdeling af arbejdstiden efter opgave – time management – er netværksmennesket i højere grad multitasking-orienteret. 
• Hvor industrimennesket vil instrueres, vil netværksmennesket hellere lære af egen erfaring. Mens industrimennesket har individuel præstation som en positiv værdi, er det samarbejdet, der er vigtigt for netværksmennesket. Deraf følger også, at den positive ansporing af kollegerne er vigtig for netværksmennesket, mens industrimennesket er konkurrencepræget og derfor ikke er sporet ind på at hjælpe kolleger. 
• Autoritet er noget man gør sig fortjent til hos netværksmennesket, mens industrimennesket, som er opvokset under hierarkisk ledelse, har respekt for autoriteter, og ønsker at arbejde sig op (der var den igen!) til en position, der nyder samme respekt.
• Industrimennesket finder det ikke mærkeligt, at magthaverne i virksomheden tilbageholder information, mens netværksmennesket finder det utåleligt, da det forhindrer fri netværkskommunikation – som med netværkstankegangen altid giver et bedre resultat i sidste ende. 

Og som det måske kan udledes af ovenstående, er netværksmennesket meget mere interesseret i at arbejde i flade organisationer, snarere end de gamle, centraliserede pyramideorganisationer.

Det kan virke banalt for en skandinav, der er vant til flade organisationer. Men for det amerikanske samfund, der i sit kulturelle fundament belønner den individuelle præstation og hvor centraliserede konglomerater behersker markedet, er det intet mindre end en personalepolitisk omvæltning af hidtil uset størrelse. 

Sådan tager du imod netværksmennesket

Med andre ord – der er store forandringer på vej. Her er nogle gode råd til, hvordan du bedst tager imod netværksmennesket i din virksomhed:

• Arbejd hen imod en decentralisering og afhierarkisering af virksomheden – før dine medarbejdere gør det for dig.
• Drop e-mail som intern virksomhedskommunikation og gå i stedet over til synkrone kommunikationsplatforme som f.eks. Messenger-klienter.
• Indkald til møder via SMS eller i hvert fald i mobil form. Netværksmennesket bruger ikke e-mail, og får derfor heller ikke Outlook-indkaldelser på e-mail.
• Skab en forankring af forandringsvilligheden i virksomheden. Forandringen og netværksmenneskets invasion af arbejdspladsen kommer uanset hvad, så hellere være beredt.
• Gør det socialt acceptabelt at multitaske i kommunikationen til møder. Tillad, at laptoppen er på bordet, at der sms’es og IM’es under mødet. Så udnytter du netværksmenneskets kapacitet optimalt.
• Husk at netværksmennesket ikke bare er din nye medarbejder, men også din nye kunde. Måske var det på tide at kigge produktporteføljen og marketingplanerne igennem en gang mere?

Læs mere

5 skarpe til Morten Bay

Derfor gider de unge ikke arbejde for jer

Få styr på generationerne