Beskrivelse:

Lars Kolinds styrke er først og fremmest, at han selv har gennemført en succesfuld omstilling som topleder. Det giver meget stor troværdighed i forhold til rent teoretiske betragtninger. Han undgår også det største problem for erhvervsledere, der skal berette om egne bedrifter – selvforherligelsen. Befriende at hans egen historie fra Oticon er optrykt som et appendiks bag i bogen.

Bogens påstand er, at succes er roden til fiasko, fordi organisationen stivner i arrogance og selvtilfredshed. Lars Kolind er stærkt kritisk overfor den traditionelle bureaukratiske opbygning af organisationer. De leverer fx ikke den fornødne innovation i et videnssamfund. Medarbejdernes potentiale udnyttes ikke til fremadrettede initiativer, men er bundet i at skabe en sikker drift.

Hvad med alle de andre?

Det er glimrende, at Lars Kolind har set lyset, men bogens svaghed er, at tankesættet er udviklet ud fra få eksempler. Derfor kan man rejse en række spørgsmål i forhold til at bruge konceptet mere generelt. I Oticon var der også afdelinger som ikke fungerede efter Lars Kolinds reorganisering. Her vendte man tilbage til en mere traditionel organisation.

Hvad med de mennesker, som måske ikke mener, at arbejdet er hele meningen med livet? Hvordan håndterer vi mennesker, som ikke er forandringsparate? Nogle mennesker har brug for at realiserer sig selv – andre for tryghed og faste holdepunkter. Hvem skal beskæftige dem, hvis alle organiserer sig efter Lars Kolinds tanker? Måske findes der stadig opgaver, hvor en mere traditionel organisering er den bedste løsning.

Find meningen

Mening er et centralt begreb hos Lars Kolind. Det er helt afgørende at organisationen finder sin mening. Mange organisationer tager fejl, når de tror at deres kerne er unik teknologi, unikke produkter, relationer til kunder eller loyale medarbejdere.

Hvad er fx meningen med ældreservice? Med Lars Kolinds ord: ”Meningen er ikke at tilbyde fire timers praktisk hjælp hver eller hver anden uge til alle områdets pensionister. Det kan alle gøre. Meningen kunne være at bidrage til at forbedre den enkeltes livskvalitet, at hjælpe ham med at klare sig selv eller sørge for, at han bevarede kontakten til familien.”

Tankevækkende i en tid med diskussion om stregkoder og ønske nationale garantier på kommunale ydelser. Men spørgsmålet er om det er et management emne eller om Lars Kolind skulle tage skridtet fuldt ud og engagere sig i debatten om velfærdsydelser?

Den mentale model

Lars Kolind arbejder med begrebet Den Mentale Model, som beskriver det kompleks af tanker, normer og selvopfattelse en organisation har. I moderne organisationer er det afgørende at kunne ændre sin mentale model i takt med udviklingen. Et godt eksempel er Lars Kolinds holdning til afhængighed. Mange traditionelle organisationer lægger vægt på at være uafhængig af kunder, leverandører osv. De skal tværtimod se afhængigheden af omverdenen som en styrke og etablere et tæt partnerskaber, der på langt skaber værdi for alle parter.

Tabel 1. Mentale modeller for afhængihed og uafhængighed.

Ledelse

Det er vigtigt, at alle ledere og virksomheder har værdier. Det afgørende punkt er, om værdierne er magt- eller værdibaseret. I en moderne vidensorganisation bør de være værdibaseret. For som Lars Kolind siger:

”Klare værdier, normer og forpligtigelser hjælper med at reducere behovet for ledelse.”

Klare værdier er kendetegnet ved at de kan konkretiseres. Hvorvidt værdierne er uklare kan bl.a. ses ved en banalitetstest. Fx giver en værdi som ”Vi vil være de bedste” ikke meget mening, hvis der sættes en negation ind: ”Vi vil ikke være de bedste.” Der er ikke noget unikt i udsagnet, da tæt på alle andre vil have den samme værdi.

Et reduceret behov for ledelse har størst betydning for mellemledere, som ikke længere skal være controllere. I en forandringsproces er mellemlederen ifølge Lars Kolind et filter, der på den ene side forhindrer topledelsen i at gennemføre sine ønskede ændringer og på den anden side forhindrer medarbejdernes synspunkter i at nå frem til topledelsen.

Mellemlederne skal omskoles til at være mentorer, projektledere, professionelle koordinatorer, specialister og procesudviklere, hvis de fortsat skal bidrage til værdiskabelsen.

Konkrete værktøjer og gode cases

Bogen er rig på konkrete værktøjer kortlægning af den mentale model, identificering af værdierne, skabelse af innovationskultur m.m. De er samlet i en værktøjskasse i kapitel 7. Desuden afsluttes hver kapitel og mange med afsnit en række spørgsmål, der udfordrer læseren til refleksion over sin egen organisation.

For den offentlige leder (og politikeren) er casen om den mentale model i folkeskole særlig interessant. Lars Kolind lægger op til en ny mental model for folkeskolen, hvor lærerne må ændre deres rolle. De skal lægge mindre vægt struktur og mere på innovation af materialer og læringsprocesser.

Politikere og skolebestyrelser skal afstå fra detailregulering af, hvad der sker på hver skole. De skal koncentrerer sig om de store linier, opgaver og rammer. Ledelsesrummet skal udvides og afklares. Kan det lade sig gøre? Lars Kolind nævner Gentofte Kommunes SKUB-projekt som et perspektivrigt eksempel.

Besøg www.kolindkuren.dk, hvor du har adgang til virtuelle versioner af værktøjerne. Du kan også skrive kommentarer og blogge med Lars Kolind.

Forfatter:

Lars Kolind

Forlag:

Jyllandspostens Forlag

År:

2006

Sider:

288

Pris:

299

ISBN:

87-7692-058-5

Køb bogen her