Ledere skal stoppe op og tage styringen

11.02.08

Skal lederne tage styringen over de processer, der raser i de danske kommuner, skal de stoppe op, søge indsigt og forsøge at forstå, hvad der foregår, hellere end med bind for øjnene at mosle derudaf

”Det sku’ være så godt, men lige nu er det faktisk lidt skidt”. Efterdønningerne af reformen rammer dybt og slår benene væk under mange ledere, der forventes at have både overblik og overskud.

”Jeg plejer ellers nok at forstå og have en god indlevelse i mine medarbejdere, men pludselig finder jeg mig selv skælde og smælde på dem. Hvor kom det dog fra, har jeg spurgt mig selv – jeg plejer da at være rolig og velovervejet”.

Lederne op lever magtesløshed

Lederne oplever sig magtesløse over for mange situationer, fordi de ikke kan aflæse medarbejderne, forstå deres adfærd eller deres beslutninger. Magtesløse, fordi de ikke forstår deres egne reaktioner i den nye kultur, der nu er ved at blive dannet. Reaktioner og samarbejdsproblemer, der kommer væltende, ”nu hvor alt så ud til at være ved at komme på plads”.

Omfanget ukendt eller tabuiseret

Omfanget af den type problemstillinger er ikke kendt, da det ikke er noget, som man ønsker frem i en større offentlighed. Måske er tilbageholdenheden udtryk for en form for flovhed over, at ikke alt gik efter planerne, eller at man finder, at ”det nok kun er hos os, det sker”.

For lidt åbenhed om problemerne

Men egentlig er det ærgerligt, at der ikke bliver talt åbent om det, som måske er ved at ske, fordi det hindrer, at der kan tages hånd om det i kommunen, eller der kan tilbydes professionel hjælp, hvis der er behov for det.

Sjov uden resultater

Berit er jobcenterchef og oplever, at jo mere hun kæmper for at gøre medarbejderne i stand til at producere, des mere glider de hende af hænde:

”Vi er 14 personer udover mig selv. 14 personer som har levet i tre forskellige kommuner. Den ene stor, de to andre mindre landkommuner. De har det godt sammen, griner, pjatter og hygger sig. Men der kommer ingen resultater. Så er der noget galt med it-systemet, så mangler der nogle formularer, således fortsætter det, uanset hvad jeg gør for at hjælpe dem med at få det tekniske grej på plads. Der dukker hele tiden nye hindringer op, der gør, at mine medarbejder er ude af stand til at producere. Det seneste, jeg har gjort, er at udlicitere opgaver til et privat firma for at tage det værste tryk, men resultatet er det samme: De er stadig ude af stand til at komme i arbejdstøjet”.

Planen hjalp ikke

Berit stod med en forholdsvis godt gennemtænkt plan. Hun havde lavet en både god og solid forberedelse til livet i den nye kommune. Men hun kan konstatere, som så mange andre ledere i de sammenlagte kommuner, at der skete noget nyt og uventet, som bestemt ikke var planlagt. Medarbejderne blev ramt af noget, der fik produktionsevnen til at fordampe.

Det gode arbejdsmiljø falder sammen

På samme måde som i Berits tilfælde er en del medarbejdere og ledere begyndt at reagere på måder, som også for dem selv vækker forundring og bekymring. Der opstår pludselig et samarbejdsklima, der slår knuder. Det viser sig urimelig vanskeligt at få tingene til at glide. Medarbejdere siger uventet fra. Kollegaskaber bliver uden varsel til fjendskaber. Aktiv medarbejder bliver pludselig passiv og svær at komme i kontakt med.

Hvad er det dog, der sker?

Der er ikke en simpel forklaring eller en let løsning på det, som er ved at ske, og for de fleste var det uforudsigeligt, at der ville komme forskellige psykologiske reaktioner på kombinationen af et stort arbejdspres, nye kolleger at forholde sig til, og – måske vigtigst – at fortidens sikre strukturer med et slag blev ophævet.  Som en kommunaldirektør sagde før sammenlægningen: ”Sammenlægninger er ikke en sygdom, der behøver at blive behandlet”.

Mellemledere med skægget i postkasen

Men situationen er den, at lige nu står en række ledere med ”skægget i postkassen” på grund af den benægtelse, som omtalte direktørs udtalelse vidner om. Berit har mistet det almindelige overblik, og tolerancetærskelen er lav. Der er en del sygemeldinger, som kan gå hen og blive til langtidssygemeldinger. Et problem som bare vokser og vokser i kommunerne i dag.

De nye relationer skal på plads

Hvorfor sker det her? To af mange forklaringer er, at bruddet med tidligere kolleger og relationerne til dem aktiverer reaktioner, som ligner sorg. Ophævelse af gruppestrukturer og dannelse af nye skaber magtkampe og en splittelse, der kræver megen energi. Disse forhold er med til at skabe en situationen, som kan synes helt uoverskuelig for den leder, der er vant til, at enhver problemstilling har en løsning, som lederen kan introducere. Konsekvensen er, at den gode plan kuldsejler i det relationelle stormvejr.

Lederkraft igennem indsigt

Berit bliver handlingslammet, fordi hun ikke forstår, hvilke kræfter hun har med at gøre. Hun mister sin lederkraft, fordi det, hun altid har gjort og som virkede, er uden effekt. Hvis Berit og hendes kolleger blandt kommunale ledere vil have deres lederkraft tilbage, kan de med fordel lære om og få indsigt i de kræfter, der skaber medarbejdernes og egne reaktioner. Derigennem bliver lederen i stand til at handle i den anspændte situation, som er beskrevet her.

Det vigtige foregår under overfladen

Et lederudviklingsforløb, hvor undersøgelse af de kræfter, der er i spil i de danske kommuner, ville være egnet til at få den gode plan på rette kurs igen. Her nytter det ikke med et traditionelt lederudviklingsforløb, da det er de organisatoriske kræfter, som skaber hindringer og spænder ben. Derimod er det nødvendigt med et uddannelsesforløb, som sætter fokus på lederens oplevelse og forståelse af det, som sker ”under overfladen” – de psykodynamiske kræfter, som danner baggrundsmusikken i enhver organisation.

Lederne skal erkende det naturlige i reaktionerne

Udviklingsforløb af denne art er naturligvis ikke et universalmiddel, men det er sikkert, at lederen bagefter vil være bedre i stand til at forholde sig aktivt til, hvilke muligheder der kan være brugbare – og kende sine egne begrænsninger. Samtidig vil lederen få indsigt i, at der ikke er noget at være bange for, men at der er en form for naturlighed i de reaktioner, som vi nu ser de første tegn på.

Gør noget eller mist lederne

At det er naturligt, er dog ikke en opfordring til, at man bare skal vente på, at det går over af sig selv. Det vil ikke ske! Der kan derimod være risiko for, at lederen rejser eller bliver sygemeldt i længere tid. Begge de situationer er uheldige og må forhindres. En leder, der kender og er fortrolig med de kræfter, som er i spil, vil være en god start på at hindre de uhensigtsmæssige konsekvenser af medarbejdernes (og ledernes) reaktioner.

Hverdagen sluger alt

Det bliver stadig mere tydeligt, at de kommunale ledere er alvorligt hængt op. De er så fokuserede på at få den daglige drift til at fungere, at det undertiden kniber med at få sat fokus på behovene for organisationens, medarbejdernes og egen udvikling.

Forventningerne til 2007 holdt ikke

I 2006 gav mange udtryk for en forventning om, at efter den store travlhed i det år ville stormen lægge sig, og der kunne blive tid til lidt eftertanke og skuen fremad. Det er derfor nok kommet som noget af en overraskelse, at arbejdet i 2007 blev om muligt endnu mere omfattende end i 2006. Lederne kan derfor sidde med en tydelig oplevelse af, at andres forventninger helt har overtaget dagsordenen, og at de er nødt til at undertrykke deres egne.

Ledelse er blevet omdrejningpunkt iudviklingen af den offentlige sektor

Der var og er store forventninger til de nye kommuners evne til at løse opgaver for borgerne – en forventning, som hviler på lederne, og som de gerne lever op til. Generelt er lederne i kommunerne dygtige strateger og planlæggere, der er orienterede på resultaterne af medarbejdernes arbejde.

De har i andre situationer øje for den faglige udvikling i egen organisation og medarbejdernes kompetencebehov og søger at tilgodese behovene med de midler, som er til rådighed. Udviklingsopgaver klares i egne rækker eller gennem projektarbejder, som i mange kommuner er ved at være sat på skinner.

Artiklen er tidligere blevet bragt i Danske Kommuner