Hvorfor arbejde strategisk med kommunikation?
19.04.06
Lad ikke tilfældighederne styre – strategien sørger for, at I når jeres mål med kommunikationen
I hverdagens travlhed får man ikke tænkt nærmere over, hvordan kommunikation kører. For det kører jo – I mødes, snakker, taler i telefon, skriver breve, sætter opslag op, sender mail – eller udgiver måske et pjece eller et blad.
For vi ved jo godt, at brugere af offentlige ydelser, de ansatte og alle de andre interessenter forventer og ofte har krav på at vide, hvad der foregår der.
Men netop fordi kommunikationen foregår hele tiden, er den også for vigtig til at lade foregå efter det forhåndenværende søms princip. Hvis vi anerkender, at for eksempel brugerne har krav på at få at vide, hvad der foregår på arbejdspladsen – så er det jo ikke ligegyldigt, om de år det ved tilfælde overleverede beskeder, et opslag på en opslagstavle et nyhedsbrev eller andet.

Uden mål ingen succes’er
For hvis vi ikke griber kommunikationen strategisk an, ved vi heller ikke med sikkerhed, om vi nåede målet – for eksempel at engagere disse brugere i arbejdspladsen ved at sørge for at de har de rette oplysninger på rette tid.
Hvad enten det er en gruppe brugere eller medarbejdere som oplever, at kommunikationen ikke fungerede, ender de med spørge sig selv om, hvad mon er jeres strategi, og hvordan vil I egentlig gennemføre den?
Ved at arbejde strategisk prøver man at tage højde for både at nå sine egne mål og at undgå, at interessenterne bliver frustrerede og føler sig holdt uden for. Og det bliver lettere, hvis man har konkrete værktøjer, der passer til de specifikke behov.
Det er ofte de organisationer, der har størst behov for at kommunikere som gør det dårligst. Eller sådan kan det i hvert fald opleves af os selv, når vi er organisationens interessenter. For jo større eller flere forventninger – jo vigtigere bliver det at tage højde for forventningerne.
En holdbar strategi for kommunikationen bliver helt afgørende, når man for eksempel ønsker at gennemføre:
- En bedre intern kommunikation
- En bedre ekstern kommunikation
- Forandrings- og udviklingsprojekter
- Omstruktureringer
- Nedskæringer
Typiske mål
Ved at arbejde strategisk, kan I opnå en række mål, som vil gå igen i mange situationer, hvor I skal kommunikere. Det kan være mål som:
- At I skaber opmærksomhed om indholdet af kommunikationen
- At interessenterne oplever, at de bliver inddraget aktivt i udviklingen
- At interessenterne vil være mere motiverede, fordi de føler sig velinformerede
- At I opnår det ønskede samspil med interessenterne
Desuden kan I opnå nogle fordele indadtil for jeres arbejdsplads:
- At alle medarbejdere systematisk deler viden
- At nødvendig viden kanaliseres målrettet og rettidigt til alle væsentlige interessenter
- At information opdateres løbende
- At interessenterne får mulighed for at stille spørgsmål/ kontrollere fakta og bliver derved i stand til at give kommunen/amtet værdifuld feedback
Du har mulighed for at skrive en kommentar og vurdere artiklen. Om kommentarer