Ledelseskommunikation er et skib, et brev eller et fodboldhold

• Én medarbejder ser et stolt krigsskib, med alt hvad der hører til af uniformer, hejste flag og disciplineret personel.
• En anden ser et hierarkisk foretagende, hvor det er tydeligt, hvem der er kaptajn med fjer i hatten, og hvem der skrubber dæk og bor i de dårlige kahytter.
• En tredje ser sørøver-tilstande for sig, hvor den mest frygtede og udspekulerede har styringen på skibet – og hvor mytteri er en mulighed. Desuden er skibet ikke lige sådan at komme væk fra med mindre man hopper i havet.

1. Kommunikation er at sende (noget til nogen)

Med denne metafor forklares ledelseskommunikation som det at sende budskaber til sine medarbejdere, så de gør det, der bliver kommunikeret til dem.

Der kan være støj på linjen eller noget af budskabet kan gå tabt, men det primære ansvar for kommunikationen er hos afsenderen – altså hos dig som leder. Det er dig, der sender en besked til din modtager, din medarbejder, som blot skal lytte og forstå. Denne kommunikationsform er god ved ordrer, og når afsender og modtager på forhånd er meget enige om, hvad der skal ske.

Her er sende-metaforen ikke produktiv:

Hvis du ønsker at udøve anerkendende ledelse, hvor din medarbejder skal give dig tilbagemelding, og der er en dynamisk udveksling mellem jer, er den noget envejs-kommunikerende sende-metafor ikke gavnlig.  

2. Kommunikation er at bygge Den næste dominerende kommunikationsmetafor er, at kommunikation er at bygge eller frembringe noget, der ikke var der før.

Her er netværksmetaforen et fint eksempel: Man forklarer kommunikation som en kobling af de rette personer og kompetencer, og tager ikke hensyn til formelle hierarkier og organisationsdiagrammer fx går man udenom stillingsniveauer.

En anden bygge-metafor er, at kommunikation er et symbol – ”walk the talk”, ville man sige i engelsksprogede organisationer. Det du gør og det, du siger, skal stemme overens, og du skal som leder lægge mere vægt på, hvad du viser, end hvad du siger.

Her er bygge-metaforen ikke produktiv:

Hvis budskabet er en ordre og ikke er til forhandling, fx fordi det kommer fra højere sted, vil det være falsk at lade som om kommunikationen er noget, vi sammen opbygger. Her kan andre retoriske strategier være anvendelige.

Ligeledes er byggemetaforen dårlig, hvis der er dårligt samarbejde mellem dig og medarbejderne eller medarbejderne imellem, da lysten til at se sig som forbundne og at se lederen som rollemodel kan være begrænset.

3. Kommunikation er en relation (mellem nogen)

Den sidste hovedmetafor er at kommunikation er en relation mellem mennesker.

Her bliver kommunikationen et livsfællesskab, hvor vi holistisk skal vide mere om det hele menneske og indgå i fællesskaber ud over det rent arbejdsmæssige for at kunne skabe det mest optimale miljø for kommunikation i arbejdssituationen.

En anden mere indlevende tilgang til kommunikationen er at se lederens kommunikationsrolle som at lytte visdom frem hos sine medarbejdere. Måske er det dem, der sidder inde med den nødvendige viden, der kan føre til innovation eller løsning af problemer mellem medarbejdergrupper.

Det kræver en mere lyttende og åben tilgang til det at lede. Og det er en helt anden form for metafor i forhold til de to foregående.

Her er relationsmetaforen ikke produktiv:

Som ved byggemetaforen virker relationsmetaforen ikke, hvis budskabet er en ordre. Hvis kommunikation er en relation, er du som leder noget andet end en rollemodel. Du er en facilitator for indsigt og må grundlæggende tro på, at dine medarbejdere rummer indsigt og løsninger på problematikker, udfordringer og hverdagens opgaveløsning.

Hvis denne tillid ikke er til stede, vil det at se kommunikationen som en relation næppe virke. Til gengæld kan denne metafor hjælpe til at løse konflikter, hvis tilliden til, at medarbejderne rummer indsigten til at løse udfordringer er til stede.