Sekundær navigation


Organisationskultur

Krav i arbejdet

26.03.08

Kvantitative krav handler om, hvor meget man skal nå på sit arbejde i forhold til de ressourcer, man har til rådighed. Krav i arbejdet kan desuden handle om arbejdstempo samt følelsesmæssige krav i forbindelse med arbejdet med andre mennesker.

Det er hårdt og tager tid!

”Det er hårdt – men vi har også fået et overblik over vores arbejdsbelastninger og fået dem udlignet” (citat medarbejder).

Det har overrasket både ledere og medarbejdere, hvor hårdt det har været at indføre Lean. De store arbejdsmængder
i forbindelse med kommunalreformen stresser den enkelte medarbejder, og der har derfor været skepsis og irritation over at skulle bruge så meget tid på kursusdage, workshops mm., frem for at løse den primære opgave. Medarbejderne får svært ved at overkomme det hele.

Timingen er derfor altafgørende, når man planlægger en Lean-proces: Det bør overvejes om der er for store organisationsændringer eller omstruktureringer i gang i organisationen, som vil kunne tage luften ud af medarbejdernes engagement i Lean-processen. Samtidig kan et konstant fokus på trivsel, stress og arbejdsmiljø være med til at sikre, at medarbejderne ”holder ud”.

Dokumentation skaber overblik

”Når man rydder op, kan man finde tingene” (citat medarbejder).

At dokumentere sine opgaver og relationerne mellem egne opgaver og andres er med til at skabe et godt overblik. Dette kan for eksempel handle om at registrere antallet af fejl i forbindelse med kundekontakt, hvor det måske viser sig, at der ikke er så mange fejl, som først antaget. 

Skab ro omkring nye tiltag

På Kaizen-møder kommer der ofte mange forbedringsforslag op. Dette kan være alt lige fra udarbejdelse
af skabeloner til fastsættelse af tidsfrister og indkøb af udstyr. Det er imidlertid vigtigt at prioritere mellem forslagene og afprøve dem, inden der kommer nye forslag i gang for at skabe ro og konkrete succesoplevelser.






Væksthus for ledelse , Weidekampsgade 10 , 2300 København S , Tlf. 22 43 11 00 , E-mail info@lederweb.dk
Luk vindue

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes

Et tip om denne side er sendt til den angivne e-mail.

Anmeld upassende kommentar

Vil du anmelde denne kommentar?


Der vil blive sendt en mail til moderator, der vil tage stilling til anmeldelsen

Din anmeldelse er modtaget og vil blive behandlet snarest

Kontakt os

Hvis du har tilføjelser eller ideer til ord, så send dem til os.

Felter markeret med * skal udfyldes

Din kommentar er sendt.
Tak for din henvendelse.