Den offentlige sektor savner en Ulrik Wilbek
28.04.08
Flere ressourcer, mere uddannelse og bedre løn fører ikke automatisk til en bedre offentlig sektor. Det er politiske skyklapper, der hindrer en modernisering i den offentlige sektor. Der skal en holdningsændring til – en kulturrevolution der gør op med en støvet virksomhedskultur og dårlige vaner.
- Af Teddy Jeppesen, Centerleder på Autisme Center Vestsjælland
Regeringen er ved at lægge sidste hånd på den stort anlagte kvalitetsreform af den offentlige sektor, og desværre tyder alt på, at myten om, at flere ressourcer, mere uddannelse, bedre løn automatisk fører til en bedre offentlig sektor, trives i bedste velgående.
Myter bliver til sandhed
Resultatet af trepartsforhandlingerne og andre indikationer peger i retning af, at myten – som på mærkværdig vis er blevet til sandhed – igen får lov til at overleve. Jeg er dybt forundret over, at der hverken hos politikerne, topembedsmændene eller de faglige ledere er vilje til at skifte holdning.
Umiddelbart er fokuseringen på ledelse eneste mærkbare fornyelse, og selv her kan man stille spørgsmål ved, om nytænkningen fører det ønskede resultat med sig.
Ny kultur er vigtigere end uddannelse
Uden at ville forklejne bedre uddannelse – uddannelsesniveauet er generelt højt i forvejen – og et velfortjent lønløft kan det dog højst blive et supplement til det, der virkelig er brug for, nemlig et helt andet syn på den offentlige sektors virke og mission – en helt anden kultur.
Vi står over for en kæmpe udfordring. Nylige undersøgelser viser, at kun 6 procent af de unge har den offentlige sektor som deres første prioritet ved fremtidigt karrierevalg, ligesom unge ved de videregående uddannelser anser sektoren som »støvet«. Det peger ikke ligefrem i retning af, at vi bliver oversvømmet med kvalificeret arbejdskraft i fremtiden.
Den offentlige sektor honorerer kun dårligt det moderne menneskes ønske til arbejdslivet
Hvad ønsker det moderne menneske sig af arbejdslivet? God ledelse, at det skal give mening, at man lykkes, at se resultater, at få udfordringer, at få råderum og lignende. Vores sektor tager kun i mindre grad højde for det.
Vi organiserer os og er præget af kulturtræk, der på mange måder er i direkte modstrid med moderne virksomhedsdrift, og oplevelsen af os som »støvet« er i en vis grad selvforskyldt.
Politikernes udsagn bliver til selvopfyldende profetier
Når jeg nærmest ugentligt skal høre folketingspolitikere udtale, at jeg er både nedslidt, udbrændt og nedbrændt og de bygninger og det inventar, jeg omgiver mig med, hører en svunden tid til, så er det lige før jeg begynder at tro det, selv om det langtfra er tilfældet.
Når medierne igen kører en dårlig historie om svigt i det offentlige, og når de samme »handlekraftige« politikere lover, at »det skal der strammes op på«, så er resultatet nærmest givet på forhånd – mere kontrol, mere bureaukrati.
I det hele taget er mediernes og politikernes indbyrdes afhængighed kilde til mange tiltag, hvor konsekvensvurderingen lader en del tilbage at ønske. Ønsket om mere kontrol bunder i mistillid, uanset hvordan man forsøger at maskere det. Er du udsat for mistillid, fører det mange ting med sig – ansvarsforflygtigelse bare for at nævne en enkelt.
Kontrol er ikke svaret
Det bunder også i troen på, at man dels kan kontrollere alt, dels kan sikre en ensartet service. »Det er ikke alt, der er noget værd, der kan kontrolleres, og det er ikke alt, der kan kontrolleres, der er noget værd.« Kultur f.eks. er en vanskelig størrelse at kontrollere, ligesom kontrol i form af mange regler ikke fører til den ensartethed, man havde forestillet sig.
Synet på ledelse eller mangel på samme er i det hele taget et andet hæmmende kulturtræk hos os. F.eks bedømmes du på, hvad du er og ikke, hvad du kan.
I det private erhvervsliv og i sportens verden er den almene vurdering – også blandt os offentligt ansatte – at en dygtig leder/træner er en, der får det optimale ud af den enkelte – får helheden til at spille godt sammen - skaffer resultater. Vi finder det naturligt at fremhæve Ulrik Wilbek, som har fået 10-20 procent mere ud af spillertruppen – og det er næppe fordi han har lært dem at spille håndbold.
Der mangler personlige tilbagemeldinger
I folkeskolen har en nylig undersøgelse vist, at ca. 75 procent af lærerne har svaret nej på spørgsmålet: »Får du personlige tilbagemeldinger på din indsats fra din leder?«. For ledernes vedkommende havde ca. 58 procent svaret nej på spørgsmålet: »Giver du dine medarbejdere personlige tilbagemeldinger på deres indsats?«. Det betyder, at ca. to tredjedele af en stor »koncern«, der omsætter for mange milliarder, de facto er uden ledelse.
Offentlige ledere er ikke en speciel race
Der tales generelt om og udbydes kurser i »offentlig ledelse«, som om offentligt ansatte er en særlig race, som skal ledes på en bestemt måde og under særlige vilkår. Tilsvarende kan man konkludere, at ansatte i den private sektor ikke tilhører en bestemt race, idet »privat ledelse« aldrig omtales – rart for dem at vide.
Af andre betydende og hæmmende kulturtræk hos os er sikkerhed eller »0-fejlstænkning«. Hammeren falder som regel prompte – ikke mindst fra mediernes side – når nogen mislykkes med et utraditionelt udviklingstiltag, ligesom sagsbehandlingstiden af sikkerhedshensyn mange steder er meget lang.
Stress skyldes rammerne - ikke arbejdet
Mange offentligt ansatte klager over stress. Tankevækkende når det sjældent er selve arbejdet, der fremkalder stress. Årsagen skal oftere findes i omstændighederne omkring arbejdet.
Harmoni og ro i organisationen – vi vil ikke have dårlige sager/dårlig omtale – er kulturtræk, der fører til en stadig »sitren« og uklar retning. »Konfliktskyhed er den største årsag til konflikter« – alligevel tilsiger kulturen, at vi vedbliver at være sky.
»Hvis bare vi har det godt, får de det også godt« er et udsagn, der er meget almindeligt i den sociale del af sektoren. Et kulturtræk der fjerner fokus med risiko for, at vi lykkes i mindre grad med efterfølgende demotivation til følge.
En kultur der har mere fokus på toppen end på borgerne
Lovforslag omskrives nærmest til ukendelighed i den administrative mølle, når alle tænkelige hensyn skal tænkes ind for at undgå politisk ballade på et senere tidspunkt. Regler, som ikke umiddelbart giver mening, efterleves halvhjertet. En kultur, hvor opmærksomheden går opad og hovedsagelig »pleaser« toppen, giver selvsagt mindre opmærksomhed udadtil og efterlader toppen uden vigtig viden.
Ledere reduceres til administratorer
Langt de fleste offentligt ansatte har rigtig travlt – også den stakkels skoleinspektør der mere eller mindre frivilligt er blevet reduceret til administrator. Spørgsmålet er bare, om det er det rigtige, vi har travlt med.
Den offentlige sektor i Danmark er vokset betragteligt og er efter sigende verdens største. Skulle ressourcer være lig med kvalitet, burde den jo selvsagt også være verdens bedste. Når jeg påstår, at der er brug for en kulturrevolution, er det fordi vokseværket i høj grad er sket i de administrative rækker. Antallet af »frontmedarbejdere« pr. opgave er nogenlunde uændret de sidste mange år.
Kulturrevolutionen skal gøre op med:
|
Ledelsestænkningen. »Leadership« skal afløse styringstanken – både på det politiske niveau og i direktionskredse. Ledelse af mennesker skal erstatte faglig ledelse.
Borgersynet. Fokus på opgaven skal afløse fokus på systemet. Kunde skal erstatte borger.
Organisationen. Flere »frontmedarbejdere«, færre »lagermedarbejdere«. Decentral kompetence skal erstatte lange sagsbehandlingstider.
Regelstyringen. Tillid skal afløse mistillid. Rammer og værdier skal erstatte detailstyring.
Kontrollen. »Det væsentlige kontrolleres« skal afløse troen på, at alt kan kontrolleres. Vejen til høj og rimelig ensartet service skal opnås ved faglighed i stedet for gennem topstyrede kvalitetsstandarder.
0-fejlskulturen. »Fejl er tilladt« skal afløse »straks-løsninger« uden konsekvensberegning. Afbalanceret risikovillighed skal erstatte sikkerhedstænkning.
Harmonien. Konflikter skal undgås gennem dialog. Konsekvens og beslutning om retning skal afløse konfliktsky harmoni. Lokal succes skal erstatte overordnet krav om lighed.
Trivselskulturen. Krav, effektivitet og resultater skal gøres til plusord på lige fod med indflydelse, udfordringer og goder. |
Hvis vi indrettede os markant anderledes – hvis vi indtog en anden holdning – ville det medføre det, vi alle ønsker, nemlig bedre kundeservice, fastholdelse af talentfulde medarbejdere, mindre stress og en højere trivsel.
Tillige ville vi generobre den anseelse, den offentlige sektor med rette bør være omgivet af, og få drejet den kunstige debat om »velfærd kontra skattelettelser« i en mere konstruktiv retning, hvor det politiske valg handler om bedre service for de samme penge – skattelettelser med uændret serviceniveau – eller en kombination heraf.
Eller sagt på en anden måde: »Når alt er forsøgt – så prøv med sandheden«. Hvis sandheden er, at Ulrik Wilbek kan forbedre holdet med 10-20 procent, så kan vi også. Vi er da mindst lige så gode.
Teddy Jeppesen er Centerleder ved Autisme Center Vestsjælland, som er blevet kåret til Danmarks bedste offentlige arbejdsplads de sidste 4 år, fra 2005-2008.
Du har mulighed for at skrive en kommentar og vurdere artiklen. Om kommentarer