Strategi ifølge Mintzberg
17.09.10
Der findes ikke en entydig definition på strategibegrebet. Hver forfatter har typisk sin egen unikke definition. Her kan du læse, hvad strategi er ifølge Henry Mintzberg.
Af Frank Radich
Strategi er som nævnt et diffust begreb. Hver forfatter har sin egen definition, der i princippet ofte har relation til den skole, som forfatteren repræsenterer, men sjældent nogen tæt relation til definitioner foretaget af forfattere repræsenterende en alternativ skole.
En given skoles ”gængse” definition af strategibegrebet kan derfor blive meget snæver, idet begrebet kun betragtes fra én synsvinkel. Alligevel findes der forfattere, som har forsøgt at kombinere de forskellige unikke definitioner, og derfor har kunnet tilbyde et rammeværktøj, der kan hjælpe til en bedre forståelse af, hvad strategi er.
Problemet er imidlertid, at de forfattere, der giver indtryk for at have konstrueret en såkaldt ”generel” definition, alligevel kunne tænkes at have favoriseret en given skole, hvorfor definitionerne muligvis ikke er tilstrækkelige.
Trods problematikken behandles i det følgende en definition foretaget af den anerkendt strategi- og ledelsesforfatter Henry Mintzberg, der kan anses for at være mindre politisk i hvert fald mht. hans generelle definition af strategibegrebet (Ross et. al., 1997).
Mintzbergs fem P´er
I 1987 udgav Mintzberg en artikel med titlen ”Five Ps For Strategy”, der behandler fem forskellige syn på strategibegrebet. Ifølge Mintzberg er det en del af den menneskelige natur at ønske en definition på alle kendte begreber.
Én definition på strategi er imidlertid ikke mulig, fordi begrebet ikke er entydigt. Derfor har Mintzberg opdelt strategibegrebet i fem kategorier, der repræsenterer forskellige syn på strategi. Tankegangen er den, at de fem syn til sammen er brugbare som definition på strategibegrebet.
Mintzbergs fem P'er:
- Plan
- Ploy
- Pattern
- Position
- Perspective
Mintzbergs formål med de fem P`er er at gøre det nemmere for både praktikere og teoretikere at klare sig indenfor strategiens til tider uoverskuelige og derfor vanskelige område. I det nedenstående er de fem P´er og deres indhold præsenteret og sammenlignet.
Strategi som plan
De fleste mennesker opfatter strategi som en plan. Ved plan forstås en form for bevidst tilsigtet handling eller en vejledning om, hvordan nogle bestemte situationer skal håndteres.
Når strategi defineres som en plan, indebærer dette automatisk to essentielle karakteristika. For det første er planen konstrueret i forvejen, hvilket vil sige, at planen udformes, førend virksomheden foretager de handlinger, som planen beskriver. For det andet er sådanne planer konstrueret bevidst og med et bestemt formål.
Tankegangen bag strategi som en plan benyttes af planlæggerskolen, og planerne kan være både generelle og specifikke (Mintzberg, 1987).
Strategi som ”ploy”
Strategibegrebet kan også opfattes som ”ploy”, der betyder et ”trick” i situationer, hvor en virksomhed som et led i den overordnede plan benytter et trick for at ”narre” en konkurrent.
Et eksempel herpå er en virksomhed, der truer med kapacitetsudvidelse for at undgå, at en potentiel konkurrent skal trænge ind på markedet. Strategien er således en plan, der går ud på at narre den anden virksomhed, og det at true med kapacitetsudvidelse er blot et slør. Strategi som et trick er dermed en del af den definition, der bruges ved strategi som en plan (Mintzberg & Quinn, 1992).
Strategi som mønster
Strategi kan også defineres som et mønster, hvilket betyder, at en række af virksomhedens handlinger danner et konsistent mønster. Strategi som et mønster understreger, at en definition af strateg, som en plan ikke er tilstrækkeligt.
Dette skyldes, at der ved strategi som en plan ikke tages højde for det resultat, der følger af en given plan. Strategi defineret som et mønster behøver således ikke være tilsigtet (Mintzberg, 1987).
Ovenstående viser, at definitioner på strategi som en plan og strategi som et mønster ofte kan være vidt forskellige. Konstrueres en strategi som en plan, kan resultatet blive, at strategien ikke realiseres, mens en strategi som et mønster kan opstå uden noget forarbejde (Mintzberg, 1994).
Denne forskel på de to strategidefinitioner er diskuteret i det strategiske ledelsesparadoks som betegnes planlægning vs. emergens.
Strategi som position
Tankegangen bag strategi som position er, at virksomheden foretager visse tiltag for at opnå en fordelagtig position i virksomhedens omgivelser. Virksomhedens strategi bliver derfor et spørgsmål om at matche virksomheden til de eksterne omgivelser (Hofer & Schendel, 1978). Det er en definition som typisk anvendes af positioneringsskolen.
Strategi som perspektiv
Strategi som perspektiv beskæftiger sig med virksomhedens interne situation i modsætning til strategi som position, hvis fokus er eksternt. Derfor har strategi som perspektiv meget tilfælles med den strategiske Ressource-Basede skole.
Tankegangen bag strategi som perspektiv er at påvirke den opfattelse, som omverdenen har af virksomheden. Således kan det udtrykkes, at strategi som perspektiv er for virksomheden, hvad personlighed er for et menneske.
Strategi som perspektiv anser strategien for værende et koncept forstået på den måde, at alle strategier er abstrakte, og de vil dermed kun eksistere for de medarbejdere i virksomheden, der har interesse for dem. Ifølge denne definition er det væsentligt at bemærke, at strategi er noget uhåndgribelig, der kun eksisterer i de involverede personers bevidsthed.
Grunden til at alle fem definitioner er nødvendige skyldes, at den ene definition ikke er bedre end den anden. De fem definitioner substituerer således hinanden, eller endnu bedre de komplementerer hinanden. Hver definition tilfører yderligere forståelse af strategibegrebet, men de enkelte skoler har også valgt at lægge afgørende vægt på enkelte definitioner for at fremhæve et givet syn på strategibegrebet (Mintzberg, 1987).
Forskellige teoretiske strategiskoler
Som nævnt eksisterer der et utal af forskellige opfattelser og synsvinkler indenfor den strategiske ledelseslitteratur. Flere forfattere har forsøgt ved hjælp af diverse rammeværktøjer at inddele disse opfattelser og synsvinkler i forskellige skoler.
Eksempelvis har A. C. Martinet en opdeling i fire skoler (teleologic, sociologic, ideologic og ecologic), Mintzberg foretaget en opdeling i ti skoler (Mintzberg, 1998).
Konklusionen på ovenstående er, at der findes et utal af definitioner indenfor strategi, hvorfor man som strateg må foretage sine egne strategidefinitioner. Med udgangspunkt heri gælder det om at vælge den type strategi, der passer bedst i en given situation i en given virksomhed.
Du har mulighed for at skrive en kommentar og vurdere artiklen. Om kommentarer