Der skal mod til at have talent

12.11.07

Vi har i Skandinavien en indgangsvinkel til ledelse, som vi kan være stolte af og som andre lande gerne vil gøre efter. Men hvad er det egentlig vi gør?

- Af Inger Buus, DIEU

Den skandinaviske indgangsvinkel til at bedrive ledelse giver konkurrencemæssige fordele. Vores ledelsesstil har udsigt til at blive en efterspurgt vare på den internationale scene i fremtiden.Globalisering er et af de hotteste emner på den internationale ledelsesagenda.

Endnu har vi kun set toppen af isbjerget med outsourcing af arbejdsopgaver, øget fokus på innovation og integrering af forskellige virksomhedskulturer. Men i en postindustriel videnøkonomi kan Skandinavien blive en global rollemodel for fremtidens ledelse.

I erhvervslivet hersker der enighed om, at fremtidige konkurrencefordele og økonomisk vækst bedst opnås ved at frigøre medarbejdernes potentiale. Her er den skandinaviske ledelsesstil en særlig eksponent for, hvordan man motiverer sine medarbejdere til at arbejde effektivt, kreativt og selvstændigt sammen.

Den globale konkurrence handler i stigende grad om at anvende ny viden til at forny produkter og processer hurtigere end konkurrenterne. Det er en konkurrence, der beror på mennesker.

Udenlandsk begejstring

Den skandinaviske ledelsesstil har en høj stjerne blandt internationale ledelseseksperter og behandles ofte i studier på verdens førende business schools. Ledelsesguruen Stephen Covey har udtalt, at fremtiden tilhører den flade, demokratiske og åbne skandinaviske ledelsesstil, hvor lederne styrer med bløde værdier frem for hårde befalinger.

Det synspunkt understøttes af, at de skandinaviske lande altid scorer højt på internationale ranglister over verdens mest konkurrencedygtige nationer. Samtidig taler andelen af skandinaviske virksomheder med succes på det globale marked sit eget klare sprog.

Det skorter altså ikke på international anerkendelse af den skandinaviske ledelsesstil. Men trods dette eksisterer et vist forbehold mod at promovere begrebet. Og med god grund. For der findes ikke en simpel formel, som koncentrerer essensen af den ledelse, der bedrives i hele Skandinavien. Dertil er de regionelle variationer simpelthen for store.

Mange har forsøgt at knække koden og fylde indholdet på salgbare flasker, men budskabet ligger ikke i selve indpakningen. Hvis man sælger skandinavisk ledelse, som tilfældet var med japansk ledelse i 1980’erne, går det galt. For der er ikke tale om et nyt værktøj eller en værktøjskasse, som ledere kan tage frem alt efter forgodtbefindende. Det interessante er i stedet hvilke værdier og holdninger, vi lægger til grund for ledelse i Skandinavien.

Fælles værdisæt

Forskeren Peter B. Smith fra University of Sussex fremlagde i efteråret 2001 en større undersøgelse af den skandinaviske ledelsesstil. Konklusionen var klar: Skandinavisk ledelse er et meget rummeligt begreb. Kendetegnende for alle nordiske lande er en kortere magtdistance end de øvrige europæiske lande. Norden adskiller sig også som en region, hvor de bløde værdier har størst betydning i den daglige ledelse af virksomhederne, og hvor graden af individualisme er moderat.

Den skandinaviske ledelsesstil handler primært om de fælles holdninger og værdier, der er formet af vores kulturelle baggrund. Og dermed vores indgangsvinkel til at bedrive ledelse. Langt størstedelen af den økonomiske tilvækst vil i fremtiden komme fra anvendelse af ny teknologi og samarbejde, hvilket de skandinaviske ledere er førende på i verden.

Vi er gode til at lede gennem eksempler og tilskynder en gennemsigtig og flad organisationsstruktur, der virker ekstra motiverende. Den korte distance mellem ledelse og medarbejder fremmer videndeling, netværker og partnerskaber. Empowerment af medarbejderne og uddelegering af ansvar er også udtalt, når vi sammenligner os med den øvrige verden.

Øvrige fællestræk som influerer den skandinaviske ledelsesstil er:

• En stærk demokratisk tradition
• Respekt for individet
• Tillid, omsorg og empati er kerneværdier
• Kort afstand mellem ledelse og medarbejdere
• Medarbejdere inddrages i beslutningsprocessen
• Opbakning til de bredest mulige løsninger søges
• Et grundlæggende positivt menneskesyn
• Et ikke elitært uddannelsessystem
• Langsigtet resultattænkning og overlevelse frem for hurtig gevinst

Ingen ledere med respekt for sig selv vil påstå, at disse træk udelukkende er forbeholdt Skandinavien. De fundamentale værdier og holdninger fungerer dog som et musikinstrument. To violiner kan spille samme melodi, men det er det enkelte instruments grundtone, der i sidste ende afgør resultatet. Og samspillet mellem værdierne skaber den særegne grundtone i den skandinaviske ledelsesstil. Ellers ville den ikke adskille sig nævneværdigt fra forskellige amerikanske ledelsesfilosofier.

Kulturel dannelse

Skandinaviske ledere er i høj grad påvirket af deres kulturelle dannelse. Dannelse er en personlig forandringsproces, der konstant udfordres af usikkerhed og utryghed undervejs på rejsen. Det er særligt evnen til at leve og navigere i det felt, som skaber forbilledlige skandinaviske ledere. Udvikling og forandring anses som et vigtigt element til at forstå sig selv og sin omverden. Mennesker lærer at lede for at kunne lykkes.

I Danmark er vores menneskeopfattelse i høj grad præget af Kierkegaard, som ansporede til at tage udgangspunkt i det enkelte individ og hjælpe personen derfra, mens Grundtvig skabte en pædagogisk tradition, som har hersket i Danmark og i de nordiske lande i mere end 100 år. Det er de værdier og holdninger, vi skal bruge som fundament i en tid, hvor forandringens vinde blæser.

Kunden er altid ekspert på egne forhold, og det er evnen til at udvise respekt for eksisterende kulturer frem for at trække færdige løsningsmodeller ned over hovedet på folk, vi er gode til i Skandinavien.

Et kendetræk der hænger sammen med vores lighedsbegreb og respekt for individet. Helt enkelt giver det udslag i en veludviklet situationsfornemmelse og tilpasningsevne, hvilket er påkrævet i en foranderlig verden. For man kan først høre græsset gro, når man har ørerne tæt på jorden.

Overlevelse på fremtidens markeder handler grundlæggende om at blive bedre end konkurrenterne til at spille efter det nodesæt, som samfundsudviklingen og de økonomiske konjunkturer udstikker. En ægte virtuos evner at leve i usikkerheden og orkestrere noderne, så de giver en unik klang.

Vi har i Skandinavien en indgangsvinkel til ledelse, som vi kan være stolte af. En øget bevidsthed om disse kvaliteter bør være med til at indstille sigtekornet og raffinere de elementer i ledelse, vi er særligt gode til. Kontinuerlig lederudvikling spiller en central i den dygtiggørelsesproces. Og hvis vi til stadighed evner ikke at tage patent på sandheden og tillader os selv ikke at vide besked på forhånd – er der noget værdifuldt at bygge videre på også internationalt.

Der skal mod til at have talent, skrev Georg Brandes i sin tid. Den konklusion gælder også i dag.

Artiklen er bragt med tilladelse af DIEU. Se artiklen her