Bliv bedre til at huske

Er ’Eiij, nu glemte jeg det igen’ en sætning du bruger ofte? Det betyder ikke nødvendigvis, at du er glemsom. Det handler om at få de rigtige tekniker til at huske alt det, du tidligere glemte.

Skribentinfo

Mange mennesker synes, de husker dårligt, og det bliver kun værre, når vi har travlt og har mange bolde i luften – og det er nok noget de fleste ledere kan nikke genkendende til.

Men uanset hvor mange bolde du som leder har i luften, kan du blive meget bedre til at huske ved at følge disse simple regler.

Overordnet set gælder tre regler for at huske bedre:

  1. Det, du vil huske, skal først ind i hjernen.
  2. Så skal du sørge for, at det bliver der. 
  3. Endelig skal du kunne få fat i det, når du har brug for ’at kunne huske det’.

Hvis du følger de næste tips til, hvordan du får det ind i hjernen, så bliver det også meget lettere for dig at komme i tanke om det igen, når du får brug for det.

Når du støder på noget i forbifarten, som du skal huske, så skal du forbinde det med noget, du allerede kender til i forvejen. Er det en ny medarbejder i organisationen, du præsenteres for, som hedder Mette, så skal du sørge for at komme til at tænke på en anden, du kender, som også hedder Mette. Læg mærke til specielt én ting ved den nye Mette og prøv at forbinde denne nye ting til den ’gamle Mette’, du kender. Jo mere, du kan skabe forestillingsbilleder af den ’gamle Mette’ i din fantasi, jo nemmere bliver det for dig at huske den ’nye Mette’.

Mens man bruger forestillingsbilleder for at huske noget, skal man øve sig i at knytte så mange sanser dertil som muligt. Hvis jeg har parkeret på bildækket på en færge og går op ad opgang C, så forestiller jeg mig en Citron. Jeg lægger vægt på, hvordan den føles i hænderne på mig, hvordan den lugter, og hvordan den kan snerpe munden sammen på mig med sin sure smag. Måske lader jeg den oven i købet sprøjte mig i øjet i fantasien, hvilket som bekendt ikke går upåagtet hen. Når jeg så i al hast senere bliver kaldt ned på vogndækket ved ankomsten, går det helt af sig selv at komme i tanke om, at det var opgang C, jeg kom op af.

Ofte er det flere ting, man skal huske, og så er rækkefølge en rigtig god ting, og det gælder uanset om man har brug for at huske tingene i denne rækkefølge eller ej. Det nemmeste er at bruge talrækken. Den har vi jo alle på rygmarven, som vi siger.

Inden man går i gang med at bruge talrækken, skal man have udviklet et simpelt billede til hvert tal. Tegn og skriv det ned i din notesbog, så du altid kan bruge de samme billeder.

Som eksempler har jeg selv et forestillingsbillede af en pensel til akvarelmaling til nummer 1. Til nummer 2 er svane oplaget, grundet dets form, mens tre’eren kan være en to-puklet kamel, når 3-tallet ligger ned. Og sådan kan du sætte billeder på alle tal. Skal du f.eks. huske 7 ting, kan du forbinde hver af dine ting med et nummer og lave et skørt forestillingsbillede af hver.

Ud over at forsøge at aktivere så mange sanser som muligt, så er det rigtig godt at forestille sig, at man selv bevæger sig rundt om det, der skal huskes. Det hjælper også at gøre det meget småt og meget stort i fantasien. Det lyder måske besværligt, men med lidt øvelse går det meget hurtigt.

Er det f.eks. nogle nye ord eller gloser, du skal huske, så foregår det på samme måde ved, at du skaber forbindelser til andre ting, du kender. Her kan du også bruge kendte ord, som du kan få det til at rime med, eller i hvert fald med første stavelse.

Med hensyn til at få tingene til at blive gemt i hjernen i længere tid, kræver det, at man genopfrisker dem nogle gange. Det er det, der spontant sker med mange af vore almindelige oplevelser: Vi tænker tilbage på dem eller fortæller måske andre om dem, og det fungerer hver gang som en opfriskning af hukommelsen. Det kan du gøre mere systematisk, hvis det er noget, der er vigtigt at få lært. Et godt mønster er at gøre det med følgende mellemrum: Efter en time, efter en dag, efter en uge, efter en måned, efter et år – og så er det umuligt for dig at glemme det igen.

Jo mere, det er lykkedes for dig at forbinde det nye med noget kendt, des lettere vil det være for dig at få fat i det igen. Ved at knytte det til en rækkefølge som talrækken, vil den i sig selv hjælpe dig til at ’få fat i tråden’, så du kan finde det frem i hjernen. Forbindelserne til tallene, eller til andre ting, du kender godt i forvejen, fungerer som dine knager til hukommelsen, som du både har hængt huskestoffet op på, og som du ved, hvor du kan finde det igen.

Disse hukommelsesteknikker kan du i løbet af få uger med lidt daglig øvelse blive en mester til.

Læs også:

Førstehjælp til travle ledere

Få styr på dine prioriteter 

Læs mere om bedre hukommelse og om at huske bedre på http://www.Husketips.dk

Om forfatteren: Søren Breiting gør selv dagligt brug af disse hukommelsesteknikker og har haft stor glæde af dem i sit arbejde som lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet, http://www.dpu.dk. De spiller i øvrigt også en afgørende rolle i den af Søren Breiting udviklede teknik Graphic Review, se http://www.graphic-review.com  

 

Skribentinfo

Kommentarer