Afsløring: 6 tegn på usikkerhed

Bedrevidende, konfliktsky eller ondskabsfuld. Usikkerhed hos en leder kan vise sig på flere måder og kan give alvorlige problemer for lederen selv og for medarbejderne. Læs om seks tegn på usikkerhed hos ledere og om, hvordan du tackler din usikkerhed.

Skribentinfo

Ofte bunder ubetænksomhed eller grov opførsel fra lederens side i usikkerhed snarere end ondskabsfuldhed. Selvom det er utilsigtet, kan det have store konsekvenser for medarbejderen og for lederen selv. Ledelsesekspert Dolly Daskal peger på følgende seks tegn på, at en leder er usikker: 

usikker leder (2) kopi
 

1. Prøver at virke alvidende

Usikre ledere er bange for at fremstå ubetydelige eller inkompetente. Derfor overkompenserer de ofte ved at prøve at virke alvidende. De stiller sjældent spørgsmål – og når de gør, venter de sjældent på et svar.

Stil gode spørgsmål
Spørgsmål gør dig klogere, hvis du stiller dem rigtigt. Stil ydmyge spørgsmål. På den måde undgår du at virke belærende og bedrevidende. Læs mere om, hvordan du stiller gode spørgsmål her

 

2. Hjælper ikke andre til at få succes

Usikre ledere understøtter og udvikler ikke deres medarbejdere af frygt for, at medarbejderne skal blive klogere og bedre end dem. De bliver især usikre, hvis en medarbejder i deres afdeling får offentlig ros eller anerkendelse, hvor de ikke selv bliver nævnt.

Som leder er det din opgave at ophøje dit team og din medarbejderstab og fejre dine medarbejderes succeser. Sæt medarbejdernes behov før dine egne, og gør alt, hvad du kan, for at hjælpe dem med at nå deres mål. I sidste ende vil deres succes skinne tilbage på dig.

Vigtige råd når du roser en medarbejder

  • Rosen skal være væsentlig: Medarbejderen skal synes, at det, du roser, er værd at rose. Hvis du roser en medarbejder for noget, som, han eller hun synes, er ude af kontekst eller ligegyldigt, vil rosen blive oplevet som irrelevant.

  • Du skal vide, hvad det handler om: Det er ikke lige meget, hvem der roser hvem for hvad. Den, der roser, skal vide, hvad han eller hun taler om.

  • Ros skal komme fra et ærligt hjerte: Undgå at pakke et ubehageligt budskab ind i din ros.

Læs mere om, hvordan du giver ros, der rammer


3. Undgår udfordringer

En usikker leder undgår at tage chancer. Det skyldes, at lederen mangler selvtillid og ikke tror på, at hun kan lykkes med noget. Behovet for at have kontrol gør også, at den usikre leder ikke deler information og går i forsvarsposition, når der kommer forandringer og nye udfordringer. 

Forstå og overvind din modstand mod forandring
Din modstand mod forandring har et formål; at beskytte dig mod det negative, som forandringer medfører. Desværre kan det system, der beskytter dig, også afholde dig fra at foretage nødvendige og positive forandringer. Læs mere om, hvordan du overvinder din modstand mod forandring


4. Bagtaler andre

En usikker leder er optaget af at opnå respekt fra andre. Nogle gange endda ved at bagtale andre for at sætte sig selv i et bedre lys. Selvom det på kort sigt kan give følelsen af en større respekt for den usikre leder, vil det give bagslag i det lange løb. Medarbejdere og kollegaer mister tilliden til lederen og ser vedkommende som illoyal.

Vil du styrke medarbejdernes tillid til dig, er der her fem væsentlige skridt på vejen.

5. Holder andre på afstand

Medarbejdere, chefer og samarbejdspartnere kommer ikke tæt på en usikker leder. Lederen har nemlig tendens til at holde en sikkerhedsafstand for at undgå, at hendes oplevede utilstrækkeligheder bliver opdaget. De vælger derfor at holde sig mere for sig selv og er mindre villige til at tale om personlige emner.

Tvivl og usikkerhed er ikke en svaghed
Der kommer både dårligere ledelse og dårligere beslutninger ud af det, hvis du ikke giver dig selv lov til at være i tvivl. Når det ikke er legalt at være i tvivl som leder, bliver ledelse et simpelt spørgsmål om rigtigt eller forkert, og medarbejdernes lyst til at bidrage falder i takt med, at lederen gør sig selv til Oraklet i Delphi og giver svar på, hvad der er rigtigt og forkert.

Læs mere om, hvordan du bruger din tvivl til at blive en bedre leder


6. Er konfliktsky

Usikre ledere ønsker ikke konflikter og vil gerne være vellidte. De undgår derfor ofte konflikter og ømtålelige emner af frygt for, at nogen vil være uenige og ikke længere vil kunne lide dem. Men konflikter er dræbende for arbejdsklimaet, hvis ikke de bliver håndteret konstruktivt og gerne tidligt.

Mød konflikten
En god leder tackler konflikter i opløbet. For en konfliktsky leder er det vigtigt at finde ud af, hvad det er, du frygter, der kan ske, hvis du åbner for en konflikthåndterende proces. Er det din popularitet, du er bekymret for at sætte over styr? I så fald må du spørge dig selv, hvad du på den anden side sætter over styr for de andre medarbejdere og for den kerneopgave, I skal løse.

Læs mere om, hvordan du tackler konflikter


Artiklen er frit oversat og redigeret fra Inc.com: The Naked Truth: How to Uncover an Insecure Leader. Læs originalartiklen her.

Læs mere:

Er du også bange for at de gennemskuer dig?

Advarsel: 8 ledelsessygdomme der skader samarbejdet

 

Skribentinfo

Kommentarer