Podcast: Samarbejde mellem embedsmænd og politikere

Lyt med, når et byrådsmedlem og to topembedsmænd debatterer samspillet mellem politikere og forvaltning, og hvordan råderummet kan udvides.

Skribentinfo

”Vi kan være her, de skal være der”. Sådan indleder Anders Debel, teknik –og miljødirektør i Holstebro Kommune, når han debatterer samspillet mellem embedsmænd og politikere med Per Christiansen, hospitalsdirektør, Rigshospitalet og Glostrup Hospital og Merete Due Paarup, medlem af Kolding Byråd (V) i studiet hos Kurt Strand.

”Politikerne er fuldstændig afhængige af embedsmænd, der kan klæde dem godt på, og det er embedsmændenes opgave at tegne det løsningsrum op, som politikerne kan lande en aftale inden for. Til gengæld kan politikerne indtage en rolle, som dem der stiller de dumme spørgsmål. Målet er at udfordre den traditionelle tankegang og opgaveløsning for på den måde at udvide råderummet,” siger Merete Due Paarup og fortsætter: ”Jeg forventer, at embedsmændene siger fra, hvis vi beder om en løsning, der viser sig at være ulovlig. Men vi vil gerne somme tider prøve at gå til grænsen. Der har vi brug for embedsværkets faglige vurdering”.

Ifølge Per Christiansen handler det ikke kun om, at det er lovligt, det handler også om, hvor vidt det er fornuftigt, for det godt kan være, at man har hjemmel til at imødekomme nogle ønsker fra nogle konkrete borgere. Men konsekvensen af det er, at man så får massive udgifter, fordi man så er nødt til at imødekomme tilsvarende ønsker hos nogle andre borgere, der ikke selv har fremsat ønskerne. Det er en klassisk diskussionen mellem embedsmænd og politikere.

Demokrati tager tid

Embedsværket skal kommunikere, hvad der tager tid i beslutningsprocesser. At en beslutning tager lang tid, er ikke det samme, som at der ikke sker noget. Som Anders Debel siger til sine kolleger i den private sektor: ”Prøv at forestille jer, hvordan det er at arbejde med en bestyrelse, der er valgt på sin uenighed, og som ikke bare har én bundlinje, men en række bundlinjer”.

Lyt til podcasten her, og hør de tre gæster debattere, hvordan embedsværket kan håndtere, når et politisk forslag udfordrer normal praksis eller er på kanten af det lovlige.

 

Hvis afspilleren ikke virker, kan du høre episoden her. 

Læs mere om samarbejdet mellem embedsmænd og politikere i Væksthus for Ledelses publikation Den politiske tango.

Du kan lytte til alle podcast i serien "Ørerne i maskinen" her.

Sådan kan du lytte til podcast

Du kan lytte til podcasts på din computer, tablet eller smartphone, hvor og hvornår du ønsker det. Du kan altid lytte direkte fra Lederweb, men hvis du vil være sikker på ikke at gå glip af en eneste episode af Ørerne i maskinen, så kan du også bruge en App.

Du kan fx bruge Soundclouds app, der findes til alle typer telefoner. I den kan du finde alle vores podcasts samt følge Lederweb, så du får besked, når vi har nye podcasts klar. Du kan også afspille direkte fra app'en.

Alternativt kan du vælge en app, der er beregnet til at afspille podcast. Her er nogle forslag:

iPhone og iPads: 
Apple har lavet en Podcast app til iPhone og iPads. Download "Ørerne i maskinen" i iTunes her.

Android-telefoner:
I Google play findes der masser af muligheder. Denne podcast-app er den mest populære. 

Windows phone:
Har du en Windows phone, kan du fx bruge denne podcast app.

Følg os også på FacebookTwitter eller Linkedin, hvis du vil være sikker på ikke at gå glip af de næste programmer.

Skribentinfo

Kommentarer