Ledelse af kompetenceudvikling

- En systematisk vej til bedre opgaveløsning

De fleste ledere er opmærksomme på, at kompetenceudvikling er vigtig, men i praksis er der mange forhindringer og faldgruber på vejen mod en læring, der virkelig flytter organisationen op på et nyt niveau i opgaveløsningen. I en hverdag, hvor alle har hænderne fulde med at løse de faste opgaver, kan en systematisk udvikling af nye kompetencer let glide i baggrunden.

Nogle steder bliver indsatsen for tilfældig og uden tilknytning til de strategiske mål. Andre forsømmer at opstille klare mål for, hvordan medarbejdernes praksis skal udvikle sig, eller får ikke fulgt op på, om det lærte faktisk bliver omsat i hverdagen. Desuden kommer man let til at vælge traditionelle læringsformer, selvom der er mange og ofte bedre alternativer.

For kompetenceudvikling er andet og mere end kurser; det er alle de læreprocesser, der udvikler medarbejdernes kompetencer, så arbejdspladsen bedre kan løse sin kerneopgave.

I denne publikation præsenteres en enkel metode til at gennemtænke arbejdet med kompetenceudvikling og gribe det systematisk an. Publikationen er især skrevet til de ledere i kommuner og regioner, som har det primære ansvar for, at medarbejdernes kompetencer matcher de opgaver, der skal løses i fremtiden. Formålet er at inspirere og guide ledere i denne vigtige ledelsesopgave.

Se som PDF

Se på mobil/tablet

 

En lynguide til kompetenceudvikling

Her er en kort guide til bedre opgaveløsning via kompetenceudvikling. Den er tænkt som et supplement til publikationen og gennemgår de fem faser i metoden til at udvikle kompetencer fra publikationen.

Få lynguiden her

 

Bestil publikationen her - det er gratis

Angiv antal eksemplarer
Adresse
Skal bestillingen sendes til en privat- eller arbejdsadresse?*
Andet
Ønsker du at bestille andre publikationer, så skriv titel og antal i feltet nedenfor.