Få styr på generationerne

Definitionerne af de forskellige generationer er mange, og der er absolut ikke enighed om, hvor man trækker grænserne – hverken nationalt eller internationalt. Denne oversigt er derfor hverken udtømmende eller endegyldig, men med til at skabe et overblik over dine medarbejdere. Det er værd at huske på at forskellige generationer ikke har samme udgangspunkt for at handle, som de gør.

Samfundsmæssige og kulturelle hændelser påvirker os, og det er derfor ikke fødselsårstallet der definerer generationstilhørsforholdet, men nærmere hvilke oplevelser, indtryk og informationer vi præges mest af. Det omgivende samfund får derfor betydning for vores adfærd, og i den optik kan man tale om fællestræk ved en generations adfærd.

Du kan ikke alene ud fra fødselsårstallet vurdere, hvordan folk agerer - personlighed, uddannelsesniveau og stilling har også betydning for vores adfærd. Således kan en 68’er og en Y’er have lige så mange ting til fælles som de er forskellige om.

Du kan i nedenstående tabel se en oversigt over forskellige generationer.

Generationer til forskel

De forskellige generationers forestillinger om arbejde, fritid og det der ligger imellem er meget forskellige fra hinanden.

68’er-generationen

Generationen er født i efterkrigstiden, og var dermed unge i tresserne, hvor Danmark oplevede et stort økonomiske opsving. Både nationalt og internationalt har generationen været politisk aktive bl.a. i demonstrationer mod Vietnamkrigen. Generationen har også været drivkraften bag udviklingen af velfærdsstaten Danmark.

Politisk aktive
Ungdoms- og studenteroprøret var også et opgør med undertrykkende autoritære traditioner – i særdeleshed i undervisningssystemet, hvor kæft, trit og retning blev udskiftet med pædagogik og demokrati på uddannelsesinstitutionerne. Det har også betydet, at generationen selv var meget antiautoritær.

I dag har generationen den pondus, der naturligt følger livserfaring og lang tids aktiv deltagen i samfundet, og har på den vis selv opnået en vis form for autoritet, om end i en mere ”human” udgave, end de selv gjorde oprør imod år tilbage.

Generationen er senere blevet kritiseret for at være de første til at nyde uden først at skulle yde, som deres forældre gjorde. Generationerne efter 68’erne kan vel alle siges, at nyde godt af 68’ernes kampgejst og engagement for fællesskabets bedste.

Generation X

Født fra først i 60erne til sidst i 70erne. I dag er de fra midt i trediverne til midt i fyrrerne.

Denne generation har været teenagere/unge i 80erne, har oplevet Trine Bryld, punker-tiden og BZ-erne. De er vokset op som instutitionsbørn, og er den første generation, der har oplevet at både mor og far arbejdede udenfor hjemmet.

Generationen er ofte beskrevet som kyniske og utilfredse, selvom dette ry ikke passer på alle generationens medlemmer. X’erne var teenagere og unge, da computerne blev allemandseje, og er drevne pc-brugere, men overhales dog indenom af Y’erne, som spillede computerspil allerede som børn.

Balanceret tidsstyring
Generationen har i dag stiftet familie og har ligesom generation Jones havde det, stort fokus på det balancerede arbejdsliv – hvor både familie- og arbejdstid skal gå op i en højere enhed. Det er bare ikke altid, det fungerer og derfor ser vi i dag generation X ”købe” sine børns kærlighed, frem for at fortjene den igennem nærvær, fordi det store tidsregnskab sjældent går op, når far og mor både skal realisere sig selv på arbejdet, blandt venner og i fritiden. Generationen har ikke lyst til at gå på kompromis.

Dette viser sig i arbejdslivet som en tikkende stress-bombe under dine medarbejdere. Du skal derfor være opmærksomme på, at dine X’ere måske ikke altid selv formår at

Generation Y

Generation Y er født sidst i 70erne og frem til slutningen af 80erne. Y’erne var teenagere og unge i 90erne, og er vokset op i en højkonjuktur, hvor alt har været muligt – og de er blevet opdraget i den ånd.

Y’erne har hele livet været eftertragtede – de tilhører en lille årgang, set i forhold til 68’erne, og bliver/er derfor eftertragtede på arbejdsmarkedet. Denne opmærksomhed er kendetegnende for generationen, hvis navn oprindeligt kommer fra det engelske ”why” – denne generation ønsker nemlig at få en forklaring på, hvorfor de skal gøre, som de bliver bedt om. Der skal være en mening med opgaver, ellers er det ligegyldigt.

Y’erne er opvokset med konstant mulighed for kommunikation med omverdenen via telefoner og computere. Generationen har generelt set en forventning om, at kontakt altid er mulig –Y’erne er online, mobile og tjekker hele tiden, om der er kontakt til omverdenen. Det betyder også at de har et meget stort netværk, og hele tiden benytter sig af netværket – både i privat og arbejdsmæssig sammenhæng.

Deler viden
Det er derfor heller ikke (altid) en overspringshandling, når Y’eren chatter på msn, facebook eller skriver mails til personlige venner. Det kan være et led i informationssøgningen til at løse en specifik arbejdsrelateret opgave. Y’erne er mestre i at videndele, og ser ikke viden som ”magt” – men nærmere som et fælles gode. Hjælper du mig med en opgave, hjælper jeg dig en anden dag.

Ubalanceret tidsstyring
Y’erens arbejdstid og privattid smelter sammen – er opgaven spændende løser Y’eren den, uanset hvor og hvornår – men det kan godt være, at han gerne lige vil holde fri fra 13-14 for at spille squash eller købe en gave, mens han så til gengæld er klar til at arbejde igen om aftenen. Tid er ikke så vigtig en faktor for Y’eren – for arbejdet er også Y’erens interesse/hobby, hvorfor lederen også skal være opmærksom på, at Y’eren ikke får så mange opgaver, at han/hun ikke selv kan administrere at holde fri og tænke på noget andet.

Y’erne er stadig unge mennesker, som først lige er begyndt at bevæge sig ud på arbejdsmarkedet. De er dermed også først lige begyndt at stifte familie, og det er derfor endnu ikke muligt at sige noget om, hvordan deres prioriteringer mellem arbejds- og privatliv bliver fremover.

Den glemte generation

Er du født mellem 68-generationen og generation X, og føler du dig snydt for en generationsbetegnelse? Så er du ikke alene. 68’erne “fyldte” så meget både politisk, kulturelt og socialt, at de efterfølgende ”små” årgange ikke fik megen omtale i generationsforskningen.

Repræsentanter fra den ”glemte generationer” er identitetsmæssigt knyttet til 68’erne, mens andre bedre kan identificere sig med Generation X.

De næste generationer

Forskere er allerede begyndt at gisne om, hvordan generationen efter Y’erne kommer til at opføre sig. Et fællestræk ved generationen, som bærer arbejdstitlen ”Generation We” er, at de er vokset op i overflod og derfor ikke mangler materielle goder. Det betyder, at indre værdier og holdninger igen bliver vigtige i forsøget på at iscenesætte sig selv.