Ledere der spirer

Ledere der spirer

Næsten halvdelen af landets offentlige ledere vil gå på pension inden for 10 år. Det betyder, at der skal sættes ansigt på omkring 20.000 nye ledere. Der er akut behov for, at mange af de 500.000 medarbejdere i kommuner og regioner overvejer, om de har lysten og evnerne til at lede.

Væksthus for Ledelse har udarbejdet et værktøj, der giver de cirka 500.000 medarbejdere i kommuner og regioner mulighed for at stifte bekendtskab med lederjobbet – på computerskærmen.

Værktøjet består af en række små filmklip, hvor skuespillere har dramatiseret nogle af de valg, mange nye ledere står over for i begyndelsen af deres lederkarriere. Du vælger en hovedperson, som du skal hjælpe igennem en kæde af svære dilemmaer. Undervejs kan du klikke dig til kommentarer fra eksperter og erfarne ledere. Værktøjet er gratis og lige til at bruge på din egen computer.

Prøv værktøjet her

ledere der spirer værktøj'

Sådan kan du bruge værktøjet

Værktøjet kan både benyttes individuelt og i grupper – derhjemme eller fx på et førlederkursus. Endvidere kan chefer – fx inden en MUS - med fordel inspirere medarbejdere, der kunne have lyst til ledelse, til at søge viden om, hvad lederjobbet går ud på. Brugen af "Ledere der spirer" vil klæde medarbejdere bedre på til at kunne stille de rigtige spørgsmål.