Do's and don'ts under fusioner

25.11.2011 5,325

Som leder skal du sikre information, kommunikation, inddragelse og involvering i forhold til medarbejderne. Her er et skema med ”do’s and don’ts” til din kommunikation under en fusion.

Af Stine Hinge, Lederweb

De fleste ledere har erfaring med mindre forandringsprocesser. Men de færreste
ledere har prøvet en forandring, som er så gennemgribende, som en fusion kan være.

Kommunikation er afgørende for en vellykket fusionsproces. Her er et simpelt skema med ”do’s and don’ts” i forbindelse med din kommunikation under en fusion.

Skemaet kan hjælpe dig med at få styr på dine kommunikative overvejelser om, hvad og hvordan det kan gøres. 

Gør gerne sådan

 

Men så vidt muligt ikke sådan

Du skal sikre forståelsen af dine budskaber

 

Ikke blot opmærksomhed på dem

Du skal selv aktivt søge feedback fra medarbejderne

 

Ikke blot afvente den passivt

Vær modtagelig for de synspunkter og forslag, som medarbejderne har

 

Undgå at udtrykke modstand

Forsøg at få bekymringerne op til overfladen, så de er synlige og så der kan tages hånd om dem

 

 Forsøg ikke at undertrykke, negligere eller bagatellisere bekymringerne

Sørg for at tilpasse dine budskaber til de enkelte modtagere/grupper af modtagere, der tager udgangspunkt i deres forhåndskendskab, øvrige viden og behov

 

Undgå at standardisere og genbruge information fra én målgruppe til den anden – der er ikke én størrelse, der passer til alle                                            

Benyt selv ”jungletrommerne” til at sende budskaber rundt i organisationen

 

Forsøg ikke at kontrollere dem. Det er umuligt!

Walk the talk, dvs. vær selv den første, der gør det nye, I har besluttet

 

Send ikke signaler i retning af ”gør, hvad jeg siger – ikke hvad jeg gør”

Spred kommunikationen i kaskader i større fora

 

Så vidt muligt ikke til enkeltpersoner, når det vedrører flere.

Artiklen er baseret på bogen: Når vi flytter sammen, som er lavet af KL og KTO.

Download: Når vi flytter sammen

 

Læs mere

Når fusioner fungerer

Tre råd til den nyudnævnte fusionsleder

Sådan skaber du en ny kultur


Vurdering