Undgå at din kritik bliver afvist

Uanset hvad vi gør, eller hvordan vi gør det, vil vi på et tidspunkt få kritik. At høre negative ting om vores præstationer på arbejdet står ikke øverst på nogens favorit-liste, og de fleste vil gerne undgå den akavethed, der opstår ved at skulle fortælle en anden, hvordan han kan forbedre sig. Læs her, hvordan du giver kritik, som bliver accepteret af modtageren.

Skribentinfo

Hvis kritik bliver givet i den rette ånd, er det en mulighed for udvikling og tilmed en positiv oplevelse. Du skal som leder ikke kun være i stand til at give kritik på en positiv og konstruktiv måde, du skal også kunne modtage kritik – både fra dine medarbejdere og fra din chef.

Hvad sker der i vores hjerne når vi modtager kritik

Det er svært for os at indse, at vi har taget fejl, og det er endnu sværere at høre det fra andre. Vores hjerner anser kritik som en trussel mod vores overlevelse.

En anden unik ting ved kritik er, at vi ofte husker den uklart. Når vi hører information, som ikke harmonerer med vores selvbillede, vil vores første instinkt være at ændre på informationen frem for os selv.

Til trods for at vi har en tendens til at huske kritik ukorrekt, glemmer vi det sjældent. Det kaldes ’negativ partiskhed’. Vores hjerne har udviklet særskilte, mere følsomme hjernekredsløb til at håndtere negativ information og begivenheder, og de behandler alt det dårlige mere effektivt end alt det positive. Det betyder at kritik altid vil have en større påvirkning end ros.

Hvordan du bedst giver kritik

Vi reagerer negativt på kritik, men det skal ikke afholde os fra at give kritik på den bedst mulige måde. Her er fem vilkår for at kritikken bliver modtaget kontruktivt:

1.  Kritik-giveren skal være troværdig og kompetent i modtagerens øjne
2. Timingen og omstændighederne skal være hensigtsmæssige
3. Beskeden skal være tydelig
4. Kritikken skal hjælpe modtageren
5. Kritikken skal gives med gode intentioner

Reflekter over dit formål

Det vigtigste trin i processen er, at din kritik kommer fra det rigtige sted. Her er en liste over de primære, motiverende faktorer bag kritik:

De forkerte grunde til at give kritik  

De rigtige grunde til at give kritik

Forsvare eller undskylde din egen opførsel

Engagement eller omsorg for den anden

For at demoralisere eller fordømme

Følelse af forpligtelse

Du er i dårligt humør   

For at vejlede

For at få dig selv til at se overlegen eller magtfuld ud

For at støtte eller fremhæve

 

Få en positiv tilgang med KritikBurgeren

En strategi for kritik er: KritikBurgeren. I den vil du først begynde med ros, dernæst adressér problemet og til sidst, mere ros. Faktum er, at jo mere af samtalen du kan rammesætte positivt, jo større chance er der for, at modtageren vil lave de ændringer, du beder om.

KritikBurger

Tre eksempler på positive indgange til kritikken:

• Det vil være fantastisk, hvis…
• Jeg synes, du gør et godt arbejde med…
• Noget der kan gøre dette endnu bedre, er…

Sådan modtager du bedst kritik

Den bedste måde at undgå at blive taget på sengen med en portion negativ kritik er ved at invitere til kritik ofte, især fra dem du stoler på. På den måde vil du være klædt på til at respondere positivt på kritik.

Du kan begynde med at forberede nogle åbne spørgsmål til dem, der kender dig godt og som er i stand til at vurdere dit arbejde. Her er nogle eksempler:

• Hvis du skulle give to forslag til, hvordan jeg kan forbedre mit arbejde, hvad ville de være?
• Hvordan kunne jeg håndtere mine projekter mere effektivt?
• Hvad kan jeg gøre for at gøre dit arbejde lettere?
• Hvis du var mig, hvordan ville du vise, at du værdsætter medarbejdernes indsats?
• Hvornår har jeg brug for at involvere andre mennesker i mine beslutninger?
• Hvordan kan jeg bedre prioritere mine aktiviteter?

Bed om tid til at reflektere over de svar, du modtager, et ad gangen. Når vi modtager kritik, er det fristende at blive defensiv og bortforklare kritikken. Lad i stedet den anden tale helt færdig og forsøg at lytte intensivt. Bagefter kan du stille spørgsmål og reflektere over, hvad du har fået at vide.


Artiklen er oversat og redigeret efter: How to give and recieve feedback at work: The psychology of critism

Læs mere: 
Ros der rammer og ros der lammer

At give og modtage konstruktiv feedback

 

Skribentinfo

Kommentarer