Relationel kapacitet

Offentlige organisationer med en høj kvalitet i det tværgående samarbejde har mere tilfredse borgere, højere faglig kvalitet og er mere effektive. Høj relationel kapacitet betyder også en mindre grad af udbrændthed og højere jobtilfredshed blandt medarbejderne. Hvis offentlige organisationer skal lykkes med at håndtere komplekse velfærdsopgaver, så er netop det tværfaglige samarbejde en vigtig strategisk ledelsesindsats. Forståelsen for og kompetencerne til at finde løsninger på tværs, når og hvor opgaverne kræver det, er i sidste ende afhængig af en samlet ledelsesindsats.

Bogen Relationel kapacitet giver et sammenhængende bud på, hvorfor vi har brug for at opbygge en høj grad af relationel kapacitet, hvad begrebet relationel kapacitet dækker over, og hvordan offentlige organisationer trin for trin kan arbejde med det i praksis.

Forfatter Jacob Storch, Carsten Hornstrup
Forlag Forlaget Mindspace
År 2018
Sider 160
Pris 298 kr.
ISBN 978-87-93535-18-3
Køb bogen hos forlaget