Coaching er et populært begreb, der bruges til mange forskellige formål og på mange forskellige niveauer: Faglig sparring, supervision af projekter, et ledelsesværktøj til at optimere effektiviteten.
Den grundlæggende ide er dog den samme: At lære mennesker at lære selv. Coaching er dit redskab til at øge medarbejderens og/eller dit eget engagement, kompetence og ejerskab til opgaverne. Og det er medarbejderens vej til kvalificering og større indflydelse på opgaverne.
På Lederweb finder du artikler om, hvad du og dine medarbejdere kan bruge coaching til – for både du og dine medarbejdere kan have stor glæde af coaching. Artiklerne handler bl.a. om, hvordan I finder den rigtige eksterne coach, men du finder også artikler, der handler om, hvordan coaching – hvis du bruger det rigtigt - kan være en måde at vejlede og motivere dine medarbejdere. Den gode coach skal lytte og stille de gode spørgsmål og skal være bevidst om sin egen rolle som coach. Du skal hjælpe uden at give gode råd og effektive spørgsmål er dit vigtigste værktøj.