10. Slip kontrollen for en stund

Forsøgte du ikke, har du fejlet

Skribentinfo

Innovation kræver, at du som leder tør forlade kontroltårnet og stole på din dømmekraft. Processen kan ikke planlægges i detaljer, og de gode resultater kan ikke forudsiges – eller garanteres. Din gevinst er, at det er sjovere og mere tilfredsstillende at være leder i det offentlige, når man tør præge udviklingen.

Derfor handler det i høj grad om dit eget og resten af organisationens syn på innovation og lederskab.

I forsigtige organisationer siger man til lederen: ”Du fik fiasko, altså har du fejlet”. I mere innovative kulturer hedder det: ”Du forsøgte ikke, altså har du fejlet”.

Husk, at innovation hverken behøver være revolutionær eller uigenkaldelig. Man kan fx godt have såkaldte ”prøvehandlinger”, som gennemføres i en afgrænset periode og vurderes løbende undervejs.

Hvad kan du gøre?

  • Få din chefs principielle opbakning til løbende at arbejde med innovation inden for givne rammer
  • Vær villig til at løbe risici, du har tænkt ordentligt igennem. Tænk over det værste, der kan ske, og hvordan du kan forebygge eller håndtere det
  • Aftal med medarbejderne, at der skal være plads til prøvehandlinger,  som kan afbrydes, hvis de ikke fungerer tilfredsstillende
  • Dræb ikke spændende ideer i fødslen. Giv dem en chance for at udvikle sig i laboratoriet, eller prøv dem af i lille skala.

Skribentinfo

Vurdering

0,0 /5

0 vurderinger

Kommentarer