3 grunde til at "følg din passion" er et dårligt råd

Du skal bare følge din passion. Det har du sikkert hørt før, og måske du også har givet det råd videre til en medarbejder. Men hvad hvis man ikke har en passion, eller har en passion, man ikke er ekstraordinært passioneret over? Læs her, hvorfor det at følge sin passion ikke er det klogeste valg for alle, og hvad du så i stedet skal gøre for at få et succesfuldt arbejdsliv.

Skribentinfo

På overfladen er "følg din passion" et formidabelt råd, men det viser sig, at det sjældent hjælper dig med at få succes og kunne betale regningerne. Det er der, ifølge Matt McGregor, tre grunde til:

1. Hvem ved, hvad deres passion er?

Selvfølgelig er der nogen, som er bevidste om deres passion fra barnsben. De styrer direkte mod deres passion, som de har et naturlig talent for og lever i et miljø, som støtter op om deres talent. For andre er det at finde passionen et spørgsmål om at prøve sig frem. Du øver dig, leger, mislykkedes, lykkedes, kæmper og får succes.

Du er ikke helt bevidst om, hvad du er god til, før du prøver. Det kan tage mange år at finde sin passion, og for mange er det ikke sikkert, at de har fundet den endnu. 

Læs også9 ting mentalt stærke ledere gør

2. Passion garanterer ikke talent

Det er svært at lykkes med din passion, hvis du ikke er god til det. Når du skal sætte dig ind i noget nyt, læser du nok alle bøgerne, ser alle videoerne, lægger timerne, lærer og øver dig, så meget du kan. Men resultatet er det samme. Det er ikke nok til, at du kan konkurrere med de bedste. Det er en del af livet. Det er sådan, du lærer og vokser. Erfaringer er grundlaget for forbedringer.

Du kan beholde passionen som en hobby eller finde en ny som vækker din entusiasme igen. Men bare fordi du er passioneret om noget, betyder det ikke, at succes er givent. 

Læs ogsåVærktøj: Find dine unikke lederegenskaber

3. Passion betaler ikke regningerne

"Følg din passion" kan vise sig at være et dyrt råd. Din chef vil ikke give dig en forfremmelse på passion alene. Og økonomichefen giver dig ikke en større pose til afdelingen, fordi du er passioneret omkring at være afdelingsleder.

Du kan ikke overleve kun på passion. Så skal du give op? Kan du aldrig følge dit hjerte? Er det kun for de få, som har evnerne, talentet og elsker hvad de gør, som kan slippe for jobs, de hader? På ingen måde. Du kan komme til på sigt at kunne følge din passion, men først skal du blive god til det, du gør.

Læs også7 råd: Sådan skaber du en kultur med plads til at fejle

Artiklen er frit oversat og redigeret fra "3 simple reasons why follow your passion is terrible advice"

Skribentinfo

Kommentarer