3. Skaf tid og ro til at tænke nyt

Intet kan spire i hverdagens travlhed.

Skribentinfo

Mange ledere har let ved at fylde en lang arbejdsdag med meningsfulde opgaver, men svært ved at skaffe sig tid og rum til at tænke nye tanker om fremtiden. Måske har den daglige drift helt fortrængt dine udviklingsopgaver som leder. Måske er du låst lidt for fast i detaljerede krav til kvalitet og procedurer. Måske er hverdagens travlhed bare blevet en bekvem undskyldning for at forblive i kendte og trygge rammer.

Uanset årsagen er det skidt for både organisationen, medarbejderne, brugerne – og for dig selv som leder. Derfor må du se kritisk på dine nuværende opgaver, så der kan ryddes plads i kalenderen og i hovedet til at prioritere nytænkningen.

Hvad kan du gøre?

  • Stil tydelige krav til dine egne chefer om, at du har et reelt handlerum til nytænkning
  • Prioritér din tid aktivt. Læg tid til refleksion ind i din kalender på linje med andre opgaver. Insistér på at delegere driftsopgaver og -ansvar, så du selv får mere udviklingstid
  • Opsøg sparring. Indgå i udviklingsnetværk – gerne tværfaglige, så du får ideer og inspiration fra andre fagområder
  • Skab tid og ro til fælles refleksion – fx ved at tage med personalet et sted hen, hvor der er gode rammer for at tænke og tale sammen.

 

Gå videre til næste råd: Vend ydre pres til egen ambition

Skribentinfo

Kommentarer