3 taleråd som giver dig alles opmærksomhed

Alle ledere har oplevet situationer, hvor man siger noget vigtigt til medarbejderne, men samtidig har fornemmelsen af, at ingen rigtigt hører efter. Budskabet bliver leveret, men ikke rigtig modtaget. Hemmeligheden bag et budskab, der bliver hørt er, at du kan lytte, mens du taler. Her er tre råd.

Skribentinfo

Ved hjælp af de såkaldte spejlneuroner mærker tilhørerne ubevidst, hvordan taleren har det fysisk og mentalt. Det er forklaringen på, at det virker ubehageligt at overvære en nervøs taler, eller én, der rømmer sig konstant. Det er også på grund af spejlneuronerne, at man bliver indigneret og medrevet af at lytte på en vred taler. En taler, der ikke hører sine egne budskaber, mens han taler, fortæller indirekte, at der ikke er nogen grund til at lytte.

Men hvordan lytter du, mens du taler? Her får du tre råd, som du kan bruge, når du skal tale til både store og små medarbejderforsamlinger.

1. Vær til stede

Som taler befinder du dig i et krydsfelt mellem ‘at ville’ og ‘at være’. Du vil sige noget og opnå noget med din tale, og du befinder dig foran et publikum. Mange talere bryder sig ikke om at være til stede i den situation, hvor alles opmærksomhed retter sig imod dem. De skynder sig at rable ordene af sig, så de kan få det overstået. Men hvis du vil have kontakt, så dine budskaber bliver modtaget og forstået, må du hvile i tilstedeværelsen foran publikum. Træk vejret, og ånd ud, inden du begynder at tale. Mærk efter, hvordan du har det, og hvordan publikum har det. Smil, og tag imod de smil, du får tilbage. Først når du mærker kontakten, begynder du at tale.

Læs mere om, hvorfor det er vigtigt at tie stille når du taler

2. Få øjenkontakt

Vi lytter med øjnene. Øjenkontakt virker gensidigt forpligtende i enhver form for kommunikation. Mange ledere har svært ved at kigge en medarbejderforsamling i øjnene. De ender med ikke at kigge nogen i øjnene overhovedet, og det oplever medarbejderne som, at de taler hen over hovedet på dem. Du skal ikke kigge alle i øjnene, men ved at kigge en, to eller tre personer direkte i øjnene – en ad gangen, gerne med et lille smil i tilgift, får hele salen faktisk fornemmelsen af øjenkontakt.

Læs mere om øjenkontakt når du fx holder møde med en medarbejder

3.Hold lyttepauser

De gode talere holder mange og lange pauser. De bedste talere fylder pauserne med betydning. Det er, som om pauserne efter hver sætning bliver brugt til at lytte. Hvad var det, jeg lige sagde? Du kan forestille dig, at hver gang, du har sagt en sætning, skal medarbejderne have tid til at gentage den sætning i deres hoved. Lyt til ekkoet af det, du lige har sagt. Den metode sætter tempoet ned, hvilket virker unaturligt for mange talere. Men spørger du dine medarbejdere, vil de opleve dig som en nærværende leder, fordi de kan mærke, at du lytter, mens du taler. 

Læs mere om, hvorfor det er så vigtigt at lytte når du fx holder møde med en medarbejder

Artiklen er baseret på Anders Stahlschmidts bog ‘Lyt mens du taler’ (Akademisk Forlag)

Læs også

Nervøse talere forbereder sig forkert

Taleskrivning for den gode leder

Få styr på nervøsiteten

Skribentinfo

Kommentarer