4 forskellige typer af netværksgrupper

De følgende fire gruppetyper, er dem der blev identificeret i Køge Kommune, da ledelsen indførte netværksgrupper i 2001.

Den lærende gruppe

Er ledelsesorienteret. Ledelse bliver opfattet som et fag og noget, deltagerne har til fælles på tværs af fag og sektorer. Deltagerne lærer af hinanden at få nye perspektiver på ledelse, de får øje på egne ”blinde pletter” og tilegner sig redskaber, de kan bruge i den daglige ledelse.

De er typisk åbne for nye medlemmer og andre forandringer. Netværksmedlemmerne siger selv, at netværkene giver en opkvalificering af alle ledere i kommunen, der får et fælles værdigrundlag og den samme målsætning og ledelsesstil, foruden redskaber til at blive bedre ledere.

I det tværgående netværk har den enkelte leder fået en gruppe, han eller hun kan dele problemer med på tværs, hvilket styrker fællesskabet og den kommunale ”vi-følelse”. Netværkene har også gjort det muligt at tale om ledelse som en overordnet, selvstændig disciplin, ligesom lederne har fået redskaber til dialog og er blevet bedre til at forstå forskellighed og andres problemer.

Tillidsrummet

Er følelsesorienteret. Netværksgrupper i dette stadie fungerer næsten som gruppeterapi på det personlige plan. Den organisatoriske læring og forankring er begrænset. Gruppen kan ikke få hul på at behandle egen ledelsespraksis, er typisk lukket over for forandringer og vil helst være ”sig selv”.

Netværksmedlemmerne siger selv, at de med netværket har fået et fortroligt rum til gensidig sparring på ledelsesmæssige udfordringer.

Et sted, hvor man kan få lov til at være usikker og ikke-perfekt og få støtte og opbakning i relation til dilemmaer i jobbet. Samværet i netværket har gjort lederne bedre til at spørge, lytte og reflektere. Der er meget gensidig omsorg og loyalitet i netværket, hvor man også tager følsomme emner op og tør åbne sig over for hinanden. Det kan dog være svært at skabe tryghed i netværket, hvis der er for stor udskiftning.

Kaffeklubben

Er socialt orienteret. Gruppen mødes mest for hyggens skyld. ”Siden sidst-runden” er populær, og medlemmerne er ikke så glade for den reflekterende metode som tilgang til problemafdækning. Det er ikke en læringsgruppe. Den enkelte føler sig vraget, når de andre ikke kommer til møderne. Nogle vil gerne fortsætte, andre vil hellere ud af gruppen.

Netværkene i denne kategori siger selv, at møderne er præget af hygge og social komsammen, medlemmerne føler sig hjemme og glæder sig til samværet, som mange betragter som et legalt pusterum. Nogle medlemmer kan dog have svært ved at prioritere at komme til møderne, og der er manglende stabilitet i fremmødet, hvilket betyder, at der ikke er kommet så tætte relationer.

Udskiftninger opleves at gå ud over fortroligheden, og der er frygt for, at aftalen om tavshedspligt ikke holder vand. Det betyder, at vitale emner ikke bringes op.

Skal-klubben

Er pligtorienteret. Medlemmerne oplever, det er spild af tid at komme. Gruppen har et stort fravær på grund af manglende faglighed. Når forskellene i gruppen bliver for store og ikke bliver håndteret, går gruppen i opløsning. Medlemmerne ønsker ikke at fortsætte i ledernetværk.

Netværksmedlemmerne siger selv, at nogle medlemmer kun deltager, fordi der er mødepligt. Generelt har medlemmerne svært ved at afse tid til og prioritere netværksmøderne, som de betragter som en stressfaktor, fordi udbyttet ikke står mål med tidsforbruget. Medlemmerne bliver ofte væk eller går før tid. Hyppige mødeaflysninger skaber negativitet.

Gruppen behandler kun ydre omstændigheder såsom strukturændringer. Møderne giver sjældent brugbare resultater. Medlemmerne vil hellere deltage i netværk med personer fra eget fagområde.

(Artiklen er publiceret første gang i september 2008. Vi har ændret datoen på artiklen, fordi den ellers ville være blevet slettet i forbindelse med oprydning på Lederweb)

Læs mere

Læs lederwebs guide til ledernetværk

Tid til ledelse - Netværk kan være vejen frem