4 tips til at tøjle din stædighed

Holder du altid fast i dine idéer og insisterer på dine standpunkter? Og bliver du vred, frustreret eller utålmodig, når nogen forsøger at overbevise dig om, at du ikke har ret? Så er du måske for stædig. Læs her, hvordan du tøjler din stædighed, så den ikke spænder ben for, at du træffer gode beslutninger.

Skribentinfo

At være stædig er ikke nødvendigvis en dårlig ting. Men hvis du holder på dit standpunkt af de forkerte årsager og ikke vil give dig, bliver det sværere at træffe de bedste beslutninger. Her er fire strategier, du kan bruge til at sikre, at din stædighed ikke spænder ben for dig:

  1. Lyt og forstå
    Lyt til den, du taler med. I stedet for at lukke en samtale ned med det samme skal du forsøge at forstå modpartens idé og argument. At forstå den anden betyder ikke, at du er enig med hende. Tværtimod vil dit argument stå stærkere, hvis du viser, at du forstår begge sider af sagen.

    Læs mere om at blive bedre til at lytte her.
     
  2. Vær åben
    Meget stædige mennesker tror ofte, at der er én rigtig fremgangsmåde. Resultatet er, at de urokkeligt holder fast i deres egne måder at gøre tingene på. Når du forholder dig åbent til andre muligheder, udviser du fleksibilitet – også selvom I ender, hvor du startede. Når nogen forsøger at overtale dig til noget, kan du spørge dig selv: ”Hvad skal der til for, at jeg er overbevist?” Ved at undersøge dine egne antagelser, finder du måske ud af, at en andens idé er bedre end din egen.


  3. Indrøm, når du tager fejl
    At være overbevist om, at du har ret, er én ting. At  blive ved med at insistere, når du ved, at du tager fejl, kan ikke undskyldes. I stedet skal du tage ansvaret for egne fejl og stille dig selv til regnskab for dine beslutninger. På den lange bane vil du blive opfattet som langt mere troværdig.

    Læs mere om, hvordan du som leder træder i karakter her.

  4. Beslut, hvad du kan leve med
    At være for stædig kan blive en vane. Det kan være beundringsværdigt at holde fast i sit eget standpunkt, men er ikke hensigtsmæssigt i alle situationer. I stedet skal du finde ud af, hvornår du kan affinde dig med beslutninger, der ikke nødvendigvis er din første prioritet. Når du er villig til at gå på kompromis, vil dine medarbejdere og kolleger være mere villige til også at indgå kompromiser med dig.

    Læs mere om, hvordan du vælger de rigtige kampe .

Artiklen er frit oversat og redigeret fra Harvard Business Review: Signs That You’re Being Too Stubborn.

Læs mere:

Lyt!

Tal samarbejdet frem

5 tips til at forbedre samtalen


 

Skribentinfo

Kommentarer