4 vaner: Stop med at arbejde når du har fri

Som leder er det særligt svært at sætte en grænse mellem arbejde og fritid. Og særligt i øjeblikket, hvis du arbejdet meget hjemme fra. Men hvis du altid er tilgængelig, risikerer du at forsømme familien og gå glip af den helt nødvendige restitution. Her får du fire vaner, der giver dig en bedre balance mellem arbejde og fritid.

Skribentinfo

Arbejder du også nogle gange lidt om aftenen, når maden er spist og vasketøjet er lagt sammen eller søndag eftermiddag, når børnene alligevel ser en film, eller på ferien når familien spiller minigolf? Det er ikke usædvanligt, at ledere arbejder udenfor normal arbejdstid.

Når de andre medarbejdere kan forlade arbejdspladsen og lade arbejdet ligge til, de er tilbage igen, forventes det, at lederen er tilgængelig på alle døgnets tider. Eller sådan oplever de fleste ledere i al fald, at det er.

Nogle job har en meget tydelig grænse mellem, hvornår du er “on”, og hvornår du “off”. I andre job er grænserne langt mere flydende. Det kan fx medføre, at du sidder og spiser middag med din datter, der fortæller om sin dag, men i stedet for at lytte til hende, vandrer dine tanker hen på, om du fik sendt den mail til chefen, som du havde planlagt, du skulle.

WHO anerkendte i 2019 udbrændthed som en officiel diagnose. Samtidig viser forskning, at udbrændthed kan undgås, hvis man reducerer kravene. En måde at gøre det er at trække en grænse mellem arbejde og privatliv. Men det kræver både planlægning og tydelighed.

I en artikel i Harvard Business Review anbefaler effektiviseringseksperten Elizabeth Grace Saunders følgende fire vaner til de ledere, der skal blive bedre til at slippe jobbet, når de har fri.

1. Beslut hvad der er arbejdstid

Mange har i dag fleksible arbejdstider, hvilket på mange måder hjælper med at få puslespillet på hjemmefronten til at gå op. Men det kan også gøre det sværere at sige ”nu arbejder jeg” og ”nu arbejder jeg ikke”.

Se derfor på ugen som en helhed og læg så din arbejdstid rundt om aktiviteter som fx at hente børnene eller træning med veninden. Du skal tydeligt definere, hvad der er arbejdstid i din kalender. Disse timer skal du arbejde – og ikke flere.

Læs også: 5 råd: Få bedre arbejdsvaner i fritiden

2. Skaf et overblik

Skriv alle dine opgaver ned. Alle. Enten på papir, under noter på din mobil eller, hvad der fungerer bedst for dig. På den måde aflaster du hjernen, så den slipper for at gå og huske på alle de ting, du skal. Du frigiver en masse energi og kapacitet, lige så snart du har skrevet dine opgaver ned.

Når du ved, hvad du har af opgaver, kan du også bedre prioritere det vigtigste først, sætte tid af i kalenderen til forberedelse og sætte deadlines. Ved slutningen af arbejdsdagen skal du tjekke, om du har nået de opgaver, du har prioriteret. 

3. Lad kollegerne og medarbejderne vide, hvornår du er tilgængelig

Hvis du er tydelig om, hvornår du er tilgængelig, kan du undgå at vågne først på natten for lige at tjekke mailen eller få forhøjet puls under middagen, når du kan høre, at der tikker mails ind på mobilen. Du kan styre medarbejdernes forventninger ved at fortælle dem i hvilke tidsrum, du besvarer mails, og at du fx vil ringes op, hvis det er noget, der er akut.

Læs også: 4 råd: Undgå at forstyrrelser stjæler sparsomme din tid

4. Få løst dine opgaver indenfor arbejdstiden

Mange er dårlige til at koncentrere sig, når medarbejderne stadig er der, telefonerne ringer, og arbejdsdagen er fyldt med møder og andre afbrydelser. Men det skal ikke få dig til at løse dine opgaver udenfor normal arbejdstid. Du er i stedet nødt til at effektivisere din arbejdsdag. Sig nej tak til alle de møder, hvor det ikke er strengt nødvendigt, at du deltager. Og lad være med hele tiden at tjekke mailen, når du er i gang med noget andet.

Og hvis du alligevel er nødt til at arbejde uden for normal arbejdstid, skal du opstille en tydelig tidsramme for, hvor længe du må arbejde. Og love dig selv og dine omgivelser, at du vil overholde den…

Læs også: Det fortæller dine overspringshandlinger om dig

Artiklen er frit oversat og redigeret fra denne artikel på Harvard Business Review.

 

Skribentinfo

Kommentarer