6 trin til bedre dialog om kerneopgaven

Kerneopgaven er den overordnede opgave, som en organisation har, og den siger noget om, hvad organisationen er sat i verden for. Kerneopgaven er det fælles fokus, som alle involverede bør have - med henblik på at skabe værdi for mennesker, for organisationen selv og for verden som et samlet hele.

Selv om det måske lyder enkelt, er det ofte en udfordring, at mennesker har forskellige forståelser af kerneopgaven, hvilket kan lede til konflikter eller uoverensstemmelser på arbejdspladsen.

Artiklen her giver et bud på, hvordan du leder en dialogisk proces med dit team, og på den måde sætter fælles retning i arbejdet med kerneopgaven. Først præsenteres en rammesættende model, dernæst opstilles seks trin, som tilsammen viser dialogens mulige forløb.

Læs også: Gør kerneopgaven til en del af jeres kultur

Model til ledelse af dialoger om kerneopgaven

Modellen er inddelt i fem rum. Rum A handler om, hvordan den enkelte forstår kerneopgaven. Rum B handler om de handlinger, som den enkelte udfører i hverdagen, og som den enkelte oplever afspejler kerneopgaven. Rum C handler om, hvordan teamet forstår kerneopgaven, og rum D handler om de handlinger, som teamet gør i hverdagen, og som de i fællesskab oplever afspejler deres fælles syn på kerneopgaven. Rum E er den formelle kerneopgave, sådan som den er formuleret i love og regler og i lokale vedtægter og værdier.

Ideen med modellen er at give teammedlemmer mulighed for at tænke over, og komme i dialog om, enigheder og uenigheder om hverdagens opgaveløsning i relation til kerneopgaven. Med hjælp fra modellen får du et konkret redskab til at facilitere denne dialog.

Læs også: Hvad du bør vide for at lede kerneopgaven

Seks trin til ledelse af dialoger i teamet om kerneopgaven

Du kan bruge modellen på forskellige måder. Her ses et eksempel i seks trin:

1. Hver medarbejder reflekterer over og formulerer sin forståelse af kerneopgaven, og hvordan dette er afspejlet i konkrete handlinger i hverdagen (Rum A og B).
2. Medarbejderne mødes. De fremlægger på skift, hvad de har skrevet, og uddyber, hvad de fx mener med bestemte ord, eller hvorfor noget for dem er særligt vigtigt. Imens lytter de andre i teamet uden at afbryde fokuspersonen. Det må max tage fem minutter.
3. Når de fem minutter er gået, skriver medarbejderne hv-spørgsmål på post its. Det er vigtigt, at de formulerer spørgsmålene på en måde, så de ikke kritiserer fokuspersonens forståelser eller handlinger. Disse spørgsmål lægger de foran fokuspersonen, hvorefter fokuspersonen vælger et af spørgsmålene, som han eller hun har lyst til at fordybe sig i sammen med teamet. Processen går på skift til alle i teamet har prøvet at være fokusperson. Denne del af processen må max tage 10 minutter.
4. Med afsæt i de individuelle formuleringer fra rum A og B skal teamet nu formulere deres fælles forståelse af kerneopgaven (rum C).
5. Derefter finder teamet frem til eksempler på, hvordan denne fælles forståelse afspejles i teamets handlinger i hverdagen (rum D).
6. Slutteligt spejles de enkeltes forståelser (rum A), de enkeltes handlinger (rum B), teamets fælles forståelse (rum C) og fælles handlinger (rum D) i den formelle kerneopgave, sådan som den er formuleret i love og regler og i organisationens egne vedtægter og værdier (rum E).

Læs også: Styrk kerneopgaven med supervision

Flere trin – kombinationsmuligheder mellem de fem rum

I ovenstående gennemgang bevæger processen sig lineært fra rum A – D. Men dette kan gribes an på mange forskellige måder. Andre fremgangsmåder kunne fx være:

• E, C, D, B, A – dvs. man her går fra den formelle kerneopgave til teamet og derfra til individet.
• E, B, D, A C – dvs. man her går fra den formelle kerneopgave til den enkelte og derfra til teamet.
• C, E, D, A, B – dvs. man her går fra teamet til den formelle kerneopgave til individet.

Endnu flere trin – med social kapital som spejl

Artiklen her giver ét bud på, hvordan du kan lede dialoger om kerneopgaven i teamet. Der er opstillet en model, som består af i alt fem rum, som dialogerne kan skifte fleksibelt imellem. En anden supplerende idé kunne være at sætte dialogerne i relation til begrebet social kapital.

Man kan spejle teamets forståelser af- og handlinger i forhold til kerneopgaven med begreberne tillid, retfærdighed og samarbejde, og så reflektere sammen over de formuleringer, som den enkelte og teamet har formuleret.

Konkrete spørgsmål kunne være:

• Hvilken betydning har tillid for, at vi kan løse kerneopgaven?
• Hvilken betydning har retfærdighed for, at vi kan løse kerneopgaven?
• Hvilken betydning har samarbejde for, at vi kan løse kerneopgaven?