9 måder at booste din selvtillid på
Manglende selvtillid er en alvorlig hæmsko, hvis du vil have mere respekt fra medarbejderne eller tage et skridt op af karrierestigen. Der er dog råd at hente for at opnå en udstråling som en supermand eller -kvinde.
Skribentinfo
Er du lidt for interesseret i din kuglepen, når der skal bydes ind med slagfærdige kommentarer på personalemødet? Og har du svært ved at sælge dig selv til jobsamtalen, eller når du forhandler løn med chefen? Så mangler du måske en smule selvsikkerhed eller tro på dig selv.
Der er mange grunde til, at du kan føle dig usikker som leder. Måske er du mindre erfaren end andre. Måske føler du dig truet af kollegaerne eller er bange for at miste dit job. Måske er du bare for hård ved dig selv. Men selvtillid er en vigtig lederegenskab, siger Lynn Taylor, der er arbejdslivsekspert og forfatter:
“Du vil være i stand til at tiltrække og fastholde et dygtigt team omkring dig (hvis selvtilliden er i orden red.). De vil stole på dig og tro på, at du har tingene under kontrol. Hvis du kender dit felt og din rang, tror på dig selv og taler med overbevisning, vil du udvise selvsikkerhed på en naturlig måde. Hvis du tvivler på dig selv, vil andre også tvivle på dig”, siger hun til Forbes Magasin.
Magasinet har interviewet en række karriere-eksperter. De understreger, at selvsikkerhed har indflydelse på mange dele af dit arbejdsliv: Fx på, om du anses for at være en vellidt leder, om du er kandidat til en stigning i graderne eller i lønnen og vigtigst af alt: Om du har det godt på jobbet og med menneskerne omkring dig. Ud fra eksperternes råd, har magasinet derfor formuleret ni bud på, hvordan du styrker din selvtillid, hvis du er usikker på dig selv, eller af en eller anden grund føler dig truet:
1) Fokuser på dig selv 2) Identificer dine styrker og brug dem 3) Identificer dine svagheder og arbejd med dem 4) Tænk nøje over dine successer Du kan også lave en liste eller mappe med de positive henvendelser, du får fra medarbejderne eller andre. Tjek listen ofte, så du får et realitetstjek på dine talenter. Mappen kan bruges til at huske succeshistorier, hvis du søger andre job i fremtiden. 5) Selvtillid slår revner 6) Søg opmuntring hos andre Få evt. feedback fra lederkollegaer, venner eller en vejleder på, hvordan du klarer dig. Bed dem om at identificere dine styrker og spørg dem, hvilke steder de gerne ser, at du gør mere. Nogle gange ser andre mennesker mere talent i os, end vi selv ser. 7) Udfordr dig selv 8) Vær en rollemodel for positiv attitude 9) Overvej nøje, hvordan du reagerer på andres handlinger Hvis du begynder at analysere og se det absurde i nogle situationer, hvor andre blot forsøger at beskytte deres område eller ego, eller opfører sig barnligt, vil du måske begynde at handle anderledes og mere passende, frem for at bebrejde dig selv i stilhed. Forsøg at være den voksne i de situationer, men uden at tale ned til personen. Det vil give dig styrke og selvtillid, som andre vil efterstræbe. |
Artiklen er frit redigeret og oversat fra Forbes artikel.
Læs også:
Publikationen "Guide til god ledelse"
Internationale topledere deler ud af deres bedste råd
3 psykologiske grunde til at du træffer katastrofale beslutninger
Kommentarer