9 ting mentalt stærke ledere gør

Vi kan alle opleve kritiske tidspunkter i vores arbejdsliv, hvor vores mentale styrke bliver sat på en prøve. Det kan være en svær relation til chefen, stress eller en usund kultur på arbejdspladsen. Hvordan du ser på udfordringen, og hvad du gør, afhænger af din mentale styrke. Læs her, hvad mentalt stærke ledere gør.

Hvor nogle ser barrierer, ser mentalt stærke ledere udfordringer. At øge din mentale styrke er den absolut bedste ting, du kan gøre for at udvikle dig i lederjobbet. Og det kan lykkes for dig med en portion viljestyrke og træning.

Her får du en liste med ni ting, som de mentalt stærke ledere gør.

1. De kigger indad 
Mentalt stærke ledere har selvindsigt og dermed også et særligt blik for, hvad de skal gøre anderledes, og hvad de skal arbejde mere med. Det kan være hårdt, for det kræver at man kigger indad, og det er ikke sikkert, at man bryder sig om alt, hvad man ser.

Læs også: 10 ting ledere med følelsesmæssig intelligens aldrig gør

2. De er modige
Man siger, at mod er at gøre noget, som man er livræd for også selvom, det kan udfordre ens karriere. Hvis du bruger frygt som en undskyldning, har du allerede tabt. Mentalt stærke ledere kan selvfølgelig også være bange, men de finder modet til at gøre det alligevel.

Læs også: Er du tro mod dine værdier - også i modvind?

3. De tror på sig selv
Mentalt stærke ledere giver ikke op. Heller ikke selvom de er trætte eller føler ubehag ved situationen. De er så fokuserede på deres mål, at de kan fortsætte, også når det er hårdt. De tager ikke et nederlag personligt, og de lader ikke andres mening sætte en stopper for deres drømme.

4. De higer ikke efter opmærksomhed
Higer man efter opmærksomhed, er det ofte et udtryk for, at man bruger den opmærksomhed på at forme sin identitet og styrke sit selvværd. Mentalt stærke ledere er ligeglade med opmærksomhed. De gør alligevel, hvad de har besluttet sig for at gøre. Publikum eller ej. 

5. De opfører sig ordentligt
Mennesker, der opfører sig som idioter, er ofte ulykkelige og usikre. De opfører sig som idioter, fordi de mangler den mentale styrke til at opføre sig ordentligt, når de ikke har lyst til det. Mentalt stærke ledere lægger stor vægt på deres relationer. Det betyder, at de behandler alle med respekt – uanset hvilket humør, de er i.

6. De bærer ikke nag
At bære nag kan medføre en stressreaktion. Det kan derfor have store omkostninger, hvis du bærer nag til en kollega eller medarbejder. Både i forhold til din ledelsesopgave men også fysisk, fordi det øger dit blodtryk og forværrer din søvn. Mentalt stærke ledere ved det – og derfor giver de slip på naget i tide. 

7. De ser ikke kun problemerne 
Negative mennesker fokuserer næsten udelukkende på problemerne og har svært ved at flytte fokus over på mulige løsninger. De fleste lytter gerne til de negative mennesker for at vise dem sympati. Mentalt stærke ledere undgår at blive hevet med ned i den negative spiral.

8. De har ikke ondt af dem selv
Her er det værste ved at have ondt af sig selv: Det fratager dig muligheden for handling. At have ondt af sig selv betyder i sidste ende, at du ser dig selv som et hjælpeløst offer. Følelsesmæssigt stærke ledere har ikke ondt af sig selv, fordi de ser det som et tab af magt og kontrol over egen situation.

9. De er åbne overfor nyt
Når vi lukker ny viden eller holdninger, der ikke stemmer overens med vores egne, ude, så er det ofte et udtryk for, at vi finder dem truende. Mentalt stærke ledere er ikke bange for det nye. De er åbne overfor nye måder at gøre tingene på – også selvom det betyder, at de så indtil nu har taget fejl eller gjort tingene på en uhensigtsmæssig måde.   

Læs også: Personligt lederskab - hvor godt kender du dit?

Artiklen er frit oversat og redigeret fra denne artikel skrevet af psykolog Dr. Travis Bradberry.

Skribentinfo

Vurdering

4,6 /5

12 vurderinger

Kommentarer