Advarsel: Konfliktsky ledere får stresskurven til at stige

For mange ledere undlader at gribe ind over for stressramte medarbejdere, fordi de er berøringsangste. Det er en af de væsentligste årsager til, at stresssymptomer for mange mennesker ikke bliver taget i opløbet men får lov til at udvikle sig. Få tre eksperters råd om, hvordan du kan spotte og tackle stress blandt dine medarbejdere.

Skribentinfo

Hver eneste dag er 35.000 danskere sygemeldt med stress og stressrelaterede sygdomme. Og en formentlig endnu større gruppe går på arbejde med stress-symptomer. De har det dårligt og fungerer dårligt på arbejdet. Desværre griber mange ledere forkert og for sent ind overfor stressede medarbejdere. Arbejdspladserne tilbyder frugtkurve, økologiske kantiner og fitnessabonnementer. Men det er langtfra tilstrækkeligt. Lederne skal på banen langt tidligere og skifte frugtkurven ud med spørgsmål.

Er du professionelt nysgerrig nok?

Du tænker måske, at det er der da ikke meget nyt i, for du taler jo allerede med dine medarbejdere. Men taler du også med dem, når de begynder at trække sig fra dig? Eller de bliver vrede på dig? Kernen ligger i at forstå, at du skal udfordre din undgåelsesadfærd. Du skal lære at gå ind i problemstillinger og tale med dine medarbejdere på en måde, de færreste er vant til. Det kræver, at du er professionelt nysgerrig frem for at afvente situationer og vige uden om det svære af frygt for at gå for tæt på, være for privat eller gøre situationen værre.

Professionel nysgerrighed handler om, at du som leder arbejder med fire trin:

1. Spot det
Du skal være opmærksom på adfærdsændringer hos hver medarbejder, især de små ændringer, som kan være de første tegn på stress

2. Spørg og forstå
Du skal spørge, så du og medarbejderen kan få en fælles forståelse af, hvad der er på spil for medarbejderen. Begynd med en åben samtale om, hvad der presser medarbejderen. Læg din egen fortolkning til side for en tid. 

3. Find løsningen
Du skal hjælpe medarbejderen med en løsning, der bringer ham tilbage i kontrol. Vær åben over for medarbejderens egne forslag – og vær klar til at tage styring, hvis medarbejderen ikke selv har forslag. 

4. Følg op
Du skal følge op med hyppige trivselssamtaler. Vær opmærksom på om, den løsning, du og medarbejderen har fundet frem til, hjælper. Og om den holder over tid.

Læs også: 5 belastninger der knækker din medarbejder

Kridt banen op i fredstid

En vigtig pointe i forhold til stressforebyggende ledelse er, at du skal i gang i det, man kalder fredstid. Det skal ske, inden en medarbejder oplever stresssymptomer. Du skal ikke gøre det i morgen. Det er i fredstid – altså når der ikke er aktuelle svære sager, men ro og stabilitet i medarbejdergruppen – at du som leder skal melde ud, hvordan du ønsker, I skal samarbejde om at håndtere stresssymptomer, hvis de opstår. Du skal fortælle, hvilke forventninger dine medarbejdere kan have til dig, og hvad du forventer af dem. Stressforebyggelse er et fælles ansvar, og gensidig åbenhed er nødvendigt, hvis du skal kunne hjælpe.

En stressramt skal ikke hjem under dynen

En anden vigtig pointe er, at mange ledere har misforstået, hvordan de skal håndtere en medarbejder med begyndende stress. Det er en misforståelse, at stressramte medarbejdere skal sendes hjem til fred og ro. For stress kommer langt fra altid af for meget arbejde. Det er en tanke- og følelsesmæssig reaktion hos medarbejderen, der lige så godt kan skyldes noget i privatlivet. Derfor kan det ofte forværre situationen at ’skåne’ en stressramt medarbejder ved at sende ham hjem i lang tid.

Når man først er sygemeldt med stress, kan vejen tilbage være lang. Arbejdspladsen er derfor en vigtig del af løsningen, når det handler om at komme stress til livs. 

Læs også: Læger advarer: Sygemelding forværrer stress 

Mennesker har af natur berøringsangst overfor det, der er svært. Men du skal droppe denne berøringsangst og erstatte den med professionel nysgerrighed over for stressramte medarbejdere. Du skal vise oprigtig interesse og lytte uden at dømme, fortolke og være forudindtaget. Kun på den måde kan der findes en løsning, inden det er for sent.  

Hvornår skal du være bekymret?
Du kan ikke regne med, at en medarbejder af sig selv kommer og fortæller dig, at han har tidlige stress-symptomer. Du skal bl.a. være opmærksom på, om en medarbejder:

  • Har svært ved at omstille sig
  • Viser modstand
  • Virker utilfreds eller negativ
  • Undgår at påtage sig opgaver
  • Presser sig selv unødigt
  • Agerer uhensigtsmæssigt i sociale sammenhænge
  • Fortaber sig i detaljer frem for helheden

 

Artiklen er baseret på bogen ”Jeg gør det i morgen – fra undgåelse til stressforebyggende ledelse”, der gør op med en række myter om stress og giver konkrete råd til ledere om, hvordan de kan spotte og tackle stress. 

Skribentinfo

Vurdering

0,0 /5

0 vurderinger

Kommentarer