At lede kunstnere

Ledelse af kunstnere er ofte ren krisehåndtering. Almindelige lederes hverdag er det rene vand ved siden af. Alligevel kan andre ledere lære og lade sig inspirere. Det fortæller Kultur- og museumschef Uwe Bødewadt, der i bogen ’At lede kunstnere m.m.’ giver dramatiske og medrivende fortællinger fra 12 kunstneriske og engagerede topledere fra kunstens verden.

Skribentinfo

Hvorfor har du skrevet bogen? 

Efter 25 år som leder i kulturbranchen er jeg så erfaren og forfængelig, at jeg måske har nogle pointer, jeg kan bringe videre til kommende generationer (der i øvrigt puster os i nakken for at få vores job) og andre i kunst og kulturbranchen samt erhvervslivet.  Samtidig kan jeg samle mine erfaringer med hjælp fra kollegaer, der også har prøvet det selv - og dermed blive skarpere og klargøre udfordringerne tydeligere for mig selv og læseren.

Hvad kan andre ledere lære af dem, der leder kunstnere? 

De er sindssygt gode til at lede i konflikter. Dét at stå på en teater/ filmproduktion og skabe en forestilling er ofte ren krisehåndtering. SUPER BEST `s vanskeligheder med kødet og deres branding er det rene vand ved siden af. De gode ledere i kunstbranchen har fundet ind til ”deres egentlighed”, og kombineret det med ”livserfarings - duelighed”. Det er lidt et hjemmelavet ord, men dækkende. På disse to områder kan andre ledere lade sig inspirere. 

Hvordan skal kunstnere ledes?

At lede kunstnere handler om at lede følelser. Du skal håndtere aggressivitet, glæde, sorg, seismografisk nysgerrighed etc..

Det er mennesker, der ofte blander professionalisme, personlighed og privathed sammen – det finder du ikke på samme måde andre steder.

Det er meget personligt – du bliver hurtigt gennemskuet. Du skal finde din egen ledelsesstil.  I min branche ser jeg ofte, at der ledes på forførelse – terapeutisk og feministisk. En egen kunstnerisk metode, der er strategisk og baseret på husmorinstinkt, som var det på en avisredaktion. Du skal bruge overdreven anerkendende ledelse - en sammenkogt ret af personlige erfaringer og enten stor eller ingen angst for at mislykkes.

Det vigtige er at skabe tillid og et rum for integritet og samtidig ha` selvtillid, men ikke mindst selvværd. Det er ikke altid, kunstnerne har det sidste. Som leder skal du derfor ”ha` ro i munden og kunne gå med modstand”.'

Hvor meget skal man lede kunsterne?

 Du skal sætte rammer og ikke træde for meget frem selv. Det er vigtigt at være meget empatisk - i afmålte doser passioneret.  Det drejer sig om hurtigt at blive troværdig – vove at være personlig og professionel, mens man er tapetklisteret mellem offentligheden og kunstneren. Udfordringen er, at man samtidig skal være et rationelt handlende menneske. Min erfaring er, at de kunstnere, der har fundet deres udtryk eller ”kunstneriske ståsted”, næsten aldrig skaber problemer.

De andre er der ofte ballade med.  Alt nyt skabes ikke kun, men ofte i en hvis ”form for brutalitet”. Du skal kæmpe det igennem.

Kan andre ledere bringe "ledelse af kunstnere" ind i deres ledelse?

På nogle områder ja – på andre ikke.Andre ledere kan måske findeinspiration, hvis de vil arbejde med innovation.  Udvikling skabes ikke gennem vanetænkning eller frygt for kaos og fællesnævneren for kunst og innovation er netop, at det skal være nyskabende og udviklende.

Men min hovedpointe er at: Kunst skabes ikke i god ro og orden. Så den kan heller ikke ledes efter en manual eller ligesom sidst. Der er meget kaos i den branche. De æstetiske, etiske, sociale værdier er hele tiden til diskussion. Produktet handler ikke om profitmaximering.

Produktet (kunsten) skal helst være interessant og nyskabende - udviklende etc. hver gang.

Hvordan forener man det kunstneriske lederskab med bureaukratiet og politikernes eksponeringsbehov? 

Det forener man sjældent godt. Politikerne vil ofte eksponeres gennem kunsten/kulturen. Bureaukrati og kunst hænger ikke sammen. Det er som kontrol og frihed / frit tænkende mennesker og bundne mennesker.  Men man skal gøre sig klart, at de er mere og mere synlige med vores samfunds strukturs udvikling. Nogen gange blander de sig også i det kunstneriske udtryk – og så bliver det op ad bakke.

Er det en fordel at have en snert af kunstnerisk talent for at lede kunstnere?

Mange ledere inden for kunsten har selv prøvet en karriere som kunstnere - det er absolut en kæmpe fordel. At man har mærket det på sin egen krop – sine egne sanser og ikke lært det udelukkende på universiterne. Det er stadig godt, at man ved noget om, hvad produktet handler om – særlig når det handler om liv og død, og sætte sig personligt så meget på spil.

Skribentinfo

Vurdering

0,0 /5

0 vurderinger

Kommentarer